Møgkælling og smatso

Disse to lidet flatterende prædikater er i dag blevet slynget i min retning af en person, der formentlig slet ikke ved, hvad "flatterende prædikat" betyder.

Fordi jeg turde sige fra over for en fuldstændig urimelig adfærd.

Men holdnukæft, hvor er jeg glad for, at jeg tog bladet fra munden.

Situationen:

Jeg har lige parkeret Yarisen i en parkeringskælder i byen og lukket tre af mine børn ud af bilen, da en eller anden idiot mener, det er passende at køre rundt og lave hjulspin og bremsespor på det forholdsvis begrænsede areal dernede.

Jeg bliver pissevred, for mine børn blev forskrækkede, og han kunne jo køre nogen ned. Der er jo også mennesker UDEN FOR bilerne sådan et sted.

Jeg beslutter at konfrontere idioten med min mening om hans kørsel og venter på, at han skal få parkeret og stige ud af bilen.

Da han (en ret stor mand med et temmelig råt udseende) lidt efter går forbi mig på vejen hen imod betalingsautomaten, følger jeg efter og indleder følgende dialog:

Mig: "Det er ret snævert hernede."

Manden: "Og?!"

Mig: "Mine tre børn går lige derhenne."

Manden: "Og?!"

Mig: "Det er ikke i orden at køre så vildt, som du lige gjorde. Du kunne jo have kørt dem ned."

Manden: "Og?!" (Jeg begynder at fornemme, at mandens ordforråd er begrænset.)

Mig: "Det tror jeg, du lader være med næste gang." (Jeg begynder også at fornemme, at jeg lyder en lille smule som en skolefrøken, haha.)

Manden: "Det skal du kraftedeme ikke bestemme. Min bil er kraftedeme større end din, møgkælling."

Mig: "Men du skal køre ordentligt i den."

Manden: "Luk røven, kælling! Den kan kraftedeme køre hurtigere end din."

Mig: "Og det kræver sandelig stort talent at spille smart ved at træde en speeder i bund."

Manden: "Jeg er kraftedeme ligeglad, smatso. Jeg tjener flere penge end dig."

Mig: "Men det er vist ikke den store uddannelse, du er tynget af."

Manden: "Jeg tjener flere penge end dig, smatso."

Mig: "Og det er heller ikke det store intellekt, du bærer rundt på."

Hvorpå manden fortrækker hen imod sin BMW for at lægge parkeringsbilletten i den, mens han råbende kalder mig skiftevis smatso og møgkælling. Meget opfindsomt.

Pyha, jeg troede, han ville slå mig, og jeg var ret nervøs, men jeg fik fandme sagt fra, guys! 

YEEHAW og high five til mig selv!

Og i processen udrettede jeg tilmed tre ting:

1. Jeg viste mine børn et fantastisk eksempel på, hvordan man kan formidle sit budskab uden nødvendigvis at synke ned på modstanderens upolerede samtaleniveau.
2. Jeg vandt deres udelte beundring og respekt i situationen: Mor er sej!
3. Jeg vandt også min egen selvrespekt. 

Det var TOTALLY feelgood at få sagt min mening. 

Lige så feelgood som det havde været nederen at lade episoden passere uden at reagere.