Et kort besøg hjemme

Jamen. Så er jeg da hjemme igen 😊 Fra Berlin. 

Og jeg er træt!

Det bliver man af at passe andre menneskers 73 børn i fire dage i Berlin.

For det er godt nok nogle elever med en høj elskelighedsfaktor, jeg har, men damn, hvor er man PÅ som voksen i sådan et selskab. 

Og i særdeleshed som tysklærer. Så forventes det ligesom, at man påtager sig al vanskelig kommunikation. For man taler jo sproget. 

Og at man ved fucking ALT om Berlin og berlinerne og hvilken vej, der er den hurtigste til Kudam, og hvilken U-Bahn-billet der er den billigste. Og hvordan siger man: "Jeg har smadret et glas" til dem på vandrerhjemmet? Og hvordan siger man ...? Og hvordan siger man ...? Og hvordan siger man ...?

Shit 😵😵😵

Men det har været SKØNT 💃💃💃

Vi har været i domkirken og på Alexanderplatz og ved East Side Gallery og på Olympia Stadion og ved jødesmindesmærket Jüdisches Denkmal og i stasifængslet Hohenschönhausen (tag ENDELIG derud, hvis du skal besøge Berlin - det er virkelig interessant) og i koncentrationslejren Sachsenhausen. Og vi har gået på Unter den Linden og under Brandenburger Tor. Og vi har været i Sony Center og forbi Siegessäule og Reichstag. Tror oven i købet, vi så en kortege med Mrs. Unfuckable Arse. 

Og så har eleverne naturligvis været i Dunkin' Donuts de første 20 gange OG på McDonald's, selv om fru lærer truede med at trække dem en karakter i tysk, hvis de gik på en international kæderestaurant i stedet for at prøve den fantastiske anderledeshed, man kan finde i den tyske hovedstad. Men cravingen efter masseproduceret fedt og salt er åbenbart stor.

En af mine damer. Altså en af de skønne lesbiske kvinder, jeg jævnligt korresponderer med på mail, Messenger og mit dating-site foreslog også, at jeg lige tjekkede homomiljøet i byen ud, når jeg var der. Det skulle efter sigende være ret godt.

Men det gjorde jeg nu ikke. Sammen med mændene i mit team drejede jeg selvfølgelig hovedet efter et par labre berlinerinder. Men ligefrem at sætte en rundtur i homomiljøet på programmet havde måske afstedkommet et par forældrereaktioner 😂😂😂 

Det må jeg have til gode til en anden gang.

Nå, men Berlin har SÅ vild en historie og kan byde på SÅ stor en mangfoldighed af mennesker og indtryk, at man tror, det er løgn. Så hvis du ikke har været der, må du hellere se at komme af sted!

Nu er jeg hjemme. Men kun for en ultrakort bemærkning. For om nøjagtig en time suser jeg til København.

Jeg tager min yngste søn, Barn 3, under armen og besøger min ældste søn, Barn 2, i weekenden.

Det bliver SÅ fint 💃

Barn 3 er sådan en beskeden fyr, som man lige skal huske på. Han er simpelt hen super sød og skarp og sjov og behagelig (og jeg udtrykker mig selvfølgelig helt objektivt her ... som mødre jo gør 😜). MEN han er ikke den, der kommer brasende ind og tager opmærksomheden. Det lader han sine søskende om. Og derfor kan han være let at overse.

Nu har jeg spurgt ham, om han vil med til København og have lidt mortid. Og det vil han gerne 😃

Vi skal jo som sagt besøge Barn 2. Han føler sig til gengæld lidt isoleret fra resten af familien, for han er jo den eneste af de fire søskende, der er rykket langt væk. Han synes, at der sker meget herhenne i Jylland, som han ikke er den del af. Øh ... hvad der jo faktisk også GØR.

Så det bliver Mutti og drengene. Og det bliver SKØNT.

Men jeg er jo træt, husker du. Og derfor har jeg travlt med at speedhvile. Mens vaskemaskinen kører så intenst, at man tror, den sprænger alle slanger.

Yes.

Så jeg har ganske simpelt ikke tid til at skrive mere nu. Ville ellers gerne have fortalt, at jeg i forgårs løb ind i en berlinsk lygtepæl, så den svajede. For øjnene af mine elever (fedt). For DET var en oplevelse, jeg ikke før havde haft i Berlin. Men den historie må du have til gode.

Jeg skal nemlig pakke.

Take care og hav en vidunderlig weekend 💜💜💜