Kom for eksempel lige til at reflektere over, hvordan jeg egentlig foretrækker at skilles fra folk.
Eller ... "foretrækker" er måske ikke det helt rette ord. For det lyder jo, som om det er noget, jeg har overvejet. Som om der er flere alternativer, som jeg omhyggeligt har vejet op mod hinanden. Og sådan er det altså ikke.
Det foregår nærmest på automatpilot:
Jeg lukker døren.
Og låser den.
Og barrikaderer den.
Og forsegler den.
Ret hermetisk.
Somme tider hører man om mennesker, som tidligere har været partnere, og som bliver ved med at ses og være venner efter forholdets afslutning.
Ikke mig.
Jeg lukker døren.
Og låser den ...
Og så videre.
Hvis man altså lige ser bort fra "the person formerly known as Lucifer" (nu: "eksmanden"). Ham var jeg jo for helvede nødt til at bevare en relation til, for vi har jo ligesom fire styk fælles afkom. Og vi omgås efterhånden hinanden på en ret pæn måde.
Men tag nu for eksempel min ekskæreste, som jeg gik fra før jul.
Vi kan jo kalde hende Lena. (Mest fordi det er det, hun hedder 😉)
Jeg bliver somme tider spurgt, om jeg har været i kontakt med hende siden bruddet. Og svaret er: ikke ét eneste sekund. Ikke én stavelse har vi udvekslet.
Jeg er også holdt op med at gøre mange af de ting, vi gjorde sammen.
Af den ganske simple årsag, at de minder mig om hende. Om os. Og det har jeg ikke lyst til at blive mindet om. For jeg må videre.
Vi plejede at komme i kunstbiografen Øst for Paradis i Aarhus måske to gange om måneden.
Well, guess what: Jeg har ikke været der i de sidste fire måneder.
Vi lyttede altid til Mads & Monopolet lørdag formiddag.
Og gæt selv hvad: ...
Right!
Jeg vandrer ikke de steder, vi plejede at vandre.
Jeg laver kun sjældent den mad, vi plejede at lave sammen.
Og sådan kan jeg blive ved i lang tid.
Eller tag for eksempel mit seneste crush, som hurtigt blev til et crash, og som jeg for nylig har omtalt i et par indlæg:
Jeg har omgående knaldet den bog i, som jeg på hendes foranledning var ved at læse. Og som egentlig var ret interessant. Men det er der jo ligesom ikke noget at gøre ved, når det er hende, der har anbefalet den, haha 😂
Så væk med den.
Kunne heller ikke drømme om at lytte mere til Indigo Girls. Ikke, fordi jeg ikke synes de er skide gode. Men de er blevet præsenteret for mig af ... Ja, gæt selv 😉
Tænker desuden ikke, jeg tager til det foredrag i Aarhus med Birgitte Possing, som jeg egentlig skulle til i start maj. For billetten er købt på et tip fra ...?
Right again!
Og skyndte mig i øvrigt at aflyse et møde, jeg skulle have haft med Amnesty International om at blive frivillig oplægsholder for dem. For det var en bestemt person, der havde inspireret mig til det.
Åh, haha 😂😂😂 Hvor modent og rationelt er DET lige?
Jeg er sikker på, at mine eksrelationer føler sig meget ramt 😂
Så kan de lære det!
Nå, men i det mindste er jeg da ikke voldsomt udadreagerende.
Da jeg gik fra Lena, reagerede hun ved at smide de ting, jeg havde liggende hos hende ud i regnen. Så kunne jeg hente dem der.
Og da jeg bad om, at hun betalte mig, hvad hun skyldte for nogle flybilletter, jeg havde lagt ud for i efteråret, ville hun modregne det, som det formentlig havde kostet hende i ekstra varme, el og vand de weekender, jeg havde besøgt hende.
Så jeg fik naturligvis ikke en krone.
Da jeg gik fra eksmanden, klippede han mit dankort i stykker og spærrede min adgang til vores fælles konto.
Det var inden vores tre retssager og de to politiransagninger af min lejlighed og Lenas hus, som han foranledigede.
Så set i DET lys reagerer jeg faktisk engleblidt og næsten smukt på et brud. Også selv om jeg er lidt weird.
Nå, men det var så formiddagens refleksion.
Nu vil jeg drikke min hjemmerørte pulverkaffe færdig og sætte i gang. Der er mange kroge på matriklen, der trænger til en justering.
Take care og hav en skøn lørdag 💜💜💜
Ingen kommentarer:
Send en kommentar