Var til fest i går. Skolefest. Med yngstebarnets skole.
Yngstebarnet går på en privatskole her i byen.
En kendsgerning, der fik en veninde, som er erklæret socialist, til at trække skævt på smilebåndet for nylig.
"Altså, dit barn går på en privatskole, men du underviser selv på en folkeskole? Det er jo næsten som socialdemokraterne," sagde hun med en slet skjult henvisning til både Helle Thorning og Mette Frederiksen.
Ja, det kan hun vel have ret i. Men denne privatskole var altså det bedste valg, da eksmanden og jeg for 20 år siden (og længe før folkeskolen blev min arbejdsplads) skulle beslutte, hvor vi ville sende vores førstefødte hen.
Gårsdagens kalas var en kæmpefest. Med måske 500 deltagere. Nuværende og gamle elever, lærere og forældre.
Festen omfatter altid en skolekomedie. En musical. Som 5. og 0. årgang i fællesskab sætter op.
8. årgang leverer musikken.
Min yngste går i 8. og skulle således spille trommer. Det er hun pissesej til. Hun er i det hele taget pissesej til alt, hvad hun sætter sig for (og dermed også pisseirriterende for nogle 😉😂)
Da jeg har fire børn, var det 12 gang, at min familie var repræsenteret som optrædende til skolefesten.
Og også sidste gang. Lidt vemodigt måske, men tiden går jo. Det kan vi ikke så godt ændre på.
Eksmanden havde i dagens anledning meldt sin ankomst fra Charlottenlund. Han ville heller ikke misse forestillingen.
Godt træk af ham. Den slags betyder jo også en del for vores offspring.
Men her opstod så problemet.
For eksmanden kommer fucking ALTID for sent. Det er åbenbart dybt indlejret i hans sjæl, at det er okay IKKE at dukke op på aftalte tidspunkter.
Hvordan fanden han overholder sine businessaftaler, ved jeg ikke.
Men det er i hvert fald en kendsgerning, at mine forældre, mens jeg var sammen med eksmanden, begyndte at invitere OS til familiesammenkomster tidligere end de andre gæster. For så var der en chance for, at vi alle dukkede op på samme tid.
Og jeg var frustreret.
For jeg mener, at man skider på andre, når man lader dem vente. Så jeg sætter faktisk en ære i IKKE at komme for sent. Men med eksmandens lemfældige omgang med punktligheden kom andre jo til at tro, at jeg var lige slå sløset. Vi var jo ligesom TO, der altid kom for sent.
Tror efterhånden, at min familie er begyndt at indse, at jeg virkelig kommer meget punktligt, men det har altså taget mig næsten 10 års ihærdighed at ryste det andet prædikat af mig.
Eksmanden missede halvdelen af yngstebarnets musical i går.
ARGH!!!
Kunne have sømmet ham fast til væggen og sat ild til hans sparsomme hårpragt. Eller ridset hans bil.
Det er jo næsten som en dårlig, amerikansk mainstream-film.
Godt, at Mutti i det mindste var der fra begyndelsen.
Nå, men jeg må vist have listet min nøgne kvindekrop en tur under bruseren. Jeg skal give koncert med mit kor her i formiddag.
Og jeg skulle jo nødig komme for sent 😉
Take care, folkens 💘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar