Hvad jeg aldrig ville lægge på Facebook og lidt om ugens ytringer

Sådan.

Nu har jeg taget et billede, som jeg ALDRIG ville uploade til Facebook.

Her er det:

Flot, hva'!

Er lige trådt ud af mit drivhus med favnen fuld af dette fad. Og kunne altså ikke lade være med at tage et billede.

For det ser sgudda brandgodt ud! Flotte farver og såd'n. 

Og det er en mega tilfredsstillelse selv at have frembragt disse godter, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i til et godt stykke kalvekød og et glas rødvin lige om lidt.

Hehe.

Facebook lander billedet imidlertid aldrig på. I hvert fald ikke på min personlige profil. For jeg har nævnt det før, og jeg nævner det lige igen:

Jeg HADER småløgnagtige, overforkromede, selvpromoverende opdateringer. 

Og hvis jeg lagde dette billede på min profil ville jeg jo fremstå som den helsebevidste, økologiske, overskudsagtige, back-to-nature speltmor, som jeg IKKE er, men som jeg (totalt gennemskueligt) måske gerne ville have folk til at TRO, jeg var.

Jeg lægger heller ikke billeder af hjemmebagt brød, endomondo-statusser og børnesportspokaler ud.

Men hvorfor så her på bloggen? kunne man måske fristes til at spørge.

Fordi jeg her kan tillade mig at være pisseirriterende uden at genere nogen, jeg kender, muahahahaaaah ;-)

Nå, men videre til anden halvdel af dagens overskrift: 

Ytringer.

Holdnukæft, jeg har fået en syvendeklasse til tysk og engelsk, der ikke er bange for at overskride mine grænser med flere fodboldbanelængder.

Jeg har ikke haft dem før, men som tilfældet er med alle andre klasser, som jeg møder for første gang, har jeg fortalt dem, at jeg er homoseksuel. 

Det gør jeg, fordi jeg afskyer rygtedannelser, og fordi jeg gerne vil hjælpe de par stykker i hver klasse, som er homo- eller biseksuelle, og som måske i hemmelighed kæmper med alle de fortvivlede følelser, den slags indebærer.

Således også i omtalte syvendeklasse.

Big mistake!

For nu mener et par af drengene i klassen, at min seksualitet nærmest er offentligt eje. Eller måske er det min åbenhed, der har forledt dem til at tro, at vi er så meget buddies, at de kan tillade sig hvad som helst. At jeg er en af knajterne.

I hvert fald har jeg i løbet af blot den seneste uge fået serveret følgende spørgsmål:

"Har du nogensinde været i seng med en elev?"

og

"Prøv lige at se det billede, jeg har taget af Klaras røv. Tænder du ikke på det?"

Shit! 

Her gik jeg og troede, at jeg udførte et vigtigt stykke relationsarbejde ved at tale så åbent og ærligt til dem, som lærer-elevforholdet tillader, og så får jeg sådan en lummer spand lort i hovedet.

Ville de mon nogensinde spørge en heteroseksuel lærer om det samme? 

I seriously doubt it.

Og det mest irriterende er, at jeg ikke bare kan ignorere den slags nærgående spørgsmål. For hvis ikke jeg skynder mig at understrege, at jeg altså IKKE TÆNDER PÅ ELEVER, men i stedet vælger at ignorere det, de siger, så kommer de måske til at sprede et forholdsvis uhensigtsmæssigt rygte.

Den, der tier, samtykker, you know.

Jeg må vist hellere tage lidt ved lære og passe mere på mig selv.

Nu er maden færdig.

Bum.