Jeg kan mærke det på mit tøj 😱😱😱
Var også en tur på badevægten i morges. Og til det har jeg kun én ting at sige:
Dumme badevægt.
Men det ER sgudda heller ikke så mærkeligt. Med den livsstil, jeg fører for tiden.
I går skrev jeg for eksempel, at jeg bruger en pæn del af min tid på at lade streaming-serier på 60-tommeren tilflyde mig, mens jeg sidder på divaneseren og trykker middagsretter ind.
Eller. Altså. Jeg bruger selvfølgelig ikke AL min tid foran 60-tommeren.
Nanaj.
Jeg har sandelig også en fiks lille 14-tommer, som jeg sidder foran i resten af mine vågne timer.
Den kalder jeg også "arbejdscomputer". Og den kan vise alle mulige fortryllende tyskopgaver, der skal rettes. Og alle mulige kolleger og elever, der skal holdes online-møder med. Og Aula. Elskede Aula.
Eller ... den viser sådan set ikke så mange elever. For der er sgu ingen af englebasserne, der tør bruge kamerafunktionen til møderne. Det er åbenbart forbeholdt de voksne. Jeg tænker, at appearance og coolness er SÅ stærk en kraft hos en teenager, at man psykisk ganske simpelt ikke er i stand til at transmittere andet end lyd. I bedste fald.
Nå, men al den der skærmtid kombineret med, at tennisklubben jo har lukket, og at jeg har en spændende inflammationstilstand under begge fødder, som faktisk forhindrer mig i at vandre, betyder, at jeg dyrker fysisk inaktivitet i et hidtil næsten uset omfang.
Til gengæld får jeg, grundet det faktum, at jeg ikke skal møde op på min arbejdsplads hver dag, men bedrive alting hjemmefra, sådan en bizar feriefornemmelse.
Jeg er ganske vist sikker på, at jeg leverer alle de arbejdstimer, jeg skal, for jeg har RIGELIGT at lave.
Men jeg oplever bare en anden frihed. Kan sove lidt længere om morgenen, møder ikke konstant spørgsmål og forespørgsler og problematikker, som jeg på et splitsekund skal forholde mig til, og kan selv administrere meget af min arbejds- og pausetid. Hjemme i min hyggelige forstadsvilla.
Og med ferie følger som bekendt flere snacks i tide og utide. Og mere øl. Og vin. Og desserter.
Og en kvindekrop, der, som ovenfor antydet, bliver mere og mere fyldig.
Pis.
I går aftes blev jeg desperat. Så desperat over mit snærende tøj og manglen på fysisk udfoldelse, at jeg i ramme alvor klikkede mig ind på indtil flere cykelhjemmesider. Sådan en har jeg nemlig ikke. Altså en cykel.
Jeg har nemlig udviklet mig fra at have tilbagelagt distancen til både Prag og Bayeux ved pedalkraft og tyndcyklet store dele af Sydtyskland, Østrig og Italien i fortiden. Til ikke at eje så meget som et eneste lillebitte cykelmolekyle i nutiden.
Jeps. I grunden en rivende udvikling.
MEN nu tænker jeg, at cykling er en sport, jeg GODT kan bedrive, selv om mine dumme, inflammerede fødder modarbejder mig. Det kan give frisk luft og røde kinder. Og endelig kan jeg cykle, når det passer MIG.
So what's not to like?!
Det skulle da lige være prisen.
Fuck altså. Jeg kommer jo lynhurtigt af med en syv-otte tusind for sådan et apparat. Foruden det, som det koster at gøre cyklen brugbar.
Og her kommer så lige en verbal fatwa til cykelhandlerne:
Jeg fatter ikke. Som i FATTER ikke. At man vil være bekendt at sælge en cykel som et komplet produkt, når den IKKE er forsynet med skærme, støttefod, bagagebærer, lås og flaskeholder. Man skulle jo tro, at den slags var inkluderet som minimum.
Man køber jo for fanden heller ikke en bil for derefter at måtte tilkøbe et bagagerum. Og et låsesystem. Og stænklapper. For slet ikke at snakke om lygter. Eller kopholdere.
Men køber man en cykel, ja, så mangler halvdelen af produktet jo som udgangspunkt. Og oven i grundprisen skal altså lægges det, som det i realiteten koster at sætte den i stand til anvendelse.
Det beløber sig i hvert fald til en ekstra tudse.
Shame on you, dumme cykelhandlere. Det er jo tæt på falsk markedsføring.
Så jeg droppede tanken igen.
Jeg har ganske vist lige fået bibliotekspenge for alle de bøger, jeg har oversat (HALLELUJA 💃💃💃), men køber jeg en cykel, er størstedelen af beløbet væk.
Derfor købte jeg i stedet et par neoprenstøvler. Til 250 kroner.
Hehe 😋
Det er nemlig mest fodtøjet, der står i vejen for, at jeg kan bruge mit forholdsvis nyindkøbte SUP (paddleboard).
Jeg købte det sidste år. Inden jeg nogensinde havde prøvet at stå oprejst på sådan en motherfucker. Så brugte jeg det hen over sommeren og opdagede, at det er ret god motion.
Til gengæld har jeg ikke brugt det hen over vinteren. For jeg er bange for at få kolde, våde futter.
Og det er jeg så ikke længere 😄
Så for 250 kroner fik jeg fred i sjælen. Og kan øjne en smule fysisk aktivitet i nærmeste fremtid 🏄
Ikke mere nu. Jeg skal have bestilt noget takeaway. Det ER jo ferie 😂
Ingen kommentarer:
Send en kommentar