onsdag den 18. april 2018

Stadig puls ... sådan da

Har været på job i dag. For første gang i denne uge.

Det var ikke nemt.

But then again. Der er INTET, der er nemt lige nu.

Jeg har betroet mig til to kolleger. Det var dem, der hjalp mig med at dække mine lektioner på 9. årgang i går og i forgårs.

De to ved, at jeg er ... single. 

(Fuck, det klinger forkert. Jeg er ikke singletypen. Jeg er typen, der er sammen med den kvinde, jeg var sammen med før i søndags. DEN type er jeg.)

Nå, men den ene kollega var til messe i Århus i dag. Så slap jeg da heldigvis for hendes empati.

Den anden var der. 

Hun gav mig en lang krammer. Det vidste jeg godt, at hun ville. Og jeg havde frygtet det lidt. For jeg var pissebange for at knække. HAVDE bare ikke lyst til, at mine følelser skulle lægges til skue for hele lærerværelset.

Sjovt.

Jeg lægger mine følelser til skue for hele internettet, men helst ikke for kollegerne.

Jeg holdt imidlertid masken. Ikke et eneste snotklat lod jeg lande på hendes skulder. So far, so good.

And guess what: Alle de andre tror, jeg var sygemeldt på grund af mine to fucking diskusprolapser!

Miraklernes tid er således ikke forbi 💃

Så jeg spillede bare med og kastede et par hvide løgne i omløb:

Jo, det VAR ryggen, den var gal med. Og ja, jeg HAVDE fået det bedre.

Case closed. Og stadig ingen tårer.

Ude i klasserne gik det fint. Jeg elsker at undervise, og det var dejligt at slippe for mine egne tungsindige tankecirkler for en stund. 

7C komplimenterede min nye hairdo. Sagde, at jeg så 30 år yngre ud. Men ... øh ... det var tre sekunder før, de bad om en ikke-skemalagt pause, så jeg ved sgu ikke, hvor troværdige de lige var der. Med smiger kommer man jo somme tider et stykke.

Det værste ved dagen i dag har faktisk været bordplanen.

Yngstedatteren skal konfirmeres på næste fredag. Og hun ville gerne lægge bordplan i dag.

Pis.

Mit livs lys skulle jo have siddet ved min side den dag. Ligesom jeg sad ved hendes for to år siden, da hendes søn blev konfirmeret.

Det var der, hun hørte til.

Nu får jeg min bror til bords. Han er også en fin fyr. 

Men han er ikke hende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar