Møgsystem

Er simpelt hen SÅ vred på en gammel venindes vegne. Hun går rundt for tiden og har lyst til at rykke sit eget hår af i frustration. 

Og jeg har næsten lyst til at gøre det samme.

Hvorfor?

Tjah, det er historien om et fucking, uovervindeligt møgsystem:

Min veninde har en søn, der går i specialklasse på en folkeskole i Århus. På 7. årgang.

Sidste år skulle han have tysk for første gang. Det er en del af reformen, at man skal have tysk fra 5. årgang og opefter. Og reformen gælder også specialklasserne.

Derfor undrede det min veninde en kende, da hun i begyndelsen af skoleåret ikke fandt nogen tysktimer på drengens skema. I stedet stod der "Sprogblok".

Sprogblok? 

Den betegnelse kunne selvfølgelig godt dække over faget tysk, men for en sikkerheds skyld spurgte min veninde lige ind til sagen. Hun er meget omhyggelig, når det gælder sønnikes skolegang.

Og holdnukæft, hvor blev hun forbavset, da hun fik skolens svar:

Kinesisk og græsk.

FUCKING KINESISK OG GRÆSK, folkens!

Til gengæld slet ingen tysk (eller "sletter ingen", som jeg har en kollega, der siger).

Øh?

Vi er lige enige om, at der er tale om en specialklasse for børn med indlæringsvanskeligheder her, ikke! Og nogle af disse børn kæmper i forvejen en næsten umenneskelig kamp for bare at finde hoved og hale i vores eget alfabet.

Så er det sgudda fucking genialt at fjerne enhver motivation for at lære nyt ved at præsentere dem for to ret perifere sprog, som begge er beriget med et alfabet, børnene ikke ville have en kinamands chance for at gennemskue.

På bekostning af tysk.

Min veninde tog sagen op i forældrekredsen. Og over for skoleledelsen. Og fik, efter adskillige ugers kamp og trods en uforståeligt ringe opbakning fra de andre forældre, tysk sat på skemaet. Og kinesisk og græsk fjernet.

So far, so good.

Men nu er den kraftedeme gal med sprogundervisningen igen! 

I år spiser man klassen af med to tysktimer og to engelsktimer om ugen. Det er en lektion for lidt i begge fag. I følge vejledningen fra Undervisningsministeriet skal man have 120 lektioner i både tysk og engelsk på 7. årgang. Det er tre om ugen.

Så min veninde er atter på banen. Og er fra skoleledelsens side blevet affejet med en oplysning om, at der er lovhjemmel til at nedprioritere alle andre fag end dansk og matematik.

Som sproglærer på en anden folkeskole bliver jeg somme tider rådspurgt af min veninde. Hun vil gerne vide, hvordan man andre steder griber prioriteringen af fagene an. 

Jeg har derfor spurgt skemalæggeren på min skole, og han fortæller, at han ALDRIG har oplevet et fag blive nedprioriteret. Tværtimod. Hvis vi ændrer på timetallet, er det, fordi vi OPPRIORITERER.

Men det gør man åbenbart ikke på omtalte skole i Århus altså. 

Man lader heller ikke specialklasseeleverne undervise af liniefagsuddannede lærere. De har EN lærer. Som underviser dem i alle fag. Not good! Det kan måske gå an på yngre klassetrin, men sgudda ikke i udskolingen. Denne lærer har for eksempel ingen som helst uddannelse i sprogdidaktik.

Og da han var sygemeldt i en lang periode sidste år, blev klassen undervist af en pædagog. Not good again!

Og eleverne har ingen lærebøger og blev ikke tilbudt lektiecafé sidste år.

Desuden er min venindes søn i flere fag kommet så vidt i sin læring, at han gradvist skal inkluderes i en normalklasse. Hvorpå båtnakkerne på hans skole har valgt at sætte ham i en 8. klasse.

Øh? Hans stamklasse er en specialklasse på 7. årgang, og nu skal han så springe en årgang over for at blive inkluderet???

Listen over meningsløsheder udbudt af denne skole bliver ved og ved. Og hver gang siger min veninde fra. Hun er heldigvis utrættelig.

Øh ... hvilket så har medført, at hun er kommet i bad standing på skolen og af skoleledelsen har fået mundkurv på. 

Hun må ikke længere kommunikere direkte med klassens lærer. Det betyder, at al kommunikation skal gå via skolelederen. Også oplysninger om sygedage og tandlægebesøg og glemte madpakker.

Hun føler sig røvdårligt behandlet af skolen. Hver gang hun spørger ind til en eller anden mangel, bliver hun affejet. Skolelederen holder tydeligvis hånden over sine medarbejdere og deres elendige dispositioner.

Hun føler sig også ladt i stikken af de andre forældre, som viser sig fra en konfliktsky side og ikke har givet hende selv den mindste lillebitte support.

Så hvem fanden henvender man sig til, hvis man gerne vil påpege en mangel eller have noget ændret?

Jeg foreslog Undervisningsministeriet.

Dem ringede hun til.

De var søde :-) Syntes det lød, som om skolen måske ikke levede helt op til sit ansvar. Og ville gerne undersøge sagen nærmere.

Så ringede hun til sin lokale rådmand. Også her mødte hun forståelse og support, yip, yip! De syntes, hun skulle ringe til områdelederen.

Her stoppede festen så. 

For efter at have fået en smuk support helt oppe fra toppen af skolehierarkiet var hun nu nået ned på så lavt et niveau, at folk begyndte at kende hinanden personligt.

Lur mig, om ikke områdelederen og skolelederen på omtalte møgskole har siddet sammen ved mange lækre frokostborde. Selvfølgelig har de det. Og resultatet var, at min veninde lige så godt kunne stikke piben ind. 

Hun fik ikke det mindste anstrøg af support fra denne områdeleder.

Og hun kommer ikke videre. Hun kan ikke håbe på, at skolen begynder at levere den undervisning, ministeriet anbefaler. 

Systemet kan ikke besejres, når folk holder hånden over hinanden. Og det gør de. 

Fuck!

Til gengæld er hendes relation til skolen blevet ret fjendtlig. For skoleledelsen ved godt, at der er blevet klaget, og min veninde ved ikke, hvordan de skal kunne fortsætte samarbejdet. Så hun ser ikke andre muligheder end at flytte sønnike til en anden skole.

Problemet er bare, at ingen andre skoler vil have sønnike. Han har stadig brug for støtte i visse fag. Og støtte koster penge.

Øv :-(