For helvede en drøm

Kender du de drømme, der kan gøre dig fuldkommen rundt på gulvet og nærmest sætte dig helt uden for tid og sted?

Sådan en havde jeg i morges. Det var en variant af mit tilbagevendende mareridt:

Min HJÆLP JEG KOMMER FOR SENT-drøm.

Hold nu kæft, hvor er den irriterende, den drøm.

Jeg har altid et eller andet meget vigtigt, jeg skal nå. Og så opstår der hele tiden nye forsinkelser, så jeg til sidst må opgive ethvert håb om at nå frem til mit bestemmelsessted i tide.

Min tidligste erindring om drømmen stammer tilbage fra dengang, jeg som 16-årig lige var ankommet til USA for at tage hul på mit år som udvekslingsstudent.

Jeg drømte selvfølgelig, at mine forældre var ved at køre mig til lufthavnen, fordi jeg skulle flyve over og tage hul på mit år som udvekslingsstudent. Men jeg blev ved med at glemme noget vigtigt derhjemme, så vi måtte vende bilen og køre tilbage. Igen og igen og igen og igen.

Det kan også være en eksamen, jeg ikke når frem til.

Eller som i morges:

Jeg skal på arbejde. Men jeg har en radiator, der drypper. Eller øh ... "drypper" er måske ikke det rette ord. Det FOSSER sgu ud med vand. På trægulvet.

Jeg har selvfølgelig ringet efter en VVS-mand, men han kommer ikke. Og rod og nullermænd ligger i meterhøje bunker over hele huset.

Endnu en af mine fobier: rod.

Ikke fordi det ikke roder her i huset. For DET gør det. Men jeg HADER, hvis der kommer nogen og ser det. For eksempel uanmeldte gæster.

ELLER PLUDSELIGT TILKALDTE VVS-MÆND. Gys!

Nå, men jeg flyver rundt i huset og rydder op og rydder op. Og VVS-manden kommer ikke. Og vandet stiger. OG JEG ER VED AT KOMME FOR SENT PÅ ARBEJDE. AAAAAARGH!!!

Og her vågner jeg så. Fordi klokken er 05.35, vækkeren ringer, og jeg skal op.

Men for helvede mand, jeg tror jo, at jeg har oversvømmelse i hele huset, og at jeg forgæves venter på en VVS-mand, og at jeg er VIRKELIG presset på tid.

Og mit hjerte galopperer, som om jeg har fået Red Bull intravenøst hele natten.

Jeg tumler ud af sengen i ren panik ... og indser pludselig, at alt det onde kun var en drøm ...

... og så tumler jeg videre i samme panik. Jeg tror åbenbart ikke rigtig på mig.

Jeg når ud på badeværelset og lukker op for bruseren. Samme panik.

Jeg siger igen til mig selv, at det var en fucking drøm. Samme panik.

Først ti minutters varme vandstråler fra bruserhovedet på min nøgne kvindekrop senere begynder jeg så småt at tro på mig. Og blodtrykket falder.

Fuck altså en drøm, der kunne sparke noget røv.

Kender du dem?