Hold nu op, hvor bliver man da glad i låvet af det vejr, vi har haft i weekenden.
Jeg får jo lyst til at danse lambada, når solen sådan luner, og et lysegrønt skær lægger sig over buskadser og hække.
Og når jeg aldrig rigtig ved, hvilket stykke overtøj jeg skal iføre mig, hvis jeg skal ud, fordi vinterfrakken måske bliver for varm. Woop, woop!
Jeg vandrede en tur ved Moesgaard i lørdags. Nice :-) (Selv om ti millioner andre forårskåde danskere havde fået samme uoriginale idé.)
Og efter endt vandring tænkte jeg, at det i grunden kunne være lækkert med en lille frokost på Skovmøllen, som er en pissehyggelig restaurant midt i skoven. Bindingsværk og stråtag og hele lortet. Og en romantisk rislen fra den å, der forsyner etablissementets tudsegamle vandmølle med vand.
Vejret var tilmed godt nok til at sidde udenfor, og her fandt jeg et bord i læ og sol, hvilket var heldigt, fordi Skovmøllen er ualmindeligt populær blandt århusianere.
Så ja, der var lagt op til en skøn frokostoplevelse.
Øh ... indtil der ikke længere var lagt op til en skøn frokostoplevelse.
For shit, hvor er de arrogante derude på Skovmøllen.
Hvor fanden skulle jeg for eksempel vide fra, at restauranten ikke serverer mad udenfor? Der er ikke noget skilt, hvor man kan læse sig til det. Og hvis der er, er det ikke iøjnefaldende nok til at fange min opmærksomhed.
Så skal jeg fortælle dig, hvad der sker, hvis man sætter sig udenfor og pænt venter på betjening?
Ikke en lunken, ildelugtende skid.
Selv om tjener efter tjener kommer hastende lige forbi det bord, hvor man sidder, og man høfligt beder om menukortet, lader de, som om de hverken kan se eller høre.
Og til sidst giver man op og går ind i huset for selv at hente et fucking menukort, og her får man så langt om længe at vide, at man må sætte sig INDE I restauranten, hvis man vil spise, og at der i øvrigt ingen ledige borde er.
Til gengæld er det ikke første gang, jeg har fået en umanerlig dårlig service på netop Skovmøllen.
Fik således sidste år en regulær skideballe af en tjener, fordi jeg havde flyttet mig fra et bord i skyggen til et bord i solen. Jeg måtte da kunne forstå, at jeg ikke bare uden videre kunne skifte bord.
Sure tranlampe.
Og fuck for en arrogance. Den adfærd fortæller med al tydelighed, at Skovmøllen har så mange gæster, at de kan være skide ligeglade med, hvordan de behandler dem. Sådan synes jeg tit, det er, når man kommer de populære steder.
Nå, men jeg gik.
Og tog i stedet ind på Café Ziggy på Trøjborg. Fedt sted. Uprætentiøst. Ikke popsmart som caféerne ved åen. Og vist også lidt billigere. My kind of place, hehe.
And boy, was I lucky :-D
Kom til at sidde lige ved siden af to mænd, der allerede ved første øjekast og via min gaydar gav mig det indtryk, at de var bøsser.
De var utrolig pæne. Det er der mange bøsser, der er. Velplejede. Veltrænede. Velklædte. Og så havde de bestilt caféens brunch med græsk yoghurt og frisk frugt.
Føj for den lede.
Køber jeg brunch på en café, skal det for helvede da ikke være med græsk yoghurt og frisk frugt. Ad. Det minder lidt for meget om de fucking havregryn med skummetmælk og UDEN SUKKER, jeg får til hverdag. Jeg går klart efter eggs and bacon and beans and hashbrowns. Hele kolesterolpakken.
Nå, men de to fyre gav altså indtryk af at være bøsser.
Og bingo!
Pludselig var der et kærtegn. En hånd, der blidt strøg over en kind. Og jeg blev glad.
For jeg synes, det er fedt, når homoseksuelle, og især bøsser, tør vise deres kærlighed i det offentlige rum.
Jeg tror, det er den måde, homofobi skal bekæmpes på. For jo mere vi kan vise, at homoseksuel kærlighed ikke er mere pervers eller outreret end heteroseksuel, desto mindre fremmed virker den. Og det er jo ofte det fremmede, der gør os ængstelige og giver os fordomme.
Mere af det, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar