Jeg ser Netflix đș Fuck, hvor ser jeg Netflix. Og HBO.
Hver eneste aften er det faktisk samme rutine: mad og streaming.
Somme tider er det oven i kÞbet pÄ samme tid: mad pÄ divaneseren foran fjerneren. For det er mig, der bestemmer, og det mÄ man gerne hjemme hos os.
Hehe đ
Det foregĂ„r selvfĂžlgelig sammen med en vis 15-Ă„rig. Som jeg sidder i hjemmekarantĂŠne med. M (ja, du kender hende snart đ)
NĂ„, men Mutti synes, det er enormt hyggeligt, nĂ„r vi sidder der i hvert sit sofahjĂžrne med fĂždderne smĂŠkket op (yes, det mĂ„ man OGSĂ
gerne hjemme hos os) og Erling eller Anker (de to af husstandens misser, der rent faktisk er kattedyr đđ) inden for rĂŠkkevidde, sĂ„ man kan nusse dem lidt bag Ăžrerne, mens vi ser en god serie pĂ„ en af streamingtjenesterne.
Jeg tror ogsÄ, at M synes, det er hyggeligt, om end det kan vÊre svÊrt at afgÞre, om det er fjernsynet eller snapchatten pÄ mobilen, hun hygger mest med, nÄr vi sidder der.
Til gengĂŠld er andelen af den opmĂŠrksomhed, barnet retter mod mobilen, en ret pĂ„lidelig indikator for, hvor god en serie Mutti har smĂŠkket pĂ„ 60-tommeren. Og det GLĂDER mig, hvis omtalte opmĂŠrksomhed er fordelt cirka 50/50, for SĂ
er englebassen dĂŠlme fanget af Muttis serievalg.
Jeg troede, jeg havde en stensikker vinder, forleden aften. Da jeg med tÊt pÄ infantil begejstring havde spottet, at Twin Peaks ligger pÄ HBO.
TWIN fucking PEAKS, folkens! đđđ Woop, woop đ
Og jeg lod mig omgÄende beame 30 Är tilbage i tiden, hvor jeg hver uge trofast sad foran billedrÞrsskÊrmen og somme tider tilmed trykkede et stykke blueberry pie og en kop "damn good coffee" ind, mens kultserien over alle kultserier tilflÞd mig. Balsam for sanserne, guys!
Der var oven i kĂžbet et navn for sĂ„dan nogle som mig: Twin Freaks đ
SÄ jeg var stensikker pÄ, at min sÞde datter, som ogsÄ elsker mystiske, uigennemskuelige universer, ville falde med et brag for David Lynchs genialiteter.
Right.
SjĂŠldent er der da blevet snappet fra englebassens sofahjĂžrne, som der blev, da episke Agent Cooper og alle de andre personager i Twin Peaks tonede frem.
Der var NUL interesse fra barnet. None. Zero. Zilch.
Og ved du, hvad det vÊrste er: Jeg forstÄr hende! For vi kan eddermame ikke have haft mange gode serier at vÊlge mellem dengang.
Den eneste attraktion ved serien var den nostalgi, jeg oplevede, da jeg jo sÄledes gensÄ fÞrste afsnit. Eller ... gensÄ en DEL af fÞrste afsnit. For jeg var nÞdt til at slukke for lortet. Dilettantiske, tÄkrummende makvÊrk.
Fandme godt, at jeg ikke havde bagt blueberry pie til den store repremiere. Selv om det selvfĂžlgelig kunne have vĂŠret en formildende omstĂŠndighed at have haft lidt guf at trykke ind.
Ărgerligt, at jeg fik serien gravet ud af de glorificerede gemmer i mit sind, som jeg havde anbragt den i. Der skulle den have hvilet i fred.
Nu har vi gang i en mere lovende serie. The Returned, der, som titlen pÄ ingen mÄde antyder, er fransk og ret fÊngende.
Ikke mere for i dag. Jeg skal rette tyskopgaver.
đđđ
tirsdag den 31. marts 2020
sĂžndag den 29. marts 2020
Kan sgu ikke rigtig finde ud af, om "nogen" tager rÞven pÄ mig :-D
Og med "nogen" mener jeg Barn 4. Eller M.
M er meget eksponeret her pÄ Dropsene for tiden. Og det er FULDT forstÄeligt, hvis du som bloglÊser synes, det bliver rigeligt ensformigt hele tiden at modtage input om det barn.
Well, sĂ„ kan du jo glĂŠde dig over, at du med blot et enkelt swipe eller klik pĂ„ det lille kryds i hjĂžrnet kan slippe af med hende đ
Det er mere, end hvad jeg kan.
Jeg har ikke noget magisk klik, der kan lukke ned for den unge dame. SÄ hun er allestedsnÊrvÊrende i mit univers 24/7 i disse uger (undtaget nogle fÄ fredfyldte nattetimer). Og da jeg ikke omgÄs mange andre, har hun naturligt en vÊsentlig afsmitning pÄ mine tankebaner.
Derfor sÄ mange ensformige indlÊg. Sorry.
NÄ, men nÄr barnet ikke er travlt optaget af at stille Mutti gode spÞrgsmÄl om randmorÊner eller andre umulige temaer, som hun af sine lÊrere pÄ 9. Ärgang forventes at beskÊftige sig med herhjemme under skolelukningen, sÄ spiller hun X-Box. Eller lÞber en tur. Eller laver citronfromage. Eller ser Venner pÄ Netflix for syvende gang.
Eller ogsÄ foreslÄr hun, at vi skal kÞbe ind.
Det er det, der tĂŠnder hende allermest for tiden. At kĂžbe ind.
Ikke fordi hun Ăžnsker at hamstre toiletpapir. Men fordi hun har et fritidsarbejde i et af de lokale supermarkeder. Og dermed har hun hele TO gode Ă„rsager til at Ăžnske at frekventere omtalte supermarked:
M er meget eksponeret her pÄ Dropsene for tiden. Og det er FULDT forstÄeligt, hvis du som bloglÊser synes, det bliver rigeligt ensformigt hele tiden at modtage input om det barn.
Well, sĂ„ kan du jo glĂŠde dig over, at du med blot et enkelt swipe eller klik pĂ„ det lille kryds i hjĂžrnet kan slippe af med hende đ
Det er mere, end hvad jeg kan.
Jeg har ikke noget magisk klik, der kan lukke ned for den unge dame. SÄ hun er allestedsnÊrvÊrende i mit univers 24/7 i disse uger (undtaget nogle fÄ fredfyldte nattetimer). Og da jeg ikke omgÄs mange andre, har hun naturligt en vÊsentlig afsmitning pÄ mine tankebaner.
Derfor sÄ mange ensformige indlÊg. Sorry.
NÄ, men nÄr barnet ikke er travlt optaget af at stille Mutti gode spÞrgsmÄl om randmorÊner eller andre umulige temaer, som hun af sine lÊrere pÄ 9. Ärgang forventes at beskÊftige sig med herhjemme under skolelukningen, sÄ spiller hun X-Box. Eller lÞber en tur. Eller laver citronfromage. Eller ser Venner pÄ Netflix for syvende gang.
Eller ogsÄ foreslÄr hun, at vi skal kÞbe ind.
Det er det, der tĂŠnder hende allermest for tiden. At kĂžbe ind.
Ikke fordi hun Ăžnsker at hamstre toiletpapir. Men fordi hun har et fritidsarbejde i et af de lokale supermarkeder. Og dermed har hun hele TO gode Ă„rsager til at Ăžnske at frekventere omtalte supermarked:
- Hun kender en del af de ungarbejdere, man mĂžder derhenne, og det er hyggeligt at lĂŠgge vejen forbi og sige hej.
- Hun fÄr fem procent i rabat pÄ alle indkÞb.
Nu kunne man jo tro, at det med de fem procent var en glimrende forretning for Mutti. Man handler jo alligevel for en del gode danske kroner sÄdan et sted, og hvem kan ikke lige bruge en lille rabat her og der?
Well, guess what. Jeg har ikke set EN ĂRE af det rabatbelĂžb, jeg indtil nu har handlet mig til.
Det fungerer nemlig sÄdan, at JEG i butikken betaler det fulde belÞb pÄ kassebonen. Samtidig bliver belÞbet registreret pÄ barnets medarbejderkort. Og med jÊvne mellemrum tikker sÄ fem procent af den samlede sum akkumuleret over perioden ind pÄ barnets konto.
Und alles gut, tĂŠnker man.
Eller mÄske nicht so gut. For herfra tikker belÞbet nemlig ingen andre steder hen.
Englebassen har jo sÄledes med dollartegn i Þjnene regnet ud, at hun med tiden kan "tjene" en ikke helt ubetydelig sum pÄ at lokke mor til at handle i et bestemt supermarked.
Pissesmart đ
Problemet er bare, at jeg ikke rigtig kan gennemskue, om hun tager rÞven pÄ mig.
Jeg har lyst til at gĂžre indvendinger, for jeg FĂLER mig tĂžrret. Men jeg mister i princippet ingenting. Jeg betaler blot det samme for mine varer, som jeg altid har gjort. Hvilket barnet da ogsĂ„ flittigt fremfĂžrer.
SĂ„ jeg tror sgu, hun synes, det er fair nok, og jeg kan ikke finde det rette modargument.
Der er mange velsignelser ved at yngle skarpsindige bĂžrn. For eksempel behĂžver man ikke lede efter andre steder at komme til kort.
lĂžrdag den 28. marts 2020
NĂ„ ja, jeg glemte at fortĂŠlle ...
I gÄr skrev jeg et coronaindlÊg.
Fordi jeg tĂŠnkte, at mine lĂŠsere nok har brug for at lĂŠse lidt om pandemien, da de formentlig ellers nĂŠsten ingen input fĂ„r om det tema đ
Men jeg glemte at fortĂŠlle noget.
Hvis du har lÊst indlÊgget, husker du mÄske M? Eller Barn 4, om du vil. Eller Yngstedatteren.
Jeg skrev blandt andet, at hun tÊppebomber mig med alle mulige lortespÞrgsmÄl om randmorÊner og kinetisk energi og analyser af olddanske tekster, fordi hun gÄr i 9. klasse og modtager fjernundervisning, sÄ hun kun vanskeligt kan spÞrge sine lÊrere om noget fagligt.
Og at hun derfor nu har spottet, prĂŠcis HVOR lidt hendes mor ved om ... Ăžh ... nĂŠsten alt đ
NĂ„, men der var noget, jeg glemte at berette om i forhold til M.
Hun har nemlig fĂ„et coronakrisen at mĂŠrke pĂ„ en ganske sĂŠrlig mĂ„de. Og hĂžr nu lige, hvor cool hun er đ:
M fik en operation hos tandlĂŠgen om formiddagen onsdag den 11. marts.
Det var som bekendt ogsÄ den dag, statsministeren tonede frem pÄ temmelig mange tv-skÊrme og lukkede store dele af Danmark.
I forbindelse med Ms operation blev barnet syet. Og stingene skulle fjernes hos tandlĂŠgen efter en uge.
AltsÄ 18. marts.
I princippet piece of cake og ren rutine.
But guess what: yes.
TandlĂŠgen havde jo for helvede ikke Ă„bent 18. marts! For statsministeren havde LUKKET KLINIKKEN.
SÄ der tikkede en sms ind pÄ Muttis mobil, hvori der stod, at Ms tid var aflyst. ForstÄeligt nok. Og under normale omstÊndigheder ogsÄ til at leve med.
Bortset fra. At disse omstĂŠndigheder fucking ikke var normale!
For barnet rendte jo rundt i et uafsluttet operationsforlĂžb. Med sting i munden. Som nu ikke kunne fjernes.
Pis.
Nu ved Mutti jo lidt sÄ meget om tandoperationer og fjernelse af sting, som hun ved om randmorÊner. SÄ jeg forestillede mig omgÄende, at den der lortetrÄd nok ville vokse fast i tandkÞdet pÄ barnet og medfÞre betÊndelse og rÄddenskab.
So what to do? What to fucking DO?!
Nu hÞrer det imidlertid med til historien, at Barn 4 er en umanerlig selvstÊndig og handlekraftig ung dame. Og mens Mutti gik hÊndervridende og rÄdlÞs rundt, tog barnet sÄledes selv affÊre.
Hun fjernede sine sting. Med en pincet og en nyskoldet neglesaks.
So there you have it: Hun ER fandme cool, det barn đđđ
Ikke mere nu. Hav en fortsat velsignet dag derude i coronaland đ
Fordi jeg tĂŠnkte, at mine lĂŠsere nok har brug for at lĂŠse lidt om pandemien, da de formentlig ellers nĂŠsten ingen input fĂ„r om det tema đ
Men jeg glemte at fortĂŠlle noget.
Hvis du har lÊst indlÊgget, husker du mÄske M? Eller Barn 4, om du vil. Eller Yngstedatteren.
Jeg skrev blandt andet, at hun tÊppebomber mig med alle mulige lortespÞrgsmÄl om randmorÊner og kinetisk energi og analyser af olddanske tekster, fordi hun gÄr i 9. klasse og modtager fjernundervisning, sÄ hun kun vanskeligt kan spÞrge sine lÊrere om noget fagligt.
Og at hun derfor nu har spottet, prĂŠcis HVOR lidt hendes mor ved om ... Ăžh ... nĂŠsten alt đ
NĂ„, men der var noget, jeg glemte at berette om i forhold til M.
Hun har nemlig fĂ„et coronakrisen at mĂŠrke pĂ„ en ganske sĂŠrlig mĂ„de. Og hĂžr nu lige, hvor cool hun er đ:
M fik en operation hos tandlĂŠgen om formiddagen onsdag den 11. marts.
Det var som bekendt ogsÄ den dag, statsministeren tonede frem pÄ temmelig mange tv-skÊrme og lukkede store dele af Danmark.
I forbindelse med Ms operation blev barnet syet. Og stingene skulle fjernes hos tandlĂŠgen efter en uge.
AltsÄ 18. marts.
I princippet piece of cake og ren rutine.
But guess what: yes.
TandlĂŠgen havde jo for helvede ikke Ă„bent 18. marts! For statsministeren havde LUKKET KLINIKKEN.
SÄ der tikkede en sms ind pÄ Muttis mobil, hvori der stod, at Ms tid var aflyst. ForstÄeligt nok. Og under normale omstÊndigheder ogsÄ til at leve med.
Bortset fra. At disse omstĂŠndigheder fucking ikke var normale!
For barnet rendte jo rundt i et uafsluttet operationsforlĂžb. Med sting i munden. Som nu ikke kunne fjernes.
Pis.
Nu ved Mutti jo lidt sÄ meget om tandoperationer og fjernelse af sting, som hun ved om randmorÊner. SÄ jeg forestillede mig omgÄende, at den der lortetrÄd nok ville vokse fast i tandkÞdet pÄ barnet og medfÞre betÊndelse og rÄddenskab.
So what to do? What to fucking DO?!
Nu hÞrer det imidlertid med til historien, at Barn 4 er en umanerlig selvstÊndig og handlekraftig ung dame. Og mens Mutti gik hÊndervridende og rÄdlÞs rundt, tog barnet sÄledes selv affÊre.
Hun fjernede sine sting. Med en pincet og en nyskoldet neglesaks.
So there you have it: Hun ER fandme cool, det barn đđđ
Ikke mere nu. Hav en fortsat velsignet dag derude i coronaland đ
fredag den 27. marts 2020
TĂŠnker, jeg lige vil skrive en ting om corona, for det er der jo nĂŠsten ingen andre, der gĂžr for tiden ...
"Das hier ist kein Urlaub!" lĂžd det i gĂ„r i en mail til Barn 4 eller Yngstedatteren eller bare M (fordi hendes navn begynder med ... ja ... Ăžh ... M đ).
Mailen kom fra en af hendes lÊrere, og du kan mÄske selv gÊtte hvem (og nej, det var IKKE kristendomskundskabslÊreren).
Og var ansporet af, at barnet havde afleveret en skriftlig opgave om Sport und Freizeit, som hun havde sendt til pÄgÊldende lÊrer vedhÊftet en mail, hun fejlagtigt havde kaldt Coronaferie.
Oh dear đ± Stupid child.
For jeg mÄ give barnets lÊrer ret. Det ER sgu ingen ferie.
Jeg blev som 1000-vis af andre danskere sendt hjem fra job af statsministeren for to uger siden.
Eller mÄske er det mere korrekt at sige hjem I FORTSAT job. Som lÊrer forventes jeg jo nemlig at bedrive undervisning af mine elever fra hjemmematriklen.
Fair nok, tĂŠnkte jeg dengang, mens jeg pakkede min computer og alle mine undervisningsmaterialer sammen, inden jeg forlod skolen for at kĂžre hjem og indrette en slags klasselokale i forstadsvillaen i Randers.
Jeg fĂ„r jo fuld lĂžn under hjemsendelsen, og jeg vil hellere end gerne bibringe mine englebasser pĂ„ 9. Ă„rgang en smule lĂŠring. Faktisk helst sĂ„ meget som muligt, for om lidt skal de til prĂžve i mundtlig engelsk, og vi er ikke fĂŠrdige med pensum endnu đ±
Jeg var altsĂ„ ret samarbejdsvillig đ
Well, nu er der som antydet gĂ„et to uger, og jeg er stadig ret samarbejdsvillig đ, men jeg mĂ„ konstatere, at jeg tror, det var lettere for statsministeren at pĂ„byde full-time fjernundervisning, end det er for mig at omsĂŠtte pĂ„budet til handling.
Eller sagt pÄ en anden mÄde: Hvis det er sundt med en udfordring, sÄ lever jeg virkelig helserigtigt for tiden.
Lad mig give et par eksempler:
Jeg har for nylig (lĂŠs: EFTER hjemsendelsen) stiftet bekendtskab med noget, de kalder Microsoft Teams. Det er et pissesmart online mĂždevĂŠrktĂžj, der sĂŠtter brugerne i stand til at mĂždes virtuelt.
Pissesmart som sagt. For med det kan jeg mÞdes med mine klasser og afvikle noget, der minder om en klassesamtale. Der er bÄde video og lyd og alting.
Og skoleledelsen opfordrer os klogeligt nok til at bruge det. For vi pÄbydes ogsÄ (af regeringen eller Mette F eller ministeriet eller ... jeg ved ikke prÊcis hvem, men NOGEN derovre i Christiansborg-omrÄdet) at holde jÊvnlig kontakt til de smÄ pus (altsÄ eleverne, ikke skoleledelsen), navnlig de sÄrbare af dem.
One problem though: Da jeg ikke ligefrem er "digital native" (slĂ„ det selv op) og aldrig fĂžr har haft brug for at mĂždes med mine elever online, har jeg heller aldrig LĂRT eller fĂ„et nogen INSTRUKTION i at bruge lortet. SĂ„ det er i allerhĂžjeste grad learning by doing.
Og det hĂŠnder, at jeg lĂžber panden mod en fucking usamarbejdsvillig computer, der Ă„benbart somme tider SELV bestemmer alting. For eksempel om jeg skal have held til at gennemfĂžre online-undervisning af mine elever đđđ
Derfor kan jeg til gengĂŠld blive helt hĂžj, nĂ„r noget lykkes đđđ Og det gjorde det i forgĂ„rs.
Faktisk kan jeg med slet skjult stolthed bekendtgĂžre, at jeg efter et par frugteslĂžse forsĂžg onsdag formiddag klokken 10.08 havde held til at vise en film.
HJEMME FRA FORSTADSVILLAEN.
FOR TO KLASSER PĂ SAMME TID.
VIA SKĂRMDELINGSFUNKTIONEN I MICROSOFT TEAMS!
WOOP, WOOP đđđ (Man skal huske at fejre sine succeser, hvor smĂ„ de end er đ)
Der er derimod ikke meget at fejre, nÄr det gÊlder Min Uddannelse.
Lad mig lige forklare:
Min Uddannelse er vores digitale lĂŠringsplatform.
Det er her, jeg lÊgger opgaver ud til eleverne. Eller indscannede dokumenter. Eller billeder. Eller links til forskellige sites, som jeg Þnsker, at eleverne skal klikke sig ind pÄ.
Og det er her, eleverne AFLEVERER deres skriftlige opgaver, eller deres PowerPoint-prĂŠsentationer, eller de film, de har optaget, eller de lydfiler, de har indspillet, som led i undervisningen.
Det er ogsÄ her, jeg giver eleverne feedback, nÄr de har afleveret noget. Skriftlig feedback og karakterer.
Og det er her, jeg laver ugeplan, sÄ englebasserne kan se, hvilke opgaver jeg forventer, de laver i den kommende tid.
Min Uddannelse er kort fortalt en stor formidlingscentral. Til input og output.
Og fuldkommen uundvÊrlig. Navnlig nÄr man bedriver fjernundervisning.
Til gengĂŠld fungerer lortet ikke.
Forleden dag oplevede jeg 58 minutters ventetid for at komme pÄ. Og i dag. Ja, i dag venter jeg stadig. Min skÊrm ser sÄledes ud:
Ingen grund til den store applaus her. Jeg bryder hverken ud i lovsang eller lambada.
Heldigvis har jeg vĂŠret forudseende. Med sund digital skepsis har jeg nemlig sikret mig en smule analogt arbejde: 62 udprintede tyskopgaver, der skal rettes.
Med blyant đ
DET ved man sgu, hvad er đ
MÄske lyder det umiddelbart lidt ensformigt, og det er det dÊlme ogsÄ, men som adspredelse har jeg lykkeligvis min datter, ovenfor omtalte M, hjemme.
Ligesom mine elever gÄr hun i 9. klasse. Og vi hygger. Hold kÊft, hvor vi hygger.
For eksempel nĂ„r barnet, som jo OGSĂ modtager fjernundervisning, kommer og spĂžrger Mutti (altsĂ„ mig) om randmorĂŠner i geografi. Eller letoplĂžselige baser i fysik/kemi. Eller en fiks lille fortolkning Henrik Pontoppidans Ărneflugt.
Og til det meste af det mĂ„ jeg bare sige FUCK. Jeg har haft held til at skjule det i mange Ă„r, men NU finder barnet ud af, hvor dum jeg er đ Jeg kan KUN engelsk og tysk. Period!
SĂ„ jeps. Vi hygger big time.
Det er sÄ til gengÊld mere, end man kan sige om mit besÞg i VanlÞse i sidste weekend.
Eller ... Ăžh ... jo, det var super hyggeligt. For jeg besĂžgte jo en bestemt dame, som jeg har et ret nĂŠrt forhold til đ Og som jeg til tider kysser pĂ„ đ
MEN.
AltsĂ„ de der kĂžbenhavnere đŹ
Et eller andet sted forstÄr jeg dem selvfÞlgelig godt. For de lever jo umanerlig tÊt sammen derhenne i hovedstaden. I hvert fald i forhold til os i Randers.
SĂ„ det er muligt, at de ikke rigtig lĂŠgger mĂŠrke til, hvordan de gnubber sig op ad hinanden.
Men damn, hvor de gnubber!
Jeg var for eksemel en tur i et supermarked, og jeg siger dig, Hans-Otto ...
AltsÄ i supermarkederne her i Randers har der lÊnge vÊret hÄndsprit til kunderne ved bÄde indgang og alle kasser. Der er gummihandsker til kunderne. Der er afstandsstreger pÄ gulvene. Der er i dusinvis af formanende skilte. Og kassemedarbejderne sidder bag store skÊrme af plexiglas. Folk gÄr i buer uden om hinanden og undgÄr at flokkes ved hylderne (undtagen mÄske lige hylden med hÄndsprit, men DEN trÊngsel hÞrer hurtigt op igen, nÄr folk pÄ ti sekunder har hamstret hylden tom).
I VanlĂžse til gengĂŠld. Suk. Ingen sprit ved indgangen. Ingen sprit ved kasserne. Ingen plexiglasafskĂŠrmning til kassemedarbejderne. Og i tilgift en fuldkommen dystopisk trĂŠngsel i butikken.
Gys đ±
Hvilket var fucking VAND ved siden af dystopien pÄ gangstien omkring DamhussÞen.
Her har politiet glemt at ensrette trafikken.
Hvilket vil sige, at man som almindelig fodgÊnger pÄ spadseretur bliver mÞdt af en FED, dobbeltrettet strÞm af motionslÞbere, som, forvist fra deres fitnesscentre, storsvedende og tungt prustende SLYNGER om sig med klamme og mÄske virusinficerede kropsvÊsker.
DET er fandme uhyggeligt đ±
SÄ vil jeg alligevel hellere sidde her i min forstadsvilla i Randers og svare pÄ datterens gode spÞrgsmÄl om kinetisk energi og andet guf, mens jeg venter pÄ Min Uddannelse og retter analoge tyskopgaver.
Og med de ord vil jeg slutte for i dag. Fortsat god coronaferie til alle đđ
Mailen kom fra en af hendes lÊrere, og du kan mÄske selv gÊtte hvem (og nej, det var IKKE kristendomskundskabslÊreren).
Og var ansporet af, at barnet havde afleveret en skriftlig opgave om Sport und Freizeit, som hun havde sendt til pÄgÊldende lÊrer vedhÊftet en mail, hun fejlagtigt havde kaldt Coronaferie.
Oh dear đ± Stupid child.
For jeg mÄ give barnets lÊrer ret. Det ER sgu ingen ferie.
Jeg blev som 1000-vis af andre danskere sendt hjem fra job af statsministeren for to uger siden.
Eller mÄske er det mere korrekt at sige hjem I FORTSAT job. Som lÊrer forventes jeg jo nemlig at bedrive undervisning af mine elever fra hjemmematriklen.
Fair nok, tĂŠnkte jeg dengang, mens jeg pakkede min computer og alle mine undervisningsmaterialer sammen, inden jeg forlod skolen for at kĂžre hjem og indrette en slags klasselokale i forstadsvillaen i Randers.
Jeg var altsĂ„ ret samarbejdsvillig đ
Well, nu er der som antydet gĂ„et to uger, og jeg er stadig ret samarbejdsvillig đ, men jeg mĂ„ konstatere, at jeg tror, det var lettere for statsministeren at pĂ„byde full-time fjernundervisning, end det er for mig at omsĂŠtte pĂ„budet til handling.
Eller sagt pÄ en anden mÄde: Hvis det er sundt med en udfordring, sÄ lever jeg virkelig helserigtigt for tiden.
Lad mig give et par eksempler:
Jeg har for nylig (lĂŠs: EFTER hjemsendelsen) stiftet bekendtskab med noget, de kalder Microsoft Teams. Det er et pissesmart online mĂždevĂŠrktĂžj, der sĂŠtter brugerne i stand til at mĂždes virtuelt.
Pissesmart som sagt. For med det kan jeg mÞdes med mine klasser og afvikle noget, der minder om en klassesamtale. Der er bÄde video og lyd og alting.
Og skoleledelsen opfordrer os klogeligt nok til at bruge det. For vi pÄbydes ogsÄ (af regeringen eller Mette F eller ministeriet eller ... jeg ved ikke prÊcis hvem, men NOGEN derovre i Christiansborg-omrÄdet) at holde jÊvnlig kontakt til de smÄ pus (altsÄ eleverne, ikke skoleledelsen), navnlig de sÄrbare af dem.
One problem though: Da jeg ikke ligefrem er "digital native" (slĂ„ det selv op) og aldrig fĂžr har haft brug for at mĂždes med mine elever online, har jeg heller aldrig LĂRT eller fĂ„et nogen INSTRUKTION i at bruge lortet. SĂ„ det er i allerhĂžjeste grad learning by doing.
Og det hĂŠnder, at jeg lĂžber panden mod en fucking usamarbejdsvillig computer, der Ă„benbart somme tider SELV bestemmer alting. For eksempel om jeg skal have held til at gennemfĂžre online-undervisning af mine elever đđđ
Derfor kan jeg til gengĂŠld blive helt hĂžj, nĂ„r noget lykkes đđđ Og det gjorde det i forgĂ„rs.
Faktisk kan jeg med slet skjult stolthed bekendtgĂžre, at jeg efter et par frugteslĂžse forsĂžg onsdag formiddag klokken 10.08 havde held til at vise en film.
HJEMME FRA FORSTADSVILLAEN.
FOR TO KLASSER PĂ SAMME TID.
VIA SKĂRMDELINGSFUNKTIONEN I MICROSOFT TEAMS!
WOOP, WOOP đđđ (Man skal huske at fejre sine succeser, hvor smĂ„ de end er đ)
Der er derimod ikke meget at fejre, nÄr det gÊlder Min Uddannelse.
Lad mig lige forklare:
Min Uddannelse er vores digitale lĂŠringsplatform.
Det er her, jeg lÊgger opgaver ud til eleverne. Eller indscannede dokumenter. Eller billeder. Eller links til forskellige sites, som jeg Þnsker, at eleverne skal klikke sig ind pÄ.
Og det er her, eleverne AFLEVERER deres skriftlige opgaver, eller deres PowerPoint-prĂŠsentationer, eller de film, de har optaget, eller de lydfiler, de har indspillet, som led i undervisningen.
Det er ogsÄ her, jeg giver eleverne feedback, nÄr de har afleveret noget. Skriftlig feedback og karakterer.
Og det er her, jeg laver ugeplan, sÄ englebasserne kan se, hvilke opgaver jeg forventer, de laver i den kommende tid.
Min Uddannelse er kort fortalt en stor formidlingscentral. Til input og output.
Og fuldkommen uundvÊrlig. Navnlig nÄr man bedriver fjernundervisning.
Til gengĂŠld fungerer lortet ikke.
Forleden dag oplevede jeg 58 minutters ventetid for at komme pÄ. Og i dag. Ja, i dag venter jeg stadig. Min skÊrm ser sÄledes ud:
Ingen grund til den store applaus her. Jeg bryder hverken ud i lovsang eller lambada.
Heldigvis har jeg vĂŠret forudseende. Med sund digital skepsis har jeg nemlig sikret mig en smule analogt arbejde: 62 udprintede tyskopgaver, der skal rettes.
Med blyant đ
DET ved man sgu, hvad er đ
MÄske lyder det umiddelbart lidt ensformigt, og det er det dÊlme ogsÄ, men som adspredelse har jeg lykkeligvis min datter, ovenfor omtalte M, hjemme.
Ligesom mine elever gÄr hun i 9. klasse. Og vi hygger. Hold kÊft, hvor vi hygger.
For eksempel nĂ„r barnet, som jo OGSĂ modtager fjernundervisning, kommer og spĂžrger Mutti (altsĂ„ mig) om randmorĂŠner i geografi. Eller letoplĂžselige baser i fysik/kemi. Eller en fiks lille fortolkning Henrik Pontoppidans Ărneflugt.
Og til det meste af det mĂ„ jeg bare sige FUCK. Jeg har haft held til at skjule det i mange Ă„r, men NU finder barnet ud af, hvor dum jeg er đ Jeg kan KUN engelsk og tysk. Period!
SĂ„ jeps. Vi hygger big time.
Det er sÄ til gengÊld mere, end man kan sige om mit besÞg i VanlÞse i sidste weekend.
Eller ... Ăžh ... jo, det var super hyggeligt. For jeg besĂžgte jo en bestemt dame, som jeg har et ret nĂŠrt forhold til đ Og som jeg til tider kysser pĂ„ đ
MEN.
AltsĂ„ de der kĂžbenhavnere đŹ
Et eller andet sted forstÄr jeg dem selvfÞlgelig godt. For de lever jo umanerlig tÊt sammen derhenne i hovedstaden. I hvert fald i forhold til os i Randers.
SĂ„ det er muligt, at de ikke rigtig lĂŠgger mĂŠrke til, hvordan de gnubber sig op ad hinanden.
Men damn, hvor de gnubber!
Jeg var for eksemel en tur i et supermarked, og jeg siger dig, Hans-Otto ...
AltsÄ i supermarkederne her i Randers har der lÊnge vÊret hÄndsprit til kunderne ved bÄde indgang og alle kasser. Der er gummihandsker til kunderne. Der er afstandsstreger pÄ gulvene. Der er i dusinvis af formanende skilte. Og kassemedarbejderne sidder bag store skÊrme af plexiglas. Folk gÄr i buer uden om hinanden og undgÄr at flokkes ved hylderne (undtagen mÄske lige hylden med hÄndsprit, men DEN trÊngsel hÞrer hurtigt op igen, nÄr folk pÄ ti sekunder har hamstret hylden tom).
I VanlĂžse til gengĂŠld. Suk. Ingen sprit ved indgangen. Ingen sprit ved kasserne. Ingen plexiglasafskĂŠrmning til kassemedarbejderne. Og i tilgift en fuldkommen dystopisk trĂŠngsel i butikken.
Gys đ±
Hvilket var fucking VAND ved siden af dystopien pÄ gangstien omkring DamhussÞen.
Her har politiet glemt at ensrette trafikken.
Hvilket vil sige, at man som almindelig fodgÊnger pÄ spadseretur bliver mÞdt af en FED, dobbeltrettet strÞm af motionslÞbere, som, forvist fra deres fitnesscentre, storsvedende og tungt prustende SLYNGER om sig med klamme og mÄske virusinficerede kropsvÊsker.
DET er fandme uhyggeligt đ±
SÄ vil jeg alligevel hellere sidde her i min forstadsvilla i Randers og svare pÄ datterens gode spÞrgsmÄl om kinetisk energi og andet guf, mens jeg venter pÄ Min Uddannelse og retter analoge tyskopgaver.
Og med de ord vil jeg slutte for i dag. Fortsat god coronaferie til alle đđ
mandag den 2. marts 2020
Og gÄrdvagter og halvfjerdsermode
Kan du huske dette indlĂŠg?
Well.
Har sÄ vÊret gÄrdvagt i dag.
IfĂžrt min nye mandagshue đ©:
Og skolens gÄrdvagtsjakke.
Totally priceless med alle de bĂžrne- og voksengrin, der blev kastet i fruens retning đđđ
SĂ„ det er sgu nok ikke sidste gang đ
Skal i Ăžvrigt hilse fra 1970erne og sige, at brunt og orange er chikt! đ
Well.
Har sÄ vÊret gÄrdvagt i dag.
IfĂžrt min nye mandagshue đ©:
Og skolens gÄrdvagtsjakke.
Totally priceless med alle de bĂžrne- og voksengrin, der blev kastet i fruens retning đđđ
SĂ„ det er sgu nok ikke sidste gang đ
Skal i Ăžvrigt hilse fra 1970erne og sige, at brunt og orange er chikt! đ
sĂžndag den 1. marts 2020
Lidt om stammekrig
NĂ„da. Nu har jeg sĂžrme lĂŠst en artikel đ°
Som, sagt pĂ„ jysk, faktisk ikke er dĂ„rlig. Og oversat til kĂžbenhavnsk: er FĂ RKING FED, mand! đ
Den beskriver lige prÊcis noget af det, jeg har fÞlt i nogen tid, men ikke rigtig har fÄet sat ord pÄ.
MÄske fordi jeg ved at pÄtale fremfÊrden hos den person, artiklen blandt andet handler om, kan komme til at fremstÄ politisk ukorrekt og risikerer at blive udskammet som klimaignorant.
Artiklen er et interview med en mand, som jeg har mÄttet google. SÞren Ulrik Thomsen.
Havde sgu aldrig hÞrt om ham fÞr. Og det er der en god grund til: Han er modernistisk digter og befinder sig dermed pÄ sÄ hÞjt et kulturelt niveau, at jeg umuligt kan nÄ op og kigge over kanten, selv om jeg stÄr pÄ det yderste af tÄneglene.
Jeg interesserer mig kort fortalt ikke en skid for poesi. Jeg forstÄr det ikke. Ligesom ballet.
Men det vil jeg ikke lĂŠgge manden til last, for han kan Ă„benbart ogsĂ„ udtale sig til artikler, og her kan jeg bedre vĂŠre med đ
NÄ, men det, hr. Thomsen siger, er, at vi skal passe pÄ, klimadebatten ikke ender i en opsplitning i gode og onde mennesker og en dÊmonisering af fjenden. For sÄ bliver klimaproblematikken pludselig til identitetspolitik. Det kommer til at handle om, hvem vi er (OS imod DE ANDRE), og ikke, hvad vi hver isÊr siger, og dermed fjerner vi fokus fra det egentlige issue og den vigtige samtale.
PrĂžv for eksempel at lĂŠse fĂžlgende citat fra artiklen:
"Jeg er blevet meget overfÞlsom over for politisk afpresning af typen: Enten er du en del af lÞsningen eller en del af problemet. Enten er du enig med mig, eller ogsÄ er du et problem. Hele din person er enten med til at redde Jorden eller skubbe pÄ for dens undergang. Du skal tage stilling nu, ellers gÄr Jorden under. Dén har jeg hÞrt fÞr. I vores ungdom var det atomtruslen og Den Kolde Krig, men i det Þjeblik, der gÄr vÊkkelse i det, handler det ikke lÊngere om det virkelige problem. Debatten forpestes, og faren er jo, at man bliver sÄ vred over udskamningen, at man selv forfalder til at etablere sig som en modidentitet til korrektheden."
Well, you can say THAT again, Mr. Thomsen!
Tag nu for eksempel min mor, fru Tudse.
Fru Tudse er SĂ irriteret over en vis Greta Thunbergs sure miner og anklagende pegefingre, der for en stor del svirpes mod hele min mors generation, at Mutti er blevet demonstrativt ligeglad med klimaet.
Og det er velsagtens ikke der, vi skal hen. Hvor en gruppe tager patent pÄ sandheden og de rigtige holdninger og har sÄ travlt med at udskamme andre grupper, at disse andre grupper fÄr lyst til at Þrle og modarbejde hele klimaprojektet.
SÄ er vi nemlig landet i et stammeunivers. Eller tribalisering, som Thomsen kalder det. Og i et sÄdant univers er man tilbÞjelig til at identificere sig med en gruppe ud fra nogle bestemte karakteristika og har sÄ travlt med at bekrige andre grupper ud fra DERES karakteristika, at kampen bliver et mÄl i sig selv. Til gengÊld glemmer man at lytte til de andres perspektiver og argumenter.
Eller som digtermanden lĂŠngere nede i artiklen siger om begrebet woke:
"Man er virkelig imod noget, oprÞrt over, hvor galt det gÄr, og hvor forkert det er, at de andre ikke har set nÞjagtig det samme som en selv. Dér er man allerede langt vÊk fra at tale om de konkrete problemer. Og umÄdeligt selvoptaget. Man forholder sig ikke til meningsforskelle, men til, hvor typisk det er af de andre at sige sÄdan og sÄdan."
FrÞken Thunberg kan i min optik med al sin fokus pÄ skyld og skam have skabt en trÊls og kontraproduktiv polarisering i klimadebatten. Den er ligesom kÞrt lidt af sporet og kommet til at handle om PERSONEN.
Jeg fornemmer sÄledes, at der findes en ret stor gruppe af fortrinsvis unge mennesker, der ser Thunberg som den store guru. Eller som Thomsen skriver: "barnet i Kejserens Nye KlÊder" med en "sÊrlig adgang til sandheden".
Og en anden ret stor gruppe af fortrinsvis lidt Êldre mennesker, der mÄske fÞler sig stigmatiseret og ser hende som en pisseirriterende mÞgunge, der hellere skulle passe sin skolegang.
Begge grupper viser dermed en unuanceret tilgang til klimasagen, som i fĂžlge Thomsen ikke kan lĂžses via "klubdannelser og stammefĂŠllesskaber", men derimod gennem dialog og respekt for andres meninger.
SĂ„DAN, Thomsen! đ
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Eller ... Þh ... jeg kan faktisk SLET ikke sige det bare tilnÊrmelsesvis lige sÄ godt som digtermanden.
I artiklen siger han ogsÄ mange andre gode, kloge ting. Du kan lÊse den her.
NĂ„, men jeg vil liste min nĂžgne kvindekrop ind under bruseren. Har lige vĂŠret et smut til đŸ, og jeg lugter lidt af gnu.
Fortsat god sĂžndag đ
Som, sagt pĂ„ jysk, faktisk ikke er dĂ„rlig. Og oversat til kĂžbenhavnsk: er FĂ RKING FED, mand! đ
Den beskriver lige prÊcis noget af det, jeg har fÞlt i nogen tid, men ikke rigtig har fÄet sat ord pÄ.
MÄske fordi jeg ved at pÄtale fremfÊrden hos den person, artiklen blandt andet handler om, kan komme til at fremstÄ politisk ukorrekt og risikerer at blive udskammet som klimaignorant.
Artiklen er et interview med en mand, som jeg har mÄttet google. SÞren Ulrik Thomsen.
Havde sgu aldrig hÞrt om ham fÞr. Og det er der en god grund til: Han er modernistisk digter og befinder sig dermed pÄ sÄ hÞjt et kulturelt niveau, at jeg umuligt kan nÄ op og kigge over kanten, selv om jeg stÄr pÄ det yderste af tÄneglene.
Jeg interesserer mig kort fortalt ikke en skid for poesi. Jeg forstÄr det ikke. Ligesom ballet.
Men det vil jeg ikke lĂŠgge manden til last, for han kan Ă„benbart ogsĂ„ udtale sig til artikler, og her kan jeg bedre vĂŠre med đ
NÄ, men det, hr. Thomsen siger, er, at vi skal passe pÄ, klimadebatten ikke ender i en opsplitning i gode og onde mennesker og en dÊmonisering af fjenden. For sÄ bliver klimaproblematikken pludselig til identitetspolitik. Det kommer til at handle om, hvem vi er (OS imod DE ANDRE), og ikke, hvad vi hver isÊr siger, og dermed fjerner vi fokus fra det egentlige issue og den vigtige samtale.
PrĂžv for eksempel at lĂŠse fĂžlgende citat fra artiklen:
"Jeg er blevet meget overfÞlsom over for politisk afpresning af typen: Enten er du en del af lÞsningen eller en del af problemet. Enten er du enig med mig, eller ogsÄ er du et problem. Hele din person er enten med til at redde Jorden eller skubbe pÄ for dens undergang. Du skal tage stilling nu, ellers gÄr Jorden under. Dén har jeg hÞrt fÞr. I vores ungdom var det atomtruslen og Den Kolde Krig, men i det Þjeblik, der gÄr vÊkkelse i det, handler det ikke lÊngere om det virkelige problem. Debatten forpestes, og faren er jo, at man bliver sÄ vred over udskamningen, at man selv forfalder til at etablere sig som en modidentitet til korrektheden."
Well, you can say THAT again, Mr. Thomsen!
Tag nu for eksempel min mor, fru Tudse.
Fru Tudse er SĂ irriteret over en vis Greta Thunbergs sure miner og anklagende pegefingre, der for en stor del svirpes mod hele min mors generation, at Mutti er blevet demonstrativt ligeglad med klimaet.
Og det er velsagtens ikke der, vi skal hen. Hvor en gruppe tager patent pÄ sandheden og de rigtige holdninger og har sÄ travlt med at udskamme andre grupper, at disse andre grupper fÄr lyst til at Þrle og modarbejde hele klimaprojektet.
SÄ er vi nemlig landet i et stammeunivers. Eller tribalisering, som Thomsen kalder det. Og i et sÄdant univers er man tilbÞjelig til at identificere sig med en gruppe ud fra nogle bestemte karakteristika og har sÄ travlt med at bekrige andre grupper ud fra DERES karakteristika, at kampen bliver et mÄl i sig selv. Til gengÊld glemmer man at lytte til de andres perspektiver og argumenter.
Eller som digtermanden lĂŠngere nede i artiklen siger om begrebet woke:
"Man er virkelig imod noget, oprÞrt over, hvor galt det gÄr, og hvor forkert det er, at de andre ikke har set nÞjagtig det samme som en selv. Dér er man allerede langt vÊk fra at tale om de konkrete problemer. Og umÄdeligt selvoptaget. Man forholder sig ikke til meningsforskelle, men til, hvor typisk det er af de andre at sige sÄdan og sÄdan."
FrÞken Thunberg kan i min optik med al sin fokus pÄ skyld og skam have skabt en trÊls og kontraproduktiv polarisering i klimadebatten. Den er ligesom kÞrt lidt af sporet og kommet til at handle om PERSONEN.
Jeg fornemmer sÄledes, at der findes en ret stor gruppe af fortrinsvis unge mennesker, der ser Thunberg som den store guru. Eller som Thomsen skriver: "barnet i Kejserens Nye KlÊder" med en "sÊrlig adgang til sandheden".
Og en anden ret stor gruppe af fortrinsvis lidt Êldre mennesker, der mÄske fÞler sig stigmatiseret og ser hende som en pisseirriterende mÞgunge, der hellere skulle passe sin skolegang.
Begge grupper viser dermed en unuanceret tilgang til klimasagen, som i fĂžlge Thomsen ikke kan lĂžses via "klubdannelser og stammefĂŠllesskaber", men derimod gennem dialog og respekt for andres meninger.
SĂ„DAN, Thomsen! đ
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Eller ... Þh ... jeg kan faktisk SLET ikke sige det bare tilnÊrmelsesvis lige sÄ godt som digtermanden.
I artiklen siger han ogsÄ mange andre gode, kloge ting. Du kan lÊse den her.
NĂ„, men jeg vil liste min nĂžgne kvindekrop ind under bruseren. Har lige vĂŠret et smut til đŸ, og jeg lugter lidt af gnu.
Fortsat god sĂžndag đ
Abonner pÄ:
Opslag (Atom)