Mere skal der ikke til

Sikke en skøn dag!

Det regner ganske vist her, hvor jeg er.

Og dagen er også lidt lang. Slutter med teammøde, når eleverne er sendt hjem klokken 15.

Så har jeg været gårdvagt, og det er ikke min hofdessert at gå rundt derude i møgvejret og løse konflikter, når jeg kunne have siddet over min madpakke på lærerværelset.

Begynder desuden at blive lidt nervøs for, at min ene klasse skal trække mundtlig tysk til afgangsprøven, når der er udtræk næste mandag, for jeg kan næsten ikke vride et ord ud af dem i tysktimerne, og jeg er bange for, at det ville blive en jammerlig ynk til en eventuel prøve.

Faktisk vil jeg næsten hellere have ild i håret end føre de ordknappe englebasser op til prøve i mundtlig tysk.

Men det er fandme en skøn dag alligevel.

Årsag:

Følgende dialog, der udspillede sig i skolegården, hvor jeg, mens jeg var gårdvagt, mødte en pige fra den 8. klasse, jeg har til engelsk:

"Hej Mrs. English Teacher," sagde pigen (bortset fra at hun altså brugte mit rigtige, borgerlige navn). "Er det ikke dig, vi skal have i næste time?"

"Jo," svarede jeg, "det er det lige præcis."

Hvortil pigen lyste op i et stort smil og gav mig det svar, jeg allerhelst ville høre:

"YES!"

For mere skal der ikke til for at løfte min dag fra 4 til 10.

Så ukompliceret er jeg.

Bum.