Hold kæft, hvor jeg grinede

Så fik man sgudda lige lidt opmærksomhed i går.

Var til konfirmation.

Nej, ikke Ladyens søns, for det var jo i fredags.

Derimod Ladyens venindes søns. For denne veninde er sød til at invitere mig med til ting.

Det var satanedme nogle kostbare gaver, drengen fik. (Jeg er ikke vild med den smagløse materialisme, som sådan en event indebærer. But so be it. Jeg kan ikke gøre meget for at ændre den sag.)

Han indkasserede således en rejse til Madrid (eller «Madrij», som konfirmanden selv siger, fordi han taler århusiansk) fra sin morbror, som har mange penge og kører Tesla.

Og 3000 kroner fra sin mormor og morfar, som har mange penge og nok kører noget andet.

Så det var nogle ret svimlende beløb, der dukkede frem fra den ene kuvert efter den anden på gavebordet.

Øh ...

... altså indtil konfirmanden nåede frem til vores.

For netop som ungersvenden rakte hånden ud for at tage den kuvert, vi havde med, lød der et forskrækket gisp fra Ladyen, som stod ved min side i den kødrand af gæster, der overværede gaveudpakningen.

«Shit!» hviskede hun i mit øre et splitsekund senere.

«Jeg har glemt at lægge penge i!»

Åh haha, hold kæft mand, min Lady er skøn!

Hun havde været så optaget af at skrive et smukt og meningsfuldt kort, at hun havde glemt gaven.

Og nu lå kuverten så der blandt alle guld- og glittergeschenkerne. Fuldstændig blottet for kontanter. Men til gengæld helt umulig at fiske bort fra bordet i al ubemærkethed.

Kære konfirmand. Hjerteligt tillykke på din store dag. Af lebberne får du NUL kroner.

OMG!

Som den hensynsfulde og empatiske kæreste, jeg er, kæmpede jeg naturligvis ihærdigt for at lade være, men måtte snart give fortabt ...

og ... God forgive me ...

... sprutte af grin, så jeg troede, jeg skulle ørle på gulvet, haha.

Hvilket naturligvis tiltrak det samlede selskabs fulde opmærksomhed.

Smooth, frue, really smooth :-/

Ladyen er heldigvis ikke sen til at skadesbegrænse, så mens jeg diskret fik hulket færdig i menneskemængden derinde ved gavebordet susede hun af sted efter sin taske, hvorfra hun lidt efter lykkeligvis kunne fremdrage en passende pengeseddel.

Problem solved.