Woop, woop! 💃💃💃
Jeg har tabt mig.
Ikke, at jeg ikke har prøvet at tabe mig før. Det plejer bare at være i omegnen af 300 gram over fire uger 😂 Som jeg så tager på igen efter første café-brunch.
Men NU. Nu skal det dælme være.
Så jeg har smidt ... den svimlende mængde af ... TRE KILO. Over fire uger.
Yes, du må gerne klappe 👏
Inspirationen har jeg fra nyligt samvær med to fucking cool personer. Som begge har smidt 12 kilo. Og det tilmed i coronatiden! SåDAN, guys 👏👏👏
Desuden håber jeg at komme i min skidragt til februar. Den er pisseflot. Og dyr. En "Kjus". Inden du har ekviperet dig med Kjus-udstyr fra top til tå, er du kommet af med et pænt stykke over 10.000 gode danske kroner.
Det er imidlertid super kvalitet. Jeg kan holde varmen, og jeg er stanglækker i den 👍
One problem though: Jeg har ikke været i den de sidste 10 år. Til gengæld er jeg blevet 25 kilo tungere 😱
Og jeg er bange for at ligne en overdimensioneret søpølse, hvis jeg skruer mig i den lige nu 😂
So there you have it: Motivationen for et vægttab er til stede, og jeg er kommet godt fra start 🎆🎇🎆
Så nu ... skal jeg bare forbi et enkelt lille benspænd: weekenden.
Weekender er giftige.
I går drak jeg således rødvin og spiste sure vingummier, chips og dip. Nammenam 😋 Men ikke synderlig befordrende for mit projekt.
I dag står den på fødselsdagskalas hos Übermensch. Hendes skønne datter fylder 15, og jeg er inviteret til kage, sushi og billig hvidvin. Hyggeligt 💃 Men ... ikke synderlig befordrende.
I morgen har jeg til gengæld været sammen med min dejlige kæreste i et år. Og det skal naturligvis fejres. Måske med en lækker frokost. Dejligt og romantisk 💘👭 Men ... (fortsæt selv).
Så ja. Det bliver sgu nok en gyser at gå på badevægten mandag morgen 😱
Wish me luck 🙏
Ingen kommentarer:
Send en kommentar