fredag den 2. september 2016

Hasard

Argh, hvad har jeg nu lavet?!

Jeg plejer sgudda aldrig at sætte penge på noget som helst. For jeg mener i almindelighed, at jeg har begge mine lesbiske fødder solidt plantet i den gode jyske, round-up-mættede muld. 

Og nu spiller jeg lige pludselig eurojackpot. 

OG lotto. 

OG joker. 

OG onsdagslotto.

Øh ... foruden altså at jeg har sat en halvtredser på, at Sydafrika banker Mauretanien i fodbold i aften. Uden at være en skid interesseret i fodbold, forstås.

GO, SYDAFRIKA!

Og ... øh ... foruden at jeg har købt et lod i Klasselotteriet. Formedelst fucking 952 kroner!

Det har jeg alt sammen udrettet i løbet af de sidste ti minutter.

Oh my god!

Jeg plejer sgudda ikke sådan at skylle al fornuft ud i toilettet sammen med en masse hundredekronesedler. Så hvad fanden skete der lige der?

Nå, men jeg må smutte. For jeg har travlt med at planlægge, hvordan jeg skal investere de 221 millioner spir, som jeg vinder i aften ;-)

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mange tak :-D

      Men ... øh ... det virkede ikke. Sydafrika kunne ikke slå Mauretanien, og jeg vandt ikke i Eurojackpot.

      Så hvad skal jeg nu gøre med mine investeringsplaner?

      Slet