Morer mig en kende over Barn 4.
Mutti kom således hjem fra job i går og var, efter at have overværet et arrangement på skolen om mad og miljø, MEGET tændt på idéen om en kødfri dag om ugen herhjemme.
For tænk en gang: At producere ET kilo oksekød kræver fucking 15.000 liter vand.
Shit!
Det tåler gentagelse:
At producere ET kilo oksekød KRÆVER FUCKING 15.000 LITER VAND.
!
Min idé blev dog sjovt nok mødt med overskuelig begejstring af rotterne herhjemme.
Hvilket da også blev understreget, da Barn 4 efter nogen eftertænksomhed lidt tøvende sagde:
"Okaaaay. Men så skal det være om søndagen. Den dag er i forvejen så træls, fordi weekenden snart er slut. Og så kan vi også lige så godt spise vegetarmad."
Og Barn 3 mener, han får tilstrækkeligt mange grøntsager ved at spise ketchup til stort set alle måltider.
Ynk med ynk på :-(
Nå, men nu vil jeg om et øjeblik hale min spinatlasagne ud af ovnen og dermed overraske rotterne på denne ikke-søndag.
Oh yes, it's good to be the Queen, muahahahaaah :-)
PS: I øvrigt synes jeg, det er lidt upædagogisk af Dansk Vegetarforening at kalde så mange af deres opskrifter noget med -bøf, -frikadeller eller -lasagne. Kan sgu godt forstå, at børn kan føle sig røvrendt, når mors frikadeller ikke rummer antydningen af frikadelle.
Bum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar