Om at være en pestilens

Forestil dig situationen:

Du går i 9. klasse.

Det er mandag morgen. Den første dag i en pissetræls uge, hvor du skal til terminsprøver både onsdag og torsdag.

Og du har tysk i første time om mandagen, hvilket ikke ligefrem gør situationen lettere at udholde.

Og du har en fandens pestilens af en tysklærer, som træder storsyngende ind i klassen, fordi hun på vej på arbejde har hørt et eller andet fucking dårligt popnummer på Radio Nova, som åbenbart har sat sig fast i hendes pisseirriterende tysklærerhjerne.

Samtidig er denne fredsnegligerende dame-Hitler tydeligvis fuldkommen ligeglad med, hvor uretfærdig HELE verden er mod dem, der går i 9.

For eksempel hvor URIMELIGT det er, at man skal tidligt op for at foretage sig noget så nederen som at gå i skole, når man har gamet til langt ud på natten og derfor har fortjent at sove.

Eller hvor SVÆRT det er at møde i klassen til tiden, når det nu er mere nødvendigt at stå udenfor på gangen og sende sms'er til kæresten på den anden skole.

Eller hvor UOVERKOMMELIGT det er at få lektier for i mere end ét fag om ugen.

Eller hvor HÅRDT det er at have to tysktimer i træk uden at bruge en halv times undervisningstid på at spille dødbold i gymnastiksalen.

Eller hvor FULDKOMMEN UACCEPTABELT det er, at man ikke må spise chips og pizza og cookies og drikke energidrik i timen.

Denne tranlampe af en tysklærer må du altså trækkes med.

Hun stiller det ene krav efter det andet og rabler op om "ordentlighed" mig her og "ordentlighed" mig der. Og hun forstår ikke en BJÆLDE af, hvor umuligt det er at være stakkels dig.

Og det er mandag morgen, husker du nok.

...

OG SÅ TILLADER HUN SIG KRAFTEDEME AT LÆGGE SÅDAN EN MOTHERFUCKER PÅ BORDET FORAN DIG:

Hvorpå hun smågriner, fordi hun selv synes, hun er sjov!

Hende har du fandme ikke været heldig med.

Stakkels, mishandlede dig :-(