And speaking of food ...

Var sgudda lige ved at trille ud af sengen af grin i går aftes. Da det, jeg havde set, ligesom var trængt ind, og jeg var holdt op med at rulle med øjnene.

Situationen:

Skulle lige tjekke Jyllands-Posten online, inden jeg lagde mig til at sove.

Og dér. Lige præcis på forsiden. Fik jeg øje på en overskrift, som jeg klikkede på:

"God mad på SU"

Spørg mig ikke, hvorfor jeg klikkede netop der. Det er længe siden, jeg har været på SU. 

Måske gjorde jeg det, fordi jeg med mine gode jyske gener ikke går af vejen for et sparetip nu og da. Og det kunne jo være, man ville støde på noget brugbart.

Artiklen viste sig at handle om en kogebog, som nogle studerende ved Professionshøjskolen Metropol har udgivet i den hensigt "at hjælpe studerende til et mere aktivt studieliv ved at have opskrifter på sund mad, der samtidig kan laves inden for rammerne af et SU-budget," som de skriver. 

Okay, tænkte jeg. Jeg gad sgu også godt lave sund mad inden for rammerne af et SU-budget, så jeg læste videre ...

... og stødte nederst i artiklen på et par opskrifter, der ved gennemlæsning fik mig til at mene, at Metropol eventuelt kunne have kaldt deres kogebog for:

"Metropols guide til større besvær i køkkenet og mere madspild"

Det må med andre ord fandme da være løgn, når de skriver følgende:

Det er selvfølgelig fint, at opskriften er tilpasset en enkelt person. Men helt ærligt, folkens: 

11 gram æg?

Nu er det jo sådan, at æg ofte kommer portionsanrettet i mængder af cirka 60 gram pr. stk. Hver især omsluttet af en skal. 

Og så skal man altså have fisket 11 gram fra? 

Øh, hvordan fanden gør man DET? Og hvordan sikrer man, at man har det rette forhold mellem blomme og hvide? Og hvor gør man af de sidste 49 gram? Skraldespanden?

Eller hvad med denne:

98 gram flåede tomater? 

Nu købes flåede tomater jo i dåser a cirka 400 gram. Så ... øh? Der er så 302 gram til skralderen.

Man skal også bruge 28,5 gram løg og 0,12 gram frisk timian.

Shit. 

Så skal man jo have købt sig en køkkenvægt, der kan veje i hundreddele af et gram.

Jeg siger ikke, at tanken om en kogebog, der er tilpasset mindrebemidlede singler, ikke er udmærket. Og nu har jeg jo både en søn og en datter, der er på SU. 

Men de ville kraftedeme da tro, at deres gamle mor havde fået omkringhvirvlende pip, hvis jeg kom rendende med sådan en kogebog til dem.

Hvad er der galt med at lave en ordentlig portion af et eller andet. Eventuelt med hele æg. Og målt i hele gram. Og så fryse den ned i portionsrette mængder?

Easy peasy.

Bum.