Det skal man jo en gang imellem.
På dates. Til jobsamtaler. Som lærer til forældremøder. Når man møder svigerfamilien for første gang.
Eller.
Som i lørdags:
Yngstedatteren har længe ønsket sig at blive udvekslingsstudent. Måske påvirket en kende af Mutti.
Jeg var selv udvekslingsstudent i USA, hvor jeg gik på high school i et år. Fantastisk år 😄 Faktisk nok det mest betydningsfulde af mine teenageår, tænker jeg.
Og nu vil Barn 4 altså gerne af sted.
Hun får selvfølgelig fuld opbakning herfra.
Eller FIK.
Indtil Mutti så prisen.
Pis mig i øret, mand!
Det koster jo fucking 100.000 gode, danske kroner eller mere at sende et barn et år til USA! 😱😱😱
Og det er stort set ligegyldigt, om man bruger Youth for Understanding, EF Sprogrejser eller American Field Service.
På en lærerløn?!
Damn.
Jojo, the person formerly known as Lucifer (læs: fruens eksmand, red.) ville selvfølgelig give et tilskud. Men alligevel.
Jeg kunne se skuffelsen i barnets blik, da jeg sagde, at det nok blev lidt for dyrt. Og mærke et stik i hjertet.
Og endnu et stik, da englebassen senere selv gik på nettet for at undersøge alternative muligheder og vendte tilbage med en forsigtig forespørgsel: om det mon så var muligt at komme til Østrig? For det kostede kun 50.
Hvor er hun sød. Og nøjsom 💘
For, undskyld Østrig, men jeg ved sgudda udmærket, at Østrig i yngstedatterens optik bare ikke har samme X-factor som USA. Eller andre fjerne lande.
Og så har hun jo allerede været der de første 10.000 gange. På ski- og cykelferier.
So what to do? What to fucking DO?!
Jo.
Man søger selvfølgelig videre på nettet efter flere alternativer og finder ... Rotary.
44.000.
Uanset om man vil til Brasilien eller Japan eller Sydafrika eller USA eller et af de mange andre spændende, fjerntliggende lande. Og dermed altså NOGET mere håndterbart end "tilbuddene" fra de øvrige organisationer.
One problem though: Den unge er ikke sikker på at komme til det land, der står øverst på ønskesedlen. Og heller ikke på overhovedet at komme af sted. For det kræver en kilometerlang ansøgning og en personlig godkendelsessamtale med hele fire repræsentanter fra Rotary.
Og ... øh ... one more problem: Man (altså Mutti) skal SELV have udvekslingsstudenter boende. I et år. Tre stk. En ad gangen ganske vist, men alligevel.
Fuck. Ikke lige min våde drøm. Et helt år! Med skiftende fremmede under mit tag.
Og jeg, som ELSKER at kunne være mig selv i de få timer i døgnet, hvor jeg har mulighed for det.
Oh dear 😲
Nå. Men. For yngstebarnets skyld vil jeg gøre det. Og så håber jeg fandme, hun ved, at jeg elsker hende.
Som værtsfamilie for udvekslingsstudenter skal man godkendes. Rotary står jo ligesom inde for, at man leverer et ordentligt "produkt" til de unge mennesker, der kommer på besøg.
Og det er så her, det bliver interessant.
For i lørdags klokken 09.00 skulle jeg mødes med en repræsentant for Rotary. For at høre lidt om deres udvekslingsprogram. Og jeg tænker også, at Rotary-manden lige ville danne sig et indtryk af familien.
Mødet skulle foregå hjemme hos the person formerly known as Lucifer. For yngstedatteren var hos ham i den weekend.
Right.
Nu var det så, at jeg i fredags tilfældigvis var til kalas med nogle kolleger i Aarhus. Det har jeg skrevet om her.
Pyha.
Jeg havde jo fucking PLANLAGT at tage med toget hjem fredag aften. Netop fordi jeg gerne ville være fit for fight til mødet lørdag morgen.
So what on earth possessed me?!!! 😵😵😵 Stupid me.
For så skal jeg sgudda ikke drikke snaps! Og overnatte på sofaen hos min kollega. Og stå op med sindsyge tømmermænd. Og tage et tog, der går så sent, at jeg ikke kan nå hjem til mig selv inden mødet.
Teenager igen.
KUNNE det måske have været rart lige at få børstet tænder? Og få justeret morgenhåret lidt? Og iføre mig nogle tekstiler, som jeg ikke havde sovet i om natten OG haft på hele den foregående dag? Eventuelt tage et bad?
Tjoh. Det kan man selvfølgelig anføre.
Men øh ... sådan blev det så ikke.
Pis.
Men godt, at the person ... også var til stede. HAN fremstod i det mindste nogenlunde klar i hjernen. Og tilmed soigneret.
Nå, men vi fik afsluttet mødet, og selv om jeg på ingen måde kan tage nogen som helst ære for det, gik det vist okay.
Tror dog ikke, at det forbigik Rotary-mandens opmærksomhed, at jeg havde været til fest.
For jeg kender ham perifert. Er Facebook-ven med ham, fordi vi har haft sønner i samme klasse, så vi har, for snart en del år siden, mødtes til forældremøder og klassearrangementer.
Og da jeg senere samme dag lagde et opslag på Facebook, hvor jeg skrev, at jeg havde været til en gabende kedelig kollegaaften, lød hans bemærkning i kommentarfeltet:
"Ja, det var tydeligt i morges, at det havde været megakedeligt i går 😉"
Hmm. Selv om jeg havde gjort et ihærdigt forsøg, havde jeg tydeligvis ikke haft held til at skjule nationens sande tilstand.
Jeg måtte således lægge mig fladt ned og svare:
"Oh dear. Jeg ville have givet meget for, at det ikke lige var i morges, vi skulle mødes, haha 😂😂😂 Godt, at du kendte mig i forvejen og ved, at jeg er helt normal 😝"
Så fik jeg lige reddet DEN 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar