Ups, var sgu lige ved ...

at komme helt galt af sted i sidste uge. Og det tilmed fuldkommen uforsætligt.

Situationen:

Jeg sov hos Ladyen. 

Og der sover jeg dælme godt, hehe. Hendes seng er blød som flødeskum, og ... nå ja ... så har jeg jo Ladyen selv lige ved siden af, nammenam.

Eneste problem er faktisk bredden på madrassen. 140 centimeter. 70 til hver.

Damn, det er ikke meget, når man skal være to voksne kvinder, hvoraf den ene (læs: fruen her, red.) holder MEGET af at ligge i natostilling - altså på maven og med det ene knæ trukket op.

Kort sagt: Jeg er PLADSKRÆVENDE.

Og det betyder så, at jeg somme tider kommer til at spille lidt for meget af min kvindekrop over på Ladyens banehalvdel, mens hun prøver på at sove.

Sådan føler jeg det i hvert fald.

Og jeg vil nødig nøjes med at være på tålt ophold i Ladyens seng altså.

Men så var det, at jeg fik en fuldkommen genial idé:

"Skatter," sagde jeg til englebassen. "Når vi to engang skal flytte sammen, skal vi så ikke købe en større seng?"

Jeg tænkte, at 20 centimeter mere pr. kvinde ikke ville gøre noget. Så kunne vi mødes på midten, når vi skulle ligge i ske, og når vi skulle elske, og når vi bare skulle putte sammen under dynen og småpludre, inden øjnene klappede i.

Og resten af tiden kunne vi så lade vores ekstremiteter fylde så meget som nødvendigt uden at være til gene for den anden.

Brilliant idea, right?

...

Wrong. 

Det indfald kom jeg ret hurtigt til at gentænke. For Ladyen så sgu alt andet end begejstret ud. Tror slet ikke, hun kunne se genialiteten i det.

Hun så nærmest skuffet ud.

Og på et splitsekund forstod jeg hvorfor:

Jeg havde ganske enkelt ikke fået sat de rette ord sammen til en sætning, der udtrykte, hvad jeg egentlig tænkte.

Hun kunne jo tro, jeg ikke ØNSKEDE at være tæt på hende.

Fuck.

Jeg begyndte ret fragmenteret og kikset at forklare idéen. Uden den store effekt. Og lidt efter lod jeg den dø. Den er ikke blevet nævnt siden.  

I dag er jeg glad for, at hun så så skuffet ud. 

For det er fandme da, fordi hun elsker mig! Og gerne vil have mig, så hun kan mærke mig hele tiden. Hehe.

Jeg elsker godt nok også hende. Big time.

I morgen tager lebberne i væksthusene i Botanisk Have. 

Det glæder jeg mig til :-)