Om konsumerisme og andre værdier

Pave Frans holdt tale under sin julemesse i forrige uge. 

Ikke, at der er noget nyt i det, for det gør han vist nok hvert år under julemessen.

Det nye ligger i, at han har haft held til at fange min opmærksomhed. 

For jeg er helt utrolig ligeglad med den katolske tro. Og med den protestantiske tro. Og med islam. Og hinduisme. Og buddhisme. Og enhver anden religion.

Jeg tror ikke på Gud. Og i min optik må vores fire evangelister have været svært angrebet af Münchhausens syndrom. 

Jeg ser kort fortalt religion som en kunstig og håbløst menneskeundertrykkende konstruktion, der verden over gang på gang har skabt mindst lige så meget ondt som godt.

Bum.

Men i forrige uge sagde paven noget, som jeg vil give ham fuldkommen ret i. 

Han sagde, at verden er besat af penge. Af materialisme, konsumerisme, extravagance, rigdom. 

"Ligegyldighedens kultur," kaldte han det.

Og han sagde, at det måske kunne være en god idé at prøve nogle andre værdier af. Som for eksempel empati, lidenskab, godhed.

For nu at eksperimentere lidt.

Jeg er helt enig med Fransemand. 

Penge kan virkelig bringe nogle ækle og overfladiske sider frem i folk. 

Jeg må for eksempel ryste på hovedet, når folk tramper hinanden ihjel på Black Friday. For at nå først frem til den billigste stavblender i butikken.

Eller når jeg ser alt det svinedyre elektroniske isenkram, som mange af mine elever kommer slæbende med i skole, så mor og far kan vise omgivelserne, hvor meget succes de har.

Klamt.

Og hvorfor er det lige, at vi så ofte måler succes i penge?

Fordi penge er så målbar en størrelse, tror jeg. Det er umanerlig nemt at sammenligne egen succes med andres, når bare man regner i kroner og øre.

Det ligger således lidt i luften, at har man postnummer nord for København, har man mere succes end dem i Thyborøn. 

Ligesom det ligger i luften, at direktøren i den Audi, der blæser forbi på motorvejen med overlydsfart, har mere succes end skolelærerinden i den grå Toyota Yaris, der ved samme lejlighed næsten bliver blæst omkuld.

Men er penge også lig med lykke?

Well, that's debatable, dear.

Undersøgelser har vist nok vist, at penge gør lykkelig i det omfang, de holder bekymringer for livets ophold på afstand. Altså indtil det punkt, hvor de har givet os tag over hovedet og mad på bordet.

Men derudover har de angiveligt ingen ægte, varig lykkevirkning. Siger de.

Selv kan jeg kun berette, at jeg engang levede i en ægteskabelig konstellation med penge i rigelige mængder. 

Men glad var jeg ikke. 

Før jeg altså fravalgte mand med penge og fandt lækker kvinde uden.

Og nu er jeg så nået til det egentlige mål med dette efterhånden lange blogindlæg:

Jeg vil anbefale en bog. Som jeg har læst færdig i juleferien. 

Den er skrevet af Grégoire Delacourt og hedder La liste de mes envies på originalsproget. 

Den udgave, jeg har læst, hedder Alle meine Wünsche.

Men er du mere til dansksprogede bøger, skal du lede efter Ønskelisten.

Det er en fin og velskrevet lille bog om at vinde den store gevinst i lotto: 

Ønskelisten handler kort fortalt om en helt almindelig kvinde, der hedder Jocelyne.

Jocelyne lever et beskedent liv. I et helt almindeligt ægteskab med en helt almindelig mand. Hun har en helt almindelig kvindekrop (med de flaws, der følger med sådan en) og en lille sybutik, og i sin fritid skriver hun på en blog om håndarbejde.

Hun har for længst erkendt, at ungdommens vidtløftige drømme nok ikke rigtig bliver til virkelighed, men hun er i det store og hele ganske godt tilfreds med sin stilfærdige tilværelse.

Så en dag vinder hun i lotto. Et svimlende beløb.

Men i stedet for at danse lambada af begejstring bliver hun bekymret. Bange for, at så stort et pengebeløb vil smadre hendes familie og hendes relativt lykkelige liv. Vil gøre hendes nærmeste til små grådige bæster.

Så hun fortæller ikke nogen om gevinsten. Men gemmer derimod checken i en sko, mens hun overvejer, om hun skal indløse den eller ej.

Den beslutning slipper hun imidlertid for at træffe, for ...



Og så fortæller jeg ikke mere, muahahahaaah. Vil du kende slutningen, må du sgu læse bogen. 

Vær blot forberedt på, at den kalder på refleksion. Tankevirksomhed.

Så ved du, hvad du går ind til ;-)