Om pølser

Så gik det dovne lærersvin på ferie. Hehe 💃💃💃

(Der er faktisk nogle, som i mediernes onlinedebatter finder på at hævde, at lærere har 7-8 ugers sommerferie. Lad dem bare blive i troen. De er nok uden for pædagogisk rækkevidde. Til mennesker med et mere rationelt mindset: Lærere har cirka fire ugers sommerferie. Vi bliver hængende på skolen, EFTER at eleverne er stoppet, og vi møder ind igen, FØR eleverne kommer tilbage.)

Jeg vil runde dette arbejdsår af med at skrive et sidste blogindlæg om jobbet: noget om pølser (går ellers rundt og påstår, at jeg er FÆRDIG med pølser, efter at jeg har fået en damekæreste (blink, blink), men det er jeg så ikke helt alligevel).

Nå, men historien handler i al sin enkelhed om, at mit team og jeg i sidste uge inviterede hele 7. årgang ned i fritidsklubben til en sommerferiehyggedag med vandkamp og hotdogs.

To af mine mænd (jeg er i team med fire mænd og nyder den opmærksomhed og respekt, det giver at være eneste kvinde) havde om morgenen været en tur i Føtex, hvor de havde købt pølsebrød, pølser og toppings i temmelig store mængder.

Så store mængder, at deres arme næsten så længere ud end normalt, da de kom traskende tilbage til skolen med i hvert fald ti indkøbsposer.

Og så er det sgudda heller ikke fedt at blive mødt med et lunkent blik fra fruen. Men det fik de altså, fordi de kun havde købt pølser med svinekød.

Jeg er normalt rigtig glad for svin. Det er de fleste etniske danskere. 

Men det er ikke alle muslimer, der mønstrer helt den samme begejstring for netop den type kød. Og da vi HAR muslimske elever på årgangen, syntes jeg, det var lidt fesent kun at kunne tilbyde dem en kradser på vores sommerferiehyggedag.

Nu var det kun en enkelt muslimsk elev (vi kan jo kalde hende Özlem, selv om hun hedder noget andet), der var i skole den dag, men jeg syntes stadigvæk ikke, vi kunne være bekendt ikke lige at hapse en pakke kyllingepølser med på udflugten.

Det forslag blev ikke ligefrem mødt med jubelscener hos de to mænd, der havde stået for dagens indkøb. Ikke, fordi de er uempatiske, men fordi de var lidt trætte efter at have slæbt de mange poser hjem fra byen til fods og ikke havde trang til en ny tur. Forståeligt nok.

Så aftalen blev, at jeg ville suse forbi Rema 1000 for at indkøbe kyllingepølser på vejen ned i klubben.

Og som sagt, så gjort. 

Jeg hentede vores købekort hos sekretærerne, gik i Rema, købte kyllingepølser og fortsatte hen i klubben, mens jeg ikke kan sige mig fri for at føle mig en smule frelst, når jeg sådan gjorde noget ekstra for en enkelt elev, som grundet omstændigheder, hun ikke selv var skyld i, ikke kunne spise som de andre.

Så blev det frokosttid, og de første svinekødspølser ramte stegepanderne. Og aldrig så snart var duften af stegt svin begyndt at brede sig på klubbens arealer, før Özlem indfandt sig i køkkenet.

"Det der spiser jeg ikke," konstaterede hun nøgternt og bestemt.

Det problem mente jeg imidlertid at have både forudset OG løst, så jeg svarede hende i glad forventning om et vist mål af påskønnelse fra hendes side.

"Jamen, vi har også kyllingepølser, Özlem. Jeg har købt kyllingepølser til dig!"

"Men jeg spiser det ikke," lød hendes overraskende svar lige så roligt og nøgternt som før.

Jeg kastede dog ikke uden videre håndklædet i ringen.

"Altså, der er jo ikke svinekød i. Det er KYLLING," blev jeg således ved.

Og nu kom så det udsagn, der var lige ved at få min kæde til at hoppe af. Eller i hvert fald få min cykel til at takke over.

"Jamen, det er ikke halal."

Det er ikke halal?!!!

Fuck altså!

Jeg plejer at sætte en ære i at møde minoriteter med åbenhed og imødekommenhed. Jeg træffer en del minoriteter via mit job, og jeg er meget opmærksom på ikke at forskelsbehandle nogen. Jeg tilhører også selv en minoritet og forventer at blive behandlet med samme respekt som andre.

MEN!

Her var min grænse tæt på at være nået. Dyr SKAL altså bløde ihjel, mens en eller anden fremsiger en bøn på arabisk? Come on!

Og desuden har barnet vist ikke rigtig styr på fakta. For 99% af alle danske kyllinger bliver faktisk halalslagtet, og jeg kender flere muslimer, som godt kan spise en kyllingepølse.

Jeg prøvede at undertrykke min irritation og tror også, at jeg havde held til det. For i virkeligheden er det jo Özlems FORÆLDRE, der er skyld i problemet.

De er meget ortodokse. 

Så meget, at pigen faktisk ikke må omgås danske venner. Hun deltager aldrig i sociale aktiviteter i klassen. Vil ikke være med til at lege, når vi leger. Vil ikke være med til at spille. Hverken rundbold eller kortspil. Og hun må sikkert heller ikke tage med på skolerejse til Berlin, når vi skal derned til næste forår.

Fagligt er hun superdygtig, og hun har høje ambitioner i forhold til uddannelse og karriere. Men hvis det går hende, som det er gået hendes ældre søstre (dem har hun naturligvis mange af), så bliver hun tidligt gift og får børn, og så er det slut med de ambitioner.

Forældrene selv har boet her i mange år. I hvert fald over 20, tror jeg. Men de taler desværre ikke dansk. Så de skal ledsages af deres dansktalende børn, når de skal handle eller til lægen eller ordne andre ærinder ude i samfundet. Det samfund, som vi andre lever i, og som er parallelt til deres.

Når de skal til møder på skolen, betaler kommunen for en tolk.

De arbejder ikke.

Og desværre er det i nogle kredse DEM, der tegner billedet af den stereotype muslim. Det er DEM, der puster til danskernes fremmedfrygt og giver DF vind i sejlene.

Selv JEG kan faktisk blive lidt utilpas, når jeg møder social kontrol som den, Özlem er udsat for.

Det er ærgerligt for alle de muslimer, der ønsker at lade sig integrere.

Nå, men for at runde pølsesnakken af, så måtte Özlem spise pølsebrød i sidste uge, mens vores kyllingepølser ved frokosttid i går blev stegt, puttet i pølsebrød og garneret med sennep, ketchup, remoulade, rå og ristede løg, kapers og agurkesalat i lærerkøkkenet og sat til livs med største velbehag af mig og mine teamkolleger.

Nammenam!

Nu skal jeg pakke.

I eftermiddag spartler jeg Yarisen ud med mig selv og Barn 1, 3 og 4, og så suser vil til Kbh, hvor Barn 2 i morgen skal forsvare sin bacheloropgave på kemistudiet på DTU.

Glæder mig til at fejre ham og kramme lidt på ham 💃💃💃