onsdag den 22. juli 2020

Snart slut

Sidder i mit retrokøkken (som vist ikke har ændret sig meget siden 70erne) i forstadsvillaen med en kop dejlig, hjemmerørt pulverkaffe og gnider søvnen ud af øjnene.

Jeg har sovet længe. 

9.22 var klokken, da jeg slog øjnene op. Og DET, mine damer og herrer (kan ikke udelukke, at der sidder en enkelt højvelbåren herre her og der, selv om jeg tror, det mest er damer, der læser med her på Dropsene) er vildt længe for mig.

Det har måske i nogen grad at gøre med, at jeg gik sent i seng, for somme tider hænger de to ting sammen, selv om søvnen også kan være en sneaky little bastard, så jeg vågner alt for tidligt.

Det har som sagt ikke været et problem i dag. Jeg er vist nået langt ind i mit ferie-mode.

Grunden til, at jeg gik så fucking sent i seng, som i OVER MIDNAT 😱, var, at jeg er faldet i en Netflix-serie. Outlander. En lidt fantasirig fortælling om en tidsrejsende dame, og selv om jeg betragter mig selv som rationel, er jeg alligevel fanget af den.

Det er fantastisk sådan at falde i en serie 💃💃💃

Når jeg kalder indlægget "Snart slut", så er det, fordi det snart ER slut. I den forstand, at jeg har beriget (eller straffet, alt efter hvordan man ser på det 😂) mine læsere med indtil flere meget lange indlæg her på bloggen hen over de seneste dage. Men nu er jeg ved at løbe tør for tid.

Det er faktisk sidste dag, hvor jeg rigtig kan sidde og nørde med mine skriblerier.

For i morgen formiddag pakker jeg Tudsen (min aldrende mor), Barn 2, Barn 4, en enkelt svigerdatter og The Person Formerly Known as Lucifers (læs: min eksmands, red.) yngste søn, Freddy på seks, som jeg altså ikke er mor til, under armen og tager dem med på herregårdsbesøg.

En lidt blandet flok, men det skal nok blive hyggeligt 👍

Og i morgen aften har jeg en tennisdyst linet op nede i klubben med min nyeste veninde, som jeg er blevet veninde med på en mærkelig måde. Det kan du læse om her, hvis du gider.

Fredag ankommer Vanløse-damen, også kaldet Englebassen, med bus ved middagstid. Så skal der pakkes. Og lørdag spartler jeg Yarisen ud med kæreste, børn og bagage og vender kølergrillen sydover mod skønne Als, hvor vi har lejet et sommerhus i en uge.

Pyh.

Lørdag er også den dag, hvor vi skulle være rejst til Montenegro. Mig selv, Englebassen, alle Rotterne og ovennævnte svigerdatter. 

Men så kom fucking corona 😡

Det har kostet 10.000 i flybilletter.

Jeg har lige været forbi SAS' hjemmeside for at se, om dog for helvede ikke flyet skulle være blevet aflyst. Det er det ikke. Heller ikke, selv om Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet.

10.000 gode danske kroner for absolut INGENTING.

Pis!

Nå, men der er selvfølgelig NOGEN, der skal holde flybiksen på vingerne, og nu har jeg i hvert fald givet MIT bidrag.

Det er nu heller ikke så uvant for mig. Det der med at tabe penge på flybilletter.

Tag nu for eksempel min ekskæreste. Hun skylder mig 1.600 kroner for en flybillet til Stavanger, som jeg lagde ud for i efteråret 2018.

Da jeg så et par måneder senere valgte at gå fra hende, syntes jeg, det kunne være praktisk, at hun lige betalte, hvad hun skyldte mig.

Haha 😂 Stupid me.

Svaret lød, at så skulle hun da lige regne ud, hvad det havde kostet hende i el, vand og varme de gange, jeg havde besøgt hende i årenes løb, og fratrække det.

Fuck for nogle babysko at trippe rundt i 👶 Det var det mest gakkede, jeg længe havde hørt 😵

Skulle jeg så også forlange et beløb for alle de hundredvis af gange, jeg havde betalt for mad til hendes søn? 

Vi var altid tre sammen: hun, hendes søn og mig. Til gengæld splittede vi altid madudgifterne 50/50, til trods for at jeg altså kun udgjorde en tredjedel af selskabet.

Det giver samlet set en skævvridning på temmelig mange tusind kroner over ni år. 

Men derfra og så til at sende en regning ...

😂😂😂

Nå, men det må have givet damen en tilfredsstillelse sådan at stjæle 1.600 kroner fra mig, da jeg havde begået den utilgivelighed at bryde forholdet med hende.

Ligesom hun formentlig er blevet våd i trussen over at smide alle de genstande, jeg havde liggende i hendes hus, ud i regnen, så jeg kunne hente dem der.

Og et eller andet sted forstår jeg hende godt. Hun havde brug for at give mig en ordentlig kindhest, og det var den måde, hun bedst kunne gøre det på. Man kan jo også sige, at jeg ikke er en skid bedre, når jeg skriver disse ord.

Nu skifter jeg spor:

Jeg har fået nye planter.

En af dem ser sådan ud:



"Neeej, mor, du har fået en bloggerplante!" lød det fra Barn 4, da hun for et par dage siden så den i hjørnet af stuen.

"Øh ... det var vist ikke det, den hed," svarede jeg og må have set lidt undrende ud. "Hvorfor kalder du den en bloggerplante?" 

"For sådan en har alle bloggerne."

???

"HVILKE bloggere?" 

Nu har jeg faktisk været blogger i syv år og skrevet næsten 600 indlæg, og jeg har aldrig før ejet sådan et stykke vegetation.

"Modebloggerne. Influencerne," oplyste barnet.

Nåda.

Jamen, så kan det jo være, jeg er godt på vej til at blive influencer 😂😂😂

Nu er planten i hvert fald på plads. Så mangler jeg bare at interessere mig for mode.

Well, well. Nu må jeg vist videre i programmet. Forstadsvillaen trænger lige til en ... øh ... "justering" her og der, inden jeg vil invitere min nye veninde indenfor i morgen.

Take care, og jeg håber, at vi snart høres ved igen 💘💘💘



Ingen kommentarer:

Send en kommentar