fredag den 1. marts 2019

Alone at last

Oh dear. Det har været en lang uge.

I forhold til sidste uge, hvor jeg grundet akut, gengældt (tror jeg nok) forelskelse svævede storsmilende rundt i mit eget åndsfraværende tunnelsyn, har jeg været væsentlig mere jordbunden i denne.

Grundet akut, måske-alligevel-ikke-gengældt forelskelse.

Føler nærmest, at jeg har stået i dynd til knæene.

140 euforiske chatbeskeder frem og tilbage dagligt er blevet til ... øh ... nul.

Det er da en stilhed, der er til at få øje på. Kunne jeg så bare TÆNKE lige så lidt på damen.

Men nej, nej. DET kan jeg naturligvis ikke. 

For hun har sat sig på tværs. 

Suk.

Hun er et virkelig ordentligt menneske og har behandlet mig fuldkommen ærligt og fair. Og der er ikke den mindste irriterende knast imellem os at hage sig fast i. Jeg har den største respekt for hende, og vi skiltes som venner med den forståelse, at det bare ikke kunne blive os.

Så jeg er stadig lige så solgt, som jeg var i sidste uge.

Pis.

Heldigvis ved jeg, præcis hvad jeg skal gøre: 

Jeg skal bare forelske mig i en ANDEN. Det har jeg førhen prøvet med succes. Der er ikke noget, der kan fjerne opmærksomheden fra en gammel flamme, som varmen fra en ny.

Piece of cake, right?

Wrong!

For som ovenfor antydet kan jeg lige nu ikke komme i tanker om et mere guddommeligt væsen end den kvinde, jeg altså ikke kan få. Og det forstyrrer jo mit fokus på de andre fisk en kende.

Men det er nu ikke, fordi jeg ikke kæmper. Har i skrivende stund oprettet profiler på hele tre datingsites. Hvoraf jeg på det ene har løjet mig fire kilo lettere for at få nogen til at gå i nettet.

Det skal nok hjælpe, haha 😂

Og så har jeg besluttet, at jeg vil være mere proaktiv. 

Indtil nu har jeg bare siddet og ventet på, at nogen skulle skrive. Og indtil nu har jeg udelukkende fået breve fra ... mænd. 

Og par. 

Der søger en kvinde til en trekant.

Fedt.

I særdeleshed, da jeg jo har besluttet, at jeg ALDRIG MERE vil tæt på en mand. Already bought the T-shirt.

Nå. Men. 

Jeg må prøve at finde ud af at tage et eller andet skridt her i weekenden. Et hvilket som helst skridt vil være en klar forbedring. En aftale om en date for eksempel. Eller bare en korrespondance med en kvinde, jeg kunne falde for.

Yngstebarnet er heldigvis hos eksmanden i både denne weekend og den næste. Og det er perfekt, for jeg har virkelig brug for alenetid til at reflektere. Hvilket fandme er svært, når jeg fucking ALTID er omgivet af milliarder af mennesker.

Ikke mere nu. Inden jeg kan nyde min alenetid, skal jeg lige til fest. Er ikke i festhumør. Så tager nok tidligt hjem.

Take care 💜

Ingen kommentarer:

Send en kommentar