M er meget eksponeret her på Dropsene for tiden. Og det er FULDT forståeligt, hvis du som bloglæser synes, det bliver rigeligt ensformigt hele tiden at modtage input om det barn.
Well, så kan du jo glæde dig over, at du med blot et enkelt swipe eller klik på det lille kryds i hjørnet kan slippe af med hende 😂
Det er mere, end hvad jeg kan.
Jeg har ikke noget magisk klik, der kan lukke ned for den unge dame. Så hun er allestedsnærværende i mit univers 24/7 i disse uger (undtaget nogle få fredfyldte nattetimer). Og da jeg ikke omgås mange andre, har hun naturligt en væsentlig afsmitning på mine tankebaner.
Derfor så mange ensformige indlæg. Sorry.
Nå, men når barnet ikke er travlt optaget af at stille Mutti gode spørgsmål om randmoræner eller andre umulige temaer, som hun af sine lærere på 9. årgang forventes at beskæftige sig med herhjemme under skolelukningen, så spiller hun X-Box. Eller løber en tur. Eller laver citronfromage. Eller ser Venner på Netflix for syvende gang.
Eller også foreslår hun, at vi skal købe ind.
Det er det, der tænder hende allermest for tiden. At købe ind.
Ikke fordi hun ønsker at hamstre toiletpapir. Men fordi hun har et fritidsarbejde i et af de lokale supermarkeder. Og dermed har hun hele TO gode årsager til at ønske at frekventere omtalte supermarked:
- Hun kender en del af de ungarbejdere, man møder derhenne, og det er hyggeligt at lægge vejen forbi og sige hej.
- Hun får fem procent i rabat på alle indkøb.
Nu kunne man jo tro, at det med de fem procent var en glimrende forretning for Mutti. Man handler jo alligevel for en del gode danske kroner sådan et sted, og hvem kan ikke lige bruge en lille rabat her og der?
Well, guess what. Jeg har ikke set EN ØRE af det rabatbeløb, jeg indtil nu har handlet mig til.
Det fungerer nemlig sådan, at JEG i butikken betaler det fulde beløb på kassebonen. Samtidig bliver beløbet registreret på barnets medarbejderkort. Og med jævne mellemrum tikker så fem procent af den samlede sum akkumuleret over perioden ind på barnets konto.
Und alles gut, tænker man.
Eller måske nicht so gut. For herfra tikker beløbet nemlig ingen andre steder hen.
Englebassen har jo således med dollartegn i øjnene regnet ud, at hun med tiden kan "tjene" en ikke helt ubetydelig sum på at lokke mor til at handle i et bestemt supermarked.
Pissesmart 😂
Problemet er bare, at jeg ikke rigtig kan gennemskue, om hun tager røven på mig.
Jeg har lyst til at gøre indvendinger, for jeg FØLER mig tørret. Men jeg mister i princippet ingenting. Jeg betaler blot det samme for mine varer, som jeg altid har gjort. Hvilket barnet da også flittigt fremfører.
Så jeg tror sgu, hun synes, det er fair nok, og jeg kan ikke finde det rette modargument.
Der er mange velsignelser ved at yngle skarpsindige børn. For eksempel behøver man ikke lede efter andre steder at komme til kort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar