Eller bryllupsdag, om du vil.
For på denne dag for nogle år siden stod jeg hvid brud i kirken ved siden af Lucifer.
Og på denne dag for knap så mange år siden sprang jeg ud og erkendte over for Tudserne (læs: mine aldrende forældre, red.), at jeg er til kvinder, og at jeg måtte forlade mit ægteskab og det liv, jeg kendte. Pronto.
Så 19. september er for mig en dato, der kalder på refleksion og næsten stadigvæk kan gøre mig stakåndet ved sin monumentalitet.
Og ved tanken om, hvad jeg har gennemlevet i de sidste seks år. "Ny" seksualitet. Ny partner. Ny civilstatus. Ny bolig - TO gange. Ny uddannelse. Nyt job. Ny og uventet intolerance visse steder i nærmiljøet (avs!).
Foruden to politiransagninger foranlediget af Statsforvaltningen og tre retssager mod Lucifer.
Oh dear.
Alting på hovedet i et rædselsvækkende leap of faith. Den ultimative nærdødsoplevelse.
Heldigvis er jeg landet på benene, det ved du. Men det har ikke været uden masser af sitrende utryghed og fortvivlede, plaskvåde tårer.
"Men hvis De havde vidst, hvor opslidende en affære det ville være at komme fri af det gamle liv og starte et nyt, var De så blevet i Deres ægteskab?" spørger nu den spørgelystne bloglæser.
"Ikke på vilkår!" svarer Fruen derpå klippefast.
For det er en forbrydelse ikke at være tro mod sig selv.
Og til trods for at min beslutning om at stå ved den person, jeg er, har haft konsekvenser for mine fire skønne børn, som pludselig blev til fire ulykkelige, skønne børn, ja, så har de fået en mor ud af det, som nu er en langt stærkere og mere strålende og selvtillidsfuld kvinde end nogensinde før.
Og det kommer dem forhåbentlig til gode :-) I hvert fald lader de alle til atter at hvile godt i sig selv.
Ikke mere om udspring nu.
Det skulle da lige være en bemærkning om, at jeg om lidt springer ud under bruseren. For jeg har været ude at løbe. Det har jeg gjort jævnligt, efter at jeg i sidste uge læste, at den næsthyppigste dræber i vores samfund er fysisk inaktivitet.
Og mig skal den der død fandme ikke få skovlen under.
Bum.
Hvor er du bare sej og sikke en masse i har været igennem. Men jeg er helt enig med dig. Man skal være tro mod sig selv, det burde alle leve efter.
SvarSletOg extra sej fordi du tog en løbetur.. :P
Håber du får en skøn dag.
Knus Jeanette - www.jeasblanketanker.dk
Føler mig sgu også lidt sej. Efter løbeturen altså ;-)
SletI forhold til det andet, så tror jeg faktisk bare, jeg gjorde, hvad jeg var nødt til for at overleve.
Jeg MÅTTE have mig en dejlig kvinde at elske.
Og jeg MÅTTE have ny uddannelse og nyt job for at kunne skaffe den økonomi, der skulle til for at få min egen husholdning.
Og politiransagningerne og retssagerne kunne jeg jo ikke slippe for.
Og heller ikke andre menneskers intolerance.
Men tak :-) Hvor er det pænt af dig at synes, jeg er sej. Me like!