Jeg tror ikke ret meget på materielle værdier. Dertil har jeg levet alt for mange år med en person, som er alt for glad for ting.
For det kan jo ikke passe, at noget af det værste, der kan hænde en, er, at der kommer klorin på et par strømper.
Eller at noget andet materielt går i stykker.
Jeg tror for eksempel ikke, jeg nogensinde har set the person formerly known as Lucifer (læs: min eksmand, red.) mere panisk, end engang jeg tabte et glas på køkkengulvet i vores hus, og han troede, jeg havde slået en flis af en klinke.
Shit altså. Så er man fattig, tænker jeg.
Ting var gode. Men designerting var bedre.
Derfor har jeg ingen designerting.
Helt blottet for samlergener er jeg imidlertid ikke. For prøv nu bare at se, hvad der hænger på min væg:
Gamle glas i smukke farver 😄 Jeg er en sucker for farver. Og jeg har tre hylder som denne. Fyldt med glas 🍷
Jeg samler også på noget andet (og nu bevæger vi os en lille smule bort fra det materielle, for noget af det, jeg tilskriver allerstørst værdi, koster ingenting):
Smukke ord.
Det er ingen hemmelighed, at jeg ingen partner har. Lige nu.
Men før jeg trådte ind i singlelivet, gennemlevede jeg to lange forhold. Et på 21 år med the person formerly known as Lucifer og et på 8½ år med min eksdamekæreste, som jeg gik fra lige inden jul.
Fælles for begge ekspartnere er, at de havde svært ved at udtrykke hengivenhed.
Umiddelbart et dårligt match med mig, for jeg har nemlig brug for bekræftelse for helt at trives, og den fik jeg ikke rigtig. I hvert fald ikke verbalt.
De sagde kort fortalt aldrig, at de elskede mig. Ikke spontant.
Det var, som om der gik peanutbutter i lige netop DE ord, så de klæbede til ganen. Og HVIS de sagde "the words", var det som regel, fordi jeg havde sagt dem først. Og så er det ikke det samme.
Jeg er således ikke vildt forvænt med komplimenter. Og jeg fæstner mig ved alle søde ord, der rettes mod mig. De varmer mig om hjertet 💘
Som for eksempel i går:
Jeg var til bestyrelsesmøde på yngstedatterens skole.
Det er en af mine fritidsinteresser.
Der er ganske vist dem, der undrer sig over, at jeg kan arbejde i folkeskolen og samtidig sidde i bestyrelsen på en privatskole. Men jeg vælger at betragte privatskolerne som et nødvendigt alternativ. Den anskuelse kan man godt have uden at anfægte betydningen af folkeskolen som en af vores vigtigste kulturbærende institutioner 😉
Til bestyrelsesmøderne får vi i øvrigt altid højt belagt smørrebrød. Og det er jo i sig selv grund nok til at sidde i bestyrelsen 😋
Nå, men vi har snart generalforsamling.
Jeg er ikke på valg i år. Men det var jeg sidste år. Og jeg overvejede at trække mig. For yngstedatteren går nu i 8. klasse, og jeg syntes, det var åndssvagt, at jeg skulle sidde i bestyrelsen i de sidste to år af hendes skoletid og træffe en masse beslutninger på andres vegne. Min egen datter får i hvert fald ikke meget fornøjelse af de ting, jeg lige for tiden er med til at beslutte.
Og her kommer det så:
Til mødet i går aftes så vi kort tilbage på sidste års generalforsamling. Og ALLE var enige om, at det var superheldigt, at jeg lod mig overtale til at blive hængende!
💃💃💃
Det var sgudda NICE at høre 👍
DEN kompliment lagde jeg i min samlemappe.
Men den ligger ikke længere øverst, hehe 😄
For i dag har jeg undervist på 9. årgang. Det plejer jeg ikke. Jeg opererer normalt på 8. årgang. I år i hvert fald.
Men jeg havde lovet en kollega at hjælpe hende med at undervise hendes årgang i dag. For eleverne skulle lave deres dispositioner, som de skal bruge ved den obligatoriske prøve i mundtlig engelsk her til sommer.
Og det var fandme rart at stå der foran 70 elever, som jeg faktisk ikke kender, og blive præsenteret med ordene:
"Dette her er Fruen (bortset fra, at min kollega selvfølgelig brugte mit RIGTIGE navn, for det kender hun nemlig 😉). Og HENDE skal I bare spørge om alt, hvad I vil, for hun er MEGAsej og dygtig til at føre elever til prøve."
Den har jeg også taget med hjem i samlemappen.
Men heller ikke DEN ligger længere øverst. Hehe igen 😄
For i spisepausen blev jeg trukket til side af en anden kollega. Han havde fået en træls mail fra en meget kværulerende far til en meget doven elev. Og nu vidste han ikke, hvad han skulle svare. Så jeg havde lovet at hjælpe ham.
Og så fandme. Mens vi sidder der og finder på diplomatiske udtryk, som er imødekommende uden at være FOR imødekommende, ja, så siger han sgu:
"Altså, frue (bortset fra, at han selvfølgelig brugte mit RIGTIGE navn, for ... ja). Du er bare sådan en, som alle kan lide. Og som alle super gerne vil arbejde sammen med!"
Well, well. Det var sgudda lige en ting mere til samlemappen, skal jeg love for 🎷🎶🎉
Så det har været en fantastisk dag, og jeg er sikkert fuldkommen ulidelig at være sammen med lige nu, haha 😂😂😂
Godt, at jeg kan udtrykke mig her på Dropsene uden nogen form for beskedenhed 😉
Nu må jeg videre i programmet.
Take care 💘💘💘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar