Din søde lille mis, Tove, er blevet væk. Og du er fortvivlet.
I en grad, så du kulderystende sover for pivåbent soveværelsesvindue, ifald englebassen nu SKULLE dukke op en nat. Og du og Barn 4 leder og leder i nabolaget, både til fods og i bil. Og du efterlyser Tove højt og lavt. Ved Kattens Værn, Katteregisteret og på flere Facebook-sider. Du printer også en efterlysning ud i 30 eksemplarer og fodrer de 30 nærmeste postkasser.
Men alt sammen forgæves. Og du må se i øjnene, at din søde Tove nok har mødt en ulykkelig skæbne derude, mens du krydser alle ekstremiteter for, at hun ikke er blevet lukket inde i et haveskur og derfor må dø af sult og tørst, hulk 😢
Nu er Erling alenemis på matriklen. Erling har ikke boet hos dig så længe. Han flyttede ind, efter at Hilmer i sommerferien blev majet ned af en bil.
Det har jeg alt sammen skrevet om her.
Selv om Erling er totalt skønno. Og frækko. Så er det, som om der ligesom mangler en mis i huset.
Derfor beslutter du efter et par uger, at du hellere må anskaffe en ny sød lille hunkat. Og du begynder så småt at orientere dig om kattekillinger på Den Blå Avis og Gul og Gratis.
En dag er du så en tur ude på en bondegård på landet, fordi du skal hente Barn 4, som har part på en hest derude. Og så snart du ruller ind på gårdspladsen, bliver du mødt af en begejstret datter, som jubler dig i møde:
"Mor, du skal lige komme med ind i stalden. De har en sød lille kattekilling, som hedder Mille, og som vi må få!" lyder det fra barnet.
Hmm, en staldkat? Du havde egentlig forestillet dig en killing, som var vant til at færdes i en menneskebolig og pleje omgang med menneskehænder, men du indvilliger i at kaste et hurtigt blik på kræet.
Hun er da meget sød. Lidt sky måske. Men det er heller ikke så underligt. For det viser sig, at Mille ikke er en staldkat. Hun er en fucking VILDKAT.
Hun blev født nede ved en sø. Ude i naturen, det billige lort. Og der har hun levet hele sommeren, indtil hun få dage tidligere blev indfanget og sat ind i et bur i stalden.
Og nu står Barn 4 inde i buret med en utryg Mille på armen og kigger på dig med bedende øjne.
"Må jeg ikke nok få hende, mor? Må jeg ikke nok? Hvis vi ikke tager hende med hjem, kører de hende på internatet i morgen."
Internatet?! GISP!
Selv om Mille ikke ligefrem opfylder dine ønsker om en housebroken, kælevant pussy (høhø), må du kaste håndklædet i ringen ved den oplysning. Du synes heller ikke, det stakkels lille kræ skal sendes på internat.
Så ... quick decision ... missen rejser med dig og Barn 4 hjem allerede samme dag.
Mille er sød, men også lidt scruffy. Lidt for tyk. Lidt for lavbenet. Halen er lidt for kort, og hun bevæger sig lidt kluntet.
Sammenholdt med kulsorte, blanke, slanke, elegante, adrætte Erling ser hun sgu lidt kikset ud, vildkatten.
Og hun er temmelig sky.
Det bliver dog bedre hen over de næste par dage, for hun er heldigvis også temmelig nysgerrig, og I kan se, at hun relativt hurtigt begynder at vænne sig til sine nye omgivelser. Hvilket må have været en stor mundfuld for barnet, da hun jo har levet hele sit hidtidige liv i naturen.
Efter en uges tid kan I komme så tæt på hende, at I får lejlighed til at løfte hende op og nærstudere hende ...
Mille har klunker!
Nu hedder hun Anker.
Jeps. Det kender du sikkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar