Djævleyngel og englebørn

Fruen har påskeferie :-D Øh ... når man altså ser bort fra de engelskopgaver, der skal rettes, og den meterhøje stak af papirer, der skal sorteres og sættes i mapper, for at jeg igen kan overskue mit arbejdsliv.

Ordnung muss sein!

Men inden jeg når så langt, tror jeg sgu lige, jeg vil reflektere lidt over folks børn.

Da jeg i sidste uge trådte ind til 8C for at undervise dem i tysk, var de for eksempel lige kommet til at brække en låge af et skab. Og i timens løb greb jeg en elev i at grave et hul i en bordplade med en saks og senere en anden elev i at skrabe malingen af et bordben med samme saks. Gulvet flød med madrester og papirstumper. Det samme gjorde lærerens bord.

I forgårs skulle jeg igen undervise klassen. Jeg sendte dem på skolebiblioteket, så de kunne bruge computerne der til et projekt, jeg havde sat dem til. Da timen sluttede, havde mine elskelige elever revet alle mus og andre kabler ud af maskinerne og ændret de programmerede indstillinger på dem, så de ikke kunne slukkes. På gulvet flød det naturligvis med papirstumper.

Sidste gang jeg rettede tyskopgaver fra samme klasse, havde jeg givet seks gange 00 efter gennemlæsning af de første syv opgaver. Jeg giver 00, når jeg kan se, at en elev har kopieret store dele af "sin" tekst direkte fra internettet eller har skrevet den på dansk og ladet Google Translate tage sig af den fremmedsproglige version. Og den praksis benytter en hel del af mine elever flittigt. 

Jeg har også oplevet elever fra samme klasse brække ryglænet af en ret dyr stol i et IT-lokale, og så er der i øvrigt et par vittige hoveder blandt drengene, der somme tider finder på at sidde og brumme monotont med lukket mund, mens jeg underviser. Det er en scene fra Kundskabens Træ, de kopierer, og det virker efter hensigten, tror jeg. Jeg kan høre lyden, men jeg kan ikke se, hvem der frembringer den, og den ødelægger min undervisning. 

De leverer ganske simpelt en ubrudt strøm af hærværk og højpotent chikane i den klasse. I en grad, så man kraftedeme skulle tro, man var trådt ind i et klasselokale i "da hood". 

Men det er man ikke. Man er trådt ind i et klasselokale på en skole i et pænt dansk parcelhuskvarter i en pæn dansk provinsby. Der er stort set ingen indvandrere på skolen. Det er pæne danske børn fra pæne danske middelklassehjem og således med pæne danske middelklasseforældre, der bare har glemt at opdrage deres djævleyngel.

"Vi har fået to lærere til at gå ned med stress," siger eleverne somme tider smilende.

"No wonder," tænker jeg. "Respektløse aber!"

Men så er der den anden ende af spektret.

Som for eksempel når jeg nærmest hver uge bliver passet op på gangen af englebørn, der bare vil fortælle mig, at det er min skyld, de kan lide at gå i skole. At jeg er "den bedste engelsklærer i verden", at de pludselig er begyndt at lære noget i tysktimerne, efter at de har fået mig, at de har savnet mig megameget, hvis jeg har haft en fraværsdag. At de hellere vil have mig end de andre lærere. At de synes, jeg er sød og sjov og dygtig.

Den slags elever underminerer jo fuldstændig de tilsyneladende målrettede anstrengelser, de gør sig i 8C, for at signalere, at der intet håb er for menneskeheden. (Når englebørnenes hengivenhed altså ikke tager overhånd som her.)

Og så får de mig til at synes, at jeg alligevel er landet på den helt rette jobhylde, og at 8C bare er et vejbump :-D