Søndag

Ikke den fedeste søndag i verdenshistorien.

Er stadig syg, og det er noget pis. 

Dels fordi det næsten altid er i ferier eller weekender, jeg lægger mig. Og dels fordi jeg er NØDT til at møde på job i morgen tidlig, også selv om jeg formentlig endnu ikke er rask.

Det lyder idiotisk, I know. At jeg ikke har tænkt mig at lytte til krop og helbred. I min optik er det er ikke heroisk at møde op og smitte andre. Og jeg får sgu heller ikke noget skulderklap for det.

But WHY then?

Jo, jeg gør det af ren pligtfølelse. Mandag betyder fire tysktimer på 9. årgang. Vi er endnu ikke nået igennem pensum. Og der er tre ugers reel undervisning tilbage. Såøh ...

Søndag er heller ikke fed, fordi Barn 4 på 11 savner nogen at lege med. Og der er sgu aldrig rigtig nogen, der ringer og spørger, om hun har lyst. 

Det er lidt synd. Og det er lidt mærkeligt. For det er ikke, fordi hun ikke har gode veninder. Hun har tit nogen med hjem fra skole. 

Men jeg tror bare, at hun selv er så god til at opsøge legeaftalerne, at andre måske ikke tænker på at spørge den anden vej. Eller også er det hendes status som delebarn, der får andre børns forældre til at mene, at det er besværligt at kontakte os, når de ikke ved, om hun tilbringer weekenden hos mig eller Lucifer.

I hvert fald er det øv, at det altid er hende, der skal tage initiativet. Nu er hun cyklet hen til en veninde for at banke på.

Hendes dag bliver i øvrigt ikke bedre af, at det er kødfri dag, muahahaaah. Tænker dog, at jeg vil forsøde den med disse motherfuckere:

De skal sgu nok falde i god jord. Og så tænker jeg, at de blomkålsfrikadeller, jeg har på tegnebrættet, også nok skal glide ned ;-)

Nå, men jeg vil sætte i gang. Tror, jeg vil begynde med to Pamol. Og så står den ellers på oprydning, opvask, tøjvask, støvsugning, indkøb og gødning af 800 kvadratmeter mosinficeret græsplæne.

Hvor er det fedt med sådan en sygedag, hvor man rigtig kan tage den med ro.