Jeg har besigtiget skaderne:
To vabler og to blå tånegle, som sikkert falder af. Tæerne ser det heldigvis ud til, at jeg får lov at beholde.
Derudover naturligvis en ret bizar og ikke særlig kæk gangart.
Jeg skriver selvfølgelig sådan, fordi jeg i går løb halvmarathon på Storebælt. Broløbet. Sammen med barn 2 på 19.
Eller ... øh ... "sammen med" er måske så meget sagt.
Vi var selvfølgelig sammen på den lange køretur i Yarisen til Knudshoved. Og i en af de busser, der transporterede løberne over broen til Korsør, hvor løbet skulle starte. Og i de fire fucking timer, vi måtte vente ved betalingsanlægget, inden løbet skulle skydes i gang (vi fik os tilmeldt så sent, at vi kun kunne få plads på en af de tidligste busser - deraf ventetiden).
Men så ophørte vores samvær ret så eftertrykkeligt.
Barn 2 er nemlig en veltrænet og muskuløs ung mand med et forrygende kondital, så da starten gik, sprang han af sted som en gazelle og kom i mål som nummer ... Nå nej, det kan jeg ikke skrive, for finder man ham i resultatlisterne, ja så ved man jo også et splitsekund senere, hvem jeg er.
Og den går ikke.
Men han kom i hvert fald ind på en rigtig flot plads og måtte stå ved målet og vente i en hel time, inden hans absolut utrænede mor indfandt sig i Nyborg. I en anden stil end hans.
Men hey, jeg gennemførte!
Har reflekteret lidt over min præstation og kan bedst kategorisere den som velgørenhed.
Det må nemlig give alle tiders selvtillid at løbe halvmarathon mod mig. Jeg blev i hvert fald undervejs passeret af temmelig mange løbere, der bestemt ikke var forsynet med nogen form for sportslig udstråling - heriblandt en mand, der så ud, som om han havde haft polio som lille.
I dag skal jeg male loft. Det er jeg heldigvis god til ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar