søndag den 22. juli 2018

Touching base

Yep.

Just touching base.

Det betyder oversat til dansk:

"Her-kommer-en slags-pseudoindlæg-som-ikke-er-et-rigtigt-indlæg-fordi-jeg-ikke-har-tid-til-at- skrive-langt-og-uddybende-men-som-bare-skal-fortælle-min-trofaste-læserskare-at-jeg-er-okay-og-blot-spartler-sommeren-ud-med-væg-til-væg-ferieaktiviteter"

Nå, men disse ferieaktiviteter kan i stikordsform koges ned til:

BORNHOLM MED CYKELTUR, VANDRETUR, VM-FODBOLD, HAMMERSHUS, OPALSØEN, GUDHJEM, SVANEKE, HELLIGDOMSKLIPPERNE, EKKODALEN, RYTTERKNÆGTEN, ØSTERLARS RUNDKIRKE, STRANDTUR PÅ DUEODDE, CHRISTIANSØ og FISK.

Kom hjem i lørdags efter en motherFUCKING ferietrafik hen over Fyn. Tænker, det er noget pis, at de VIPs, der sidder og skal træffe beslutninger om den danske infrastruktur ... ALLESAMMEN SIDDER I FUCKING KØBENHAVN. 

Så jeg var naturligvis ikke overrasket over at se motorveje i en ret bred radius omkring hovedstaden med HELE FIRE spor i hver retning. Mens de stakkels fynboer må nøjes med to. Ikke særlig smart, når man indtænker, at Fyn er en 

FUCKING FLASKEHALS!!!

Og når jeg nu ER ved at bitche over infrastrukturen, så er der TO ting vedrørende broer, som pisser mig af:

  1. Hvorfor bliver Storebæltsbroen VED med at koste penge at køre over? Lovede de der idiotiske trafikpolitikere ikke, at broafgiften ville ophøre, så snart opførelsen af motherfuckeren var BETALT? Well, det er den altså, så vidt jeg ved, blevet flere gange nu, men jeg ser sgu ikke ordet "Gratis" nogen steder, når jeg skal passere den. Jeg ser derimod et skilt, hvor der står hit med 240 kroner!
  2. Hvilket til gengæld er for INTET at regne mod prisen for at krydse fucking ØRESUND! 430 gode danske kroner for at køre over den lille pisbro. Jeg troede sgu, jeg skulle få et apoplektisk anfald. Hvem HAR dog lyst til at betale så mange penge for at komme til Sverige?!
Nå, men har jo så været hjemme i en god uge nu. Som jeg har tilbragt i min elskedes favn. I det omfang, vi har kunnet holde ud at opholde os i hinandens favn altså. Varmegenereringen, you know. Næsten ikke til at udholde, når Gud i forvejen har smidt godt med brændeknuder i sin store kamin. Og det har han sandelig i år.

Stikord fra ugen:

UDELIV, IS, GRILLHYGGE, MØNSTED KALKGRUBER, VANDRETUR I MOLS BJERGE, NETFLIX, BØGER, SOMMERELSKOV, OSETUR I EBELTOFT, STRAND, KATTEDØD (yes, desværre har jeg mistet lille Hilmer, som blev ramt af en bil i tirsdags, og jeg har således været temmelig grådlabil i perioder, men mere om det en anden gang), HJEMMEBAG og MERE IS.

Nu kan jeg til gengæld ikke skrive mere i denne omgang. Skal skynde mig at pakke, for i morgen tidlig fylder jeg Yarisen ud med bagage, topper op med Barn 3 og 4 og ruller en tur til Harzen.

Nyd nu fortsat din sommer, og så høres vi ved, før du aner det 💃💃💃

Ingen kommentarer:

Send en kommentar