Første brandert

Mærkedag:

Barn 3 på 16 gennemlevede sin første brandert i fredags.

Oh shit!

Eller måske snarere: Oh puke!

Han er lige begyndt på htx, og klassen skulle holde fest.

Fint nok: Knægten har længe været lidt for meget huleboer og holdt lidt for meget af at sidde under dynen i sin seng og nørde med computeren.

Så jeg glædede mig naturligvis over den sociale aktivitet, han havde i vente. Og mente også, at jeg havde sikret ham et skånsomt indtag af alkohol, da jeg kun havde lagt fire øl på køl til ham.

Stupid me.

Havde ikke forudset, at han også ville opsnuse og bortfjerne mit lager af lunkne øl fra skabet (hrmpf!).

Ej heller, at nogen formentlig ville medbringe og rundhåndet uddele en forsyning af shots til festen.

Hvilket giver følgende regnestykke:

Nogle shots er stærke som snaps og smager af lakrids

+

Barn 3 elsker lakrids

=

Dårlig cocktail. Navnlig når den lander på en  solid bund af øl.

Måske har han fået respekt for alkohol.

Mine tanker suser nu tilbage til min egen første brandert:

Gløgg med snaps.

Føj for satan. Klamt.