Derfor

Jeg elsker hende.

Som jeg ikke havde troet, jeg skulle komme til at elske.

For længslen efter at opleve gengældt kærlighed til en anden kvinde var en længsel, jeg havde vanrøgtet i et halvt liv. Undertrykt og mishandlet. Gemt væk. Skjult under dække af at være hetero. Selv om det gjorde ondt. Pivondt.

Og jeg havde næsten givet op.

Men pludselig var det der. 

Det mod, der skulle til for at forlade mit mørke skab og springe ud i lyset. Modet til at erkende, hvem jeg var, lægge mit heteroseksuelle ægteskab bag mig og vende op og ned på hele min verden. Til at udfordre mine børns tillid til mig ved pludselig at være en anden kvinde, end de troede, jeg var. Ved at være den RIGTIGE version af mig.

Og pludselig var HUN der. 

Den kvinde, der skulle blive det hele værd.

For jeg elsker hende. Så højt, at også DET gør ondt.

Jeg elsker hendes empatiske væsen: 

Hendes indføling.

Det rører ved en hengivenhed dybt i mig, når hun uden videre fornemmer min sindstilstand og mine behov. Hvis jeg hænger med skuffen, føler mig krænket eller afmægtig, og hun omgående træder til med lange, varme knus og søde, opmuntrende ord. Eller hvis jeg er glad, og hun glæder sig med mig. Eller hvis jeg er fjollet, og hun griner.

Jeg elsker hendes humor:

Vi har somme tider været ved at ørle kollektivt af morskab over et eller andet komisk, en af os har sagt. Det er befriende og sundt at grine sammen. Og det er de færreste mennesker, der kan fremkalde ægte, boblende, tåredrivende, ustoppelig latter hos mig. Det kan hun.

Jeg elsker hendes loyalitet:

Hun har aldrig svigtet mig. Jeg har altid været velkommen hos hende. Næsten uanset hvornår jeg har fået det indfald at stikke forbi. Hun har næsten altid takket ja, når jeg har foreslået en eller anden udflugt, en aktivitet, et møde ude i byen. Og hun har været mig tro. Jeg tror ikke oprigtigt, hun har så meget som kigget en anden vej. 

Jeg elsker hendes dygtighed og hendes fokus:

Jeg er SÅ stolt, når jeg tænker på, at hun har opbygget sit lille firma ("Verdensfirmaet", som hun kalder det). Fra det rene ingenting til en fin lille forretning, hvor hun modtager alle de ordrer, hun kan ønske sig. Det har hun gjort, fordi hun er knalddygtig til det, hun gør, og fordi hun arbejder målrettet og fokuseret.

Jeg elsker hendes samtaleevner:

Hun er supergod til at samtale. Med hende er en samtale give and take, som sådan en bør være. Hun er nærværende. Hun spørger gerne ind og lytter nøje efter. Og hun giver lige så gerne input og fortæller. Man føler sig set og hørt i hendes selskab.

Jeg elsker, at vi har så mange af de samme interesser:

I går skrev jeg, at vi på mange måder er in sync. 

Jeg glemte bare at fortælle om vores Netflix-stunder under plaiden i sofaen, vores simremad om vinteren. Og vores grillmiddage om sommeren, hvor vi begge ofte foretrækker tilbehøret mere end kødet og derfor coater spisebordet med småskåle og fade fulde af salater og saucer og grillet grønt. 

Jeg fortalte heller ikke om vores rejser. Til et mobilehome ved Gardasøen, til en lækker ferielejlighed i franske Ardeche, til bed and breakfast på Samsø, sommerhus på Ærø, skihotel i Cervinia. Til Sverige og Gran Canaria og Budapest og Schleswig-Holstein. Og til København. Skønne København. Hvor vi somme tider har tilladt os den luksus at tjekke ind på Copenhagen Admiral over for Operaen. Dyrt, men en gang imellem er det helt okay.

Jeg elsker, at hun tænder mig:

Jeg synes, hun er den lækreste kvinde i verden, og HUN må til hver en tid drikke mig fuld og udnytte mig seksuelt.

Men, spørger nu den opmærksomme bloglæser, det lyder da alt sammen skønt. Hvorfor er det så, du skriver, at det gør ondt?

Tjah, det gør det, fordi hun lige har gjort det forbi.