Har en elev i 8A. Vi kan jo kalde ham Slemdreng.
Slemdreng er en af de elever, som har rigtigrigtigrigtig svært ved at blive siddende på sin plads i timerne og i øvrigt høre efter, hvad Fru Lærer siger, som ofte ikke har sine bøger med, som aldrig laver lektier, som tit kommer for sent.
Han flimrer.
Flimrer er det ord, jeg bruger, når en elev har svært ved at fastholde koncentrationen og hele tiden skaber en anelse uro i sit nærmiljø.
Jeg tror ikke, han har en diagnose. Han er bare ualmindelig dårligt opdraget og har ingen respekt for sine lærere.
Forleden dag havde han hugget en klassekammerats computer og sad og dekorerede skærmbilledet med ordet FAGGOT, mens denne klassekammerat var på toilettet.
FAGGOT, FAGGOT, FAGGOT, FAGGOT overalt på skærmen. Virkelig intelligent at bruge undervisningstid på den aktivitet.
Jeg reagerede. Det gør jeg tit, når betegnelser for min minoritet bruges i en nedsættende betydning.
Så jeg fortalte stille og roligt klassen, at jeg bliver lidt ked af det, når jeg hører udtryk som "fucking homo," og når jeg ser skærmbilleder som omtalte. At jeg ikke selv har valgt, hvem jeg forelsker mig i. Og at jeg afgjort ikke var homoseksuel, hvis jeg selv kunne bestemme.
Afgjort ikke.
Det udløste forskellige reaktioner.
Flere elever rakte hånden op og sagde ærligt og alvorligt, at eventuelle homofobiske bemærkninger bestemt ikke var rettet mod mig, og at det var svært at lade være med at sige den slags, fordi det nu en gang er den måde, mange taler på i 8. klasse.
Slemdreng havde også en kommentar:
"Måske skulle du lære at håndtere det."
Eller sagt med andre ord: Hold op med at klynke.
Hmmm ...
Nogle forældre siger om deres små børn "at selvfølgelig er det ikke noget problem, hvis det viser sig at ungen er homoseksuel, men der håber de nu alligevel ikke, for der er så mange fordomme, og det kan er så svært". Hvordan oplever du den slags? Hvad tænker du om det, når di selv siger, at du ikke selv ville vælge at forelske dig i en kvinde? For mig er det en bemærkning i stil med "jeg er jo ikke racist, men..." - så ved man bare, at nu vil der blive sagt noget racistisk.
SvarSletOg nu hvor jeg har dig: tak for en læseværdig blog, som jeg bliver klogere af. Vh Dorte.
Hej Dorte
SletJamen, tak fordi du læser med. Du er meget velkommen her :-)
Jeg vil ikke kalde mig selv homofobisk lesbisk, haha.
Grunden til, at jeg skriver, som jeg gør, er, at jeg er vokset op i et heteronormativt miljø i en mindre jysk provinsby.
Jeg blev aldrig eksponeret for andre seksuelle orienteringer end den konventionelle og kæmpede derfor i min barndom og ungdom med forestillingen om, at jeg ikke var normal.
Jeg skammede mig og var skrækslagen for, at nogen skulle opdage sandheden. Derfor giftede jeg mig med en mand, som jeg fik fire børn med. Og under hele mit lange ægteskab rendte jeg rundt og forelskede mig håbløst ulykkeligt i andre kvinder.
Og nu, hvor jeg har fundet modet til at springe ud, oplever jeg en sørgelig mangel på accept fra både min egen og Ladyens familie, mens jeg arbejder et sted, hvor luften ofte er tyk af homofobiske skældsord.
Så ja, jeg vil til hver en tid mene, at jeg var blevet skånet for nogle ting, hvis blot jeg havde kunnet elske en mand. For eksempel den mand, jeg var gift med.
Men jeg siger ikke, at jeg ikke er aldeles lykkelig for at være sammen med Ladyen. Tænk bare, at jeg for første gang får lov at opleve gensidig kærlighed, og jeg ville ALDRIG bytte tilbage til mit gamle liv!
Så hvad forhåbninger for børn angår, så håber jeg bare, at mine har modet til at stå ved, hvem de er, for det andet er noget lort.
De bedste hilsener
Dropsene
Hej. Tak for dit grundige svar! Jeg vil øve mig i at slå ned på de der "homoseksualitet er ok, men...", når jeg hører dem.
SvarSletJeg kan se nu, at min første kommentar kan læses sådan, at jeg tænker, du er homofobisk. Sådan var det ikke ment. Racismesammenlignigen var møntet på "selvfølgelig må mit barn være homoseksuelt, men...".
God aften. Vh Dorte.