torsdag den 14. januar 2016

Mere om seksualundervisning

Phew.

Jeg overlevede.

Dagens med skælven imødesete seksualundervisning i 9. klasse altså.

Jeg lagde ud med at fortælle englebasserne, at jeg ikke har modtaget selv den fjerneste faglige instruktion i disciplinen. Sådan for ligesom at dække mig ind, i fald jeg måtte fremstå lidt kvækkende og usikker.

Hvortil en af drengene omgående svarede, at jeg da må være mere kvalificeret end nogen anden lærer på skolen, da jeg jo har knaldet med både mænd og kvinder.

De siger sgu tingene ret lige ud, de børn. Men sådan foretrækker jeg det også. Jeg ser det som et tegn på gode relationer.

Kunne dog ikke lade være med at lade tankerne vandre tilbage til min egen skoletid og min måde at tiltale mine egne lærere på. 

Men det var bare FOR surrealistisk at forestille sig en situation, hvor jeg vovede at henvende mig til min engelsklærer, hr. Berg, via samme vokabularium.

Uhada :-(

Nå, men jeg havde lavet en quiz i paratviden på nettet, som jeg lod eleverne dyste i. Og de syntes, det var sjovt. 

Jeg morede mig også. Navnlig da to af de unge vidundere mente, at "biseksuel" betyder, man tænder på dyr.

Haha :-D

Derpå inddelte jeg dem i grupper og bad dem lave deres egne quizzer, og det gik resten af tiden med.

Så var den ged sgu barberet.

Ingen lange foredrag om bumser og armhulehår ;-)

Og det var skønt til en forandring af få mere intens opmærksomhed fra dem, end når jeg udbreder mig om uregelmæssige verber og kasusbøjninger.

Nu skal jeg lave mad. Jeg skal til kor halv otte.

Bum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar