Flere homoting

Det har været en interessant uge.

Skal jeg skrive omvendt kronologisk, slog jeg her til morgen øjnene op til følgende overskrift:

Trump's White House Website Takes Down Official Pages on Civil Rights, Climate Change, LGBT Rights

Suk. Nu begynder det. Vores klaphat af en ny verdensleder har omgående kastet sig ud i at omsætte sine usympatiske, virkelighedsfjerne indfald til handling.

Nu skal de fossile brændstoffer have fuld skrue, mens borger- og homorettighederne får et ordentligt hug mellem øjnene med hr. Trumps kødfulde knytnæve.

Sender derfor en medfølende tanke til såvel klimaet som mine homoseksuelle brødre og søstre på den anden side af Atlanten. Det kan ikke være fedt sådan at få fjernet al officiel omtale af en. Som om man aldrig har eksisteret.

Og apropos omtale, så var jeg ude at gå en tur i går. Det gør jeg, når jeg har tid. Jeg vandrer allerhelst ude i Guds grønne natur med min damekæreste ved min side. Elsker at gå der og småpludre med den kvinde, jeg kysser på, mens jeg nyder sceneriet omkring mig og kan mærke pulsen i ørerne.

Men her i weekenden har jeg ikke set noget til L. Hun har travlt med at drive verdensfirmaet, og jeg har haft børnene hos mig.

Så må jeg jo gå alene.

I går blev det til en sekskilometers tur rundt i nabolaget. 

Da jeg var ved at være hjemme igen, hørte jeg pludselig en flok ungersvende bag mig. Præcis hvad de snakkede om, ved jeg ikke, men jeg kunne ikke undgå at høre, at den ene pludselig råbte:

"Er du en fucking bøsse?!"

til en af de andre.

Damn for en retorik. 

Jeg havde lyst til at vende mig om og forklare englebasserne, at de træder på folk som mig, når de bruger ordene på den måde. Men jeg var selvfølgelig blevet grinet helt ud af byen. 

For det ER en håbløs kamp. Jeg møder det alle steder. En eller anden betegnelse for den minoritet, jeg tilhører, brugt som skældsord, gerne i kombination med "fucking" (og jajaja, jeg ved godt, jeg ikke er bøsse, men den rammer alligevel).

Så føles det, som om der er langt til tolerance og MEGET langt til respekt.

Og apropos respekt, så tror jeg nok, det var af respekt for mig, at en af mine elever for nogle dage siden spurgte mig, om det egentlig var okay at kalde mig homo.

Bare homo? Altså uden fucking foran?

Mit første indfald var at sige, at det måtte man selvfølgelig gerne. For objektivt set er ordet homo jo bare en forkortelse af homoseksuel og dermed ret neutralt. 

(Og det ER jo det, jeg er. Blandt meget andet altså.)

But then again. Pigen spørger naturligvis, fordi hun fornemmer, at jeg kunne føle mig krænket.

Og hvorfor fornemmer hun det?

Jo, det gør hun, fordi hun er vant til at høre ordet udtalt i den hensigt at ytre sig nedladende om eller henvendt til andre.

Damn igen.