Men det er ikke så underligt, at hun måtte rejse med en stor bagage. De skal jo være væk helt indtil i overmorgen, forstås.
Og med Barn 4 ude af håret er Barn 3 rykket frem på opmærksomhedsskalaen. Han har således fået lov at bestemme dagens middagsmenu:
Lasagnette: Nammenam!
Or not.
Men knægten ELSKER denne gourmetret fra Knorr, og han skal også lyttes til en gang imellem.
Øh ... bortset fra at det ikke blev Knorrs version.
For Knorr er frække nok til at forlange fucking 25 gode danske kroner for sådan en omgang pasta med syntetisk smagspulver. Og syntetisk smagspulver kan man altså også købe for 15 kroner, hvis man vælger Remas kopiprodukt.
Så Remas kopiprodukt blev det, og det har jeg ikke fortrudt. Som jeg sidder her og venter, mens lasagnetten er i ovnen, griner jeg nemlig stadig lidt af vejledningen bag på pakken.
For eksempel står der, at pasta- og sauceblandingen skal hældes i et fad, inden man stikker retten i ovnen. Hvorpå det nævnes, at det i denne sammenhæng er formålstjenligt at vælge et OVNFAST fad.
Tak, Rema. Det var aldrig faldet mig ind uden hjælp. Og så havde jeg måske valgt min for længst afdøde mormors fine småkagefad af skrøbelig, håndmalet porcelæn til min lasagnette.
Nå, men Rema stopper ikke her med de uundværlige råd. For ifølge pakken skal man også liiige være opmærksom på, at en lasagnette, der kommer ud af ovnen efter 40 minutter i 200 grader ... kan være VARM.
Og nu ikke mere om lasagnette. For vi skal spise ;-)
Godt de skriver at man skal bruge et (ovnfast) fad, ellers havde jeg da bare kylet blandingen ind på bagepladen.
SvarSletDe har da vist også lidt problemer med retstavning, endelsen på 'gratinere', er sørme da helt i skoven.
Yeah, haha :-D
SletDen havde jeg sgudda overset.
Oh dear ;-)