I går skrev jeg, at jeg er stor tilhænger af børnearbejde.
På skolen lader jeg således med dybtfølt fornøjelse mine elever bære min taske, mine mapper og mine nøgler og hente min kaffe. Jeg har jo karakterklemmen på dem.
Og hjemme i forstadsvillaen har jeg en udpræget tilbøjelighed til at lade Rotterne støvsuge, slå græs og klippe hæk. De tager sig også af opvasken hver dag.
Wicked me, muahahaaah 👾
I dag nyder jeg, at sønnike laver mad. For begge de tilbageværende hjemmeboende Rotter (Barn 4 på 12 og Barn 3 på 18) har hver sin maddag.
Barn 4, som er en pige, lagde fromt ud på sin debutmaddag med at foreslå at lave kartoffel porre-suppe. En efter min vurdering okay ernæringsrigtig vegetarret. Hun vil tydeligvis gerne please sin mor, som er politisk korrekt i henved alle henseender og dermed glad for kødfri dage.
Barn 3 derimod er dreng. Han lagde ud med at lave nachos med kylling. Og ugen efter lavede han pizza.
I dag skal vi så have en eller anden ubestemmelig farsret, som vist ikke en gang rigtig har et navn. Og jeg blev sendt i byen for at indkøbe:
3/4 kilo hakket oksekød, ketchup, bacon, æg, engelsk sauce og ristede løg.
"Hold nu kæft, knægt," sagde jeg til ham, da jeg i morges blev orienteret om indkøbsønskerne. "3/4 kilo oksekød? Det er dælme ikke så lidt til tre personer."
"Jamen, mor," lød svaret helt oprigtigt. "Det er altså ikke for meget, for der er ingen tilbehør til."
Oh dear.
Og nej, det kan jeg sgudda egentlig godt se, når jeg nærlæser indkøbslisten. Der er fandme ikke mange vitaminer, der har sneget sig ind der.
Hvor ER det bare typisk Barn 3 ikke lige at indregne en lille salat eller eventuelt bare en fucking kartoffel.
Nå, men jeg har vredet armen rundt på barnet og insisteret på at anskaffe begge dele. Så håber jeg bare, at han ikke får ungdomstraumer af, at Mutti sådan intervenerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar