Hvad folk siger

Det har godt nok været en uge, hvor kommunikationen med mine omgivelser har været ret speciel. På den fede måde.

Som for eksempel i mandags, hvor jeg i et frikvarter blev passet op i lærergarderoben af en af vores specialpædagoger.

"Mrs. English Teacher, jeg er nødt til at fortælle dig noget," sagde hun. "Jeg har lige haft et lille møde med en af dine nye elever i ottende klasse, og vi kom til at snakke om dig."

SJIIIIIT, tænkte jeg omgående. Havde jeg mon gjort noget forkert? Det er ikke utænkeligt, for somme tider går jeg lige til kanten i mine ordvalg, og denne klasse kender mig jo ikke så godt.

Så de ved ikke, at meget af det, jeg siger, er plat og ufortyndet spas.

Men så fortsatte pædagogen: "Hun siger, at du er SÅ sød og sjov, og at de allerede har lært en masse engelsk, og at det nok skal blive super at have dig."

PHEW!

Sådan en kan man nok leve højt på et stykke tid altså :-D

Så jeg takkede min kollega af hjertet, fordi hun havde været så betænksom at videregive komplimenten, og så svævede jeg videre i dagens program med stærkt reduceret jordforbindelse.

Det var i mandags.

I dag var den så igen gal med jordforbindelsen.

For i morges blev jeg i lærerkøkkenet passet op af en anden kollega, mens jeg stod midt imellem fem andre lærere, der trippede omkring hinanden på den trange plads i rummet i en tæt og bizar manøvre for at nå frem til kaffemaskine og køleskab på samme tid.

Da hun så mig, begyndte hun at synge Fliegerlied med Tim Toupet, som jeg somme tider spiller på Youtube i mine klasser. Den har nemlig SÅdan nogle gode fagter og en ret ukompliceret tekst.

Det er nu ikke, fordi hun har noget indgående kendskab til den sang, men jeg optrådte på slap line med den på lærerværelset i et frikvarter for et par dage siden, og det havde vist været sjovt. 

"Frau Deutschlehrerin, jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg har snakket om dig derhjemme i går aftes," lød det fra denne kollega, da vi var færdige med at synge, for jeg havde selvfølgelig omgående sluttet mig til hendes skønsang og dannet en smuk duet.

Jaså? 

"Det er, fordi min søn har sådan en sur tysklærer, som ikke vil hjælpe ham med at efterlyse en tyskbog, han har mistet. Og så sagde jeg til ham, at på VORES skole har vi en tysklærer, der hedder Frau Deutschlehrerin, og hun er SÅ skøn!"

Hehe :-D

Jeg ved bare ikke, om det var fedt eller flovt, at alle de andre i køkkenet hørte det. 

Eller ... øh ... jo, det ved jeg sgu godt. Det var fedt, var det ;-) (Ingen grund til at lyve her.)

Og endelig blev lykkebægeret over middag i dag toppet op med fem eller seks søde piger i 7. klasse, der midt i engelsktimen nærmest snublede over hinanden for at fortælle mig, at de synes, jeg er en god lærer.

Så NU er jeg mere end klar til at holde weekend. Jeg sprudler jo :-D

Og vil hermed liste min nøgne kvindekrop ind under bruseren, for jeg skal til fest i aften. Rotternes skole har jubilæum, og som næstformand i bestyrelsen er jeg naturligvis inviteret med til festlighederne.

Glæder mig til god mad og rødvin, hehe.

Take care, og så høres vi ved.