Jeg ser Netflix đș Fuck, hvor ser jeg Netflix. Og HBO.
Hver eneste aften er det faktisk samme rutine: mad og streaming.
Somme tider er det oven i kÞbet pÄ samme tid: mad pÄ divaneseren foran fjerneren. For det er mig, der bestemmer, og det mÄ man gerne hjemme hos os.
Hehe đ
Det foregĂ„r selvfĂžlgelig sammen med en vis 15-Ă„rig. Som jeg sidder i hjemmekarantĂŠne med. M (ja, du kender hende snart đ)
NĂ„, men Mutti synes, det er enormt hyggeligt, nĂ„r vi sidder der i hvert sit sofahjĂžrne med fĂždderne smĂŠkket op (yes, det mĂ„ man OGSĂ
gerne hjemme hos os) og Erling eller Anker (de to af husstandens misser, der rent faktisk er kattedyr đđ) inden for rĂŠkkevidde, sĂ„ man kan nusse dem lidt bag Ăžrerne, mens vi ser en god serie pĂ„ en af streamingtjenesterne.
Jeg tror ogsÄ, at M synes, det er hyggeligt, om end det kan vÊre svÊrt at afgÞre, om det er fjernsynet eller snapchatten pÄ mobilen, hun hygger mest med, nÄr vi sidder der.
Til gengĂŠld er andelen af den opmĂŠrksomhed, barnet retter mod mobilen, en ret pĂ„lidelig indikator for, hvor god en serie Mutti har smĂŠkket pĂ„ 60-tommeren. Og det GLĂDER mig, hvis omtalte opmĂŠrksomhed er fordelt cirka 50/50, for SĂ
er englebassen dĂŠlme fanget af Muttis serievalg.
Jeg troede, jeg havde en stensikker vinder, forleden aften. Da jeg med tÊt pÄ infantil begejstring havde spottet, at Twin Peaks ligger pÄ HBO.
TWIN fucking PEAKS, folkens! đđđ Woop, woop đ
Og jeg lod mig omgÄende beame 30 Är tilbage i tiden, hvor jeg hver uge trofast sad foran billedrÞrsskÊrmen og somme tider tilmed trykkede et stykke blueberry pie og en kop "damn good coffee" ind, mens kultserien over alle kultserier tilflÞd mig. Balsam for sanserne, guys!
Der var oven i kĂžbet et navn for sĂ„dan nogle som mig: Twin Freaks đ
SÄ jeg var stensikker pÄ, at min sÞde datter, som ogsÄ elsker mystiske, uigennemskuelige universer, ville falde med et brag for David Lynchs genialiteter.
Right.
SjĂŠldent er der da blevet snappet fra englebassens sofahjĂžrne, som der blev, da episke Agent Cooper og alle de andre personager i Twin Peaks tonede frem.
Der var NUL interesse fra barnet. None. Zero. Zilch.
Og ved du, hvad det vÊrste er: Jeg forstÄr hende! For vi kan eddermame ikke have haft mange gode serier at vÊlge mellem dengang.
Den eneste attraktion ved serien var den nostalgi, jeg oplevede, da jeg jo sÄledes gensÄ fÞrste afsnit. Eller ... gensÄ en DEL af fÞrste afsnit. For jeg var nÞdt til at slukke for lortet. Dilettantiske, tÄkrummende makvÊrk.
Fandme godt, at jeg ikke havde bagt blueberry pie til den store repremiere. Selv om det selvfĂžlgelig kunne have vĂŠret en formildende omstĂŠndighed at have haft lidt guf at trykke ind.
Ărgerligt, at jeg fik serien gravet ud af de glorificerede gemmer i mit sind, som jeg havde anbragt den i. Der skulle den have hvilet i fred.
Nu har vi gang i en mere lovende serie. The Returned, der, som titlen pÄ ingen mÄde antyder, er fransk og ret fÊngende.
Ikke mere for i dag. Jeg skal rette tyskopgaver.
đđđ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar