Oh dear. Ved sgu ikke, hvordan jeg har haft held til det, haha 😂
Men ... jeg har altså fået nogle ret temperamentsfulde døtre.
Lad os for eksempel tage yngstebarnet. Vi kan jo kalde hende M. For det begynder hun med.
M spiller klaver. Og det er hun pissedygtig til. Hun har spillet i 8 år. Det er en del, når man kun er 14.
Når der er koncerter på hendes skole, som er en privatskole med fokus på musik, er det som regel M, der spiller det sidste nummer. Fordi hun er den bedste. (Sagt helt uden beskedenhed, men det er MIN blog, så det må jeg gerne 😉)
Hendes færdigheder på klaveret er ikke kommet af sig selv. Den slags kræver talent, dedikation og hårdt og vedvarende arbejde.
Af og til er der imidlertid en node, der driller. Den slags noder ender sådan her:
Og med fare for at gentage mig selv:
Oh dear.
Så må vi i gang med taperullen, inden M skal til den næste klavertime. Ved sgu ikke, hvad hendes klaverlærer tænker med alle de makulerede OG sammentapede nodeark, jeg sender med barnet i skole 😂
Men hun tænker velsagtens, at M bare ligner sin søster på 25. Som vi måske kan kalde M. For det begynder hun med.
M&M 😉
(Utrolig praktisk i en tekst som denne, men så er det jo godt, at jeg ikke også har tænkt mig at skrive om brormand. Som begynder med ... M 😂)
Store M gik ligeledes til klaver i skolen. Hos samme lærer. Og er også pissedygtig.
Hendes noder så lige sådan ud.
Og jeg må tage mig lidt til hovedet. For jeg er altså en meget rolig person. Og jeg ved sgu ikke, hvordan jeg har fået sådan nogle fyrige døtre.
For nylig var jeg sammen med en kvinde, som havde læst med her på Dropsene, inden hun mødte mig IRL.
Og hun var lidt forbavset. Fordi jeg er VÆSENTLIG mere kradsbørstig her, end jeg er i virkeligheden.
Dropsene er mit alter ego. Min Mr Hyde.
I virkelighedens verden går jeg ikke rundt og siger fuck efter hvertandet ord. Eller kaster fatwaer eller verbale stokkeslag efter alle mulige mennesker og ting.
Jeg er sød. Og rolig.
Men jeg er ikke fri for at synes, at det må være både fedt og sundt at få afreageret. For eksempel ved at rive sine idiotiske noder i stykker.
Er faktisk også fuld af beundring for en spansk kæreste, som min fætter engang havde. Og som i vrede savede deres dobbeltseng midt over, da han gik fra hende.
Tænk at kunne reagere sådan på en provokation 😂😂😂
Det skal måske være et nyt punkt på min bucket list.
Nå, men nu har jeg skrevet hele TO indlæg på en dag. Måske som kompensation for, at jeg jo ikke rigtig kan skrive fra mandag til torsdag. Når jeg er i sommerhus.
Til gengæld vil jeg hermed stikke piben ind. Jeg skal finde en film på Netflix eller HBO, som jeg vil fornøje mig selv og det sidste hjemmeboende M med i aften.
Take care 💘💘💘
Jeg kan altså være lidt weird og irrationel. Men det ved du selvfølgelig, hvis du har fulgt med her på bloggen 😛
Kom for eksempel lige til at reflektere over, hvordan jeg egentlig foretrækker at skilles fra folk.
Eller ... "foretrækker" er måske ikke det helt rette ord. For det lyder jo, som om det er noget, jeg har overvejet. Som om der er flere alternativer, som jeg omhyggeligt har vejet op mod hinanden. Og sådan er det altså ikke.
Det foregår nærmest på automatpilot:
Jeg lukker døren.
Og låser den.
Og barrikaderer den.
Og forsegler den.
Ret hermetisk.
Somme tider hører man om mennesker, som tidligere har været partnere, og som bliver ved med at ses og være venner efter forholdets afslutning.
Ikke mig.
Jeg lukker døren.
Og låser den ...
Og så videre.
Hvis man altså lige ser bort fra "the person formerly known as Lucifer" (nu: "eksmanden"). Ham var jeg jo for helvede nødt til at bevare en relation til, for vi har jo ligesom fire styk fælles afkom. Og vi omgås efterhånden hinanden på en ret pæn måde.
Men tag nu for eksempel min ekskæreste, som jeg gik fra før jul.
Vi kan jo kalde hende Lena. (Mest fordi det er det, hun hedder 😉)
Jeg bliver somme tider spurgt, om jeg har været i kontakt med hende siden bruddet. Og svaret er: ikke ét eneste sekund. Ikke én stavelse har vi udvekslet.
Jeg er også holdt op med at gøre mange af de ting, vi gjorde sammen.
Af den ganske simple årsag, at de minder mig om hende. Om os. Og det har jeg ikke lyst til at blive mindet om. For jeg må videre.
Vi plejede at komme i kunstbiografen Øst for Paradis i Aarhus måske to gange om måneden.
Well, guess what: Jeg har ikke været der i de sidste fire måneder.
Vi lyttede altid til Mads & Monopolet lørdag formiddag.
Og gæt selv hvad: ...
Right!
Jeg vandrer ikke de steder, vi plejede at vandre.
Jeg laver kun sjældent den mad, vi plejede at lave sammen.
Og sådan kan jeg blive ved i lang tid.
Eller tag for eksempel mit seneste crush, som hurtigt blev til et crash, og som jeg for nylig har omtalt i et par indlæg:
Jeg har omgående knaldet den bog i, som jeg på hendes foranledning var ved at læse. Og som egentlig var ret interessant. Men det er der jo ligesom ikke noget at gøre ved, når det er hende, der har anbefalet den, haha 😂
Så væk med den.
Kunne heller ikke drømme om at lytte mere til Indigo Girls. Ikke, fordi jeg ikke synes de er skide gode. Men de er blevet præsenteret for mig af ... Ja, gæt selv 😉
Tænker desuden ikke, jeg tager til det foredrag i Aarhus med Birgitte Possing, som jeg egentlig skulle til i start maj. For billetten er købt på et tip fra ...?
Right again!
Og skyndte mig i øvrigt at aflyse et møde, jeg skulle have haft med Amnesty International om at blive frivillig oplægsholder for dem. For det var en bestemt person, der havde inspireret mig til det.
Åh, haha 😂😂😂 Hvor modent og rationelt er DET lige?
Jeg er sikker på, at mine eksrelationer føler sig meget ramt 😂
Så kan de lære det!
Nå, men i det mindste er jeg da ikke voldsomt udadreagerende.
Da jeg gik fra Lena, reagerede hun ved at smide de ting, jeg havde liggende hos hende ud i regnen. Så kunne jeg hente dem der.
Og da jeg bad om, at hun betalte mig, hvad hun skyldte for nogle flybilletter, jeg havde lagt ud for i efteråret, ville hun modregne det, som det formentlig havde kostet hende i ekstra varme, el og vand de weekender, jeg havde besøgt hende.
Så jeg fik naturligvis ikke en krone.
Da jeg gik fra eksmanden, klippede han mit dankort i stykker og spærrede min adgang til vores fælles konto.
Det var inden vores tre retssager og de to politiransagninger af min lejlighed og Lenas hus, som han foranledigede.
Så set i DET lys reagerer jeg faktisk engleblidt og næsten smukt på et brud. Også selv om jeg er lidt weird.
Nå, men det var så formiddagens refleksion.
Nu vil jeg drikke min hjemmerørte pulverkaffe færdig og sætte i gang. Der er mange kroge på matriklen, der trænger til en justering.
Take care og hav en skøn lørdag 💜💜💜
Hehe.
(Man ved, at når et indlæg begynder med "Hehe", så bliver det relativt let i tonen 😉)
Jeg har faktisk ingenting at beklage mig over. I dag.
Ingen nærdødsoplevelser af betydning.
Ingen mail fra Sir Eyeball.
Ingen tabte venskaber.
Ingen fyringer.
Og så er jeg jo gået på påskeferie altså 💃💃💃
Vi lærere laver nemlig aldrig en skid og holder ferie hele tiden, you know. Og i dag er ingen undtagelse.
Derudover har jeg modtaget 24.000 gode, danske kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen. I biblioteksafgift. Fordi jeg har oversat en helvedes masse bøger.
Så der skulle være gode muligheder for at brænde dankortet varmt her i påsken.
Dog ikke så meget de første dage. For ældstedatteren har kidnappet min bil. Og taget den med på weekendtur til Hamburg.
Og da min fod endnu ikke er helt fit for fight, må jeg se i øjnene, at de eneste butikker, der ligger inden for en overkommelig afstand, er en slagter, en bager, en frisør, en tankstation og en Rema 1000. Så kortet må brænde i lommen lidt endnu. Tror i hvert fald ikke, jeg bruger 24.000 på skummetmælk fra Rema sådan lige her og nu.
Jeg skal i sommerhus på mandag. På Langeland. Med min gamle mor. Og mine fire Rotter. Og min niece. Og min nevø.
Det skal nok blive spas. Seks "små" i alderen 12-25. Og så de to eminencer.
Selv om min mor kan være en mundfuld.
Her på bloggen har jeg ikke lagt skjul på, at jeg er mere end ked af min mors manglende accept af min homoseksualitet (ups, nu forlod jeg den opløftede tone, men det er MIN blog, så det må jeg gerne 😉).
Jeg har ganske vist tilgivet hende, men det napper nu stadig lidt, når jeg sådan reflekterer over det.
However, min fars død for ikke så lang tid siden har lært mig, at jeg skal værdsætte hvert eneste fucking øjeblik med min aldrende mor. For pludselig er hun væk.
Så jeg er mere end opsat på, at vi får nogle herlige dage på Langeland!
Vi kommer hjem på torsdag.
Og det er jo super. For så er der stadig fire dage tilbage af ferien.
Hvor jeg kan chille. Og skrive blogindlæg. Og flirte med damer på dating-sitet. Og se Netflix. Og læse. Og tage lange karbade. Og klø Erling og Anker bag ørerne.
Anker ligger i øvrigt lige ved siden af mig. Lige nu. Her er han:
Han er pissesød. Han var vildkat, da vi tog ham ind. Nu elsker han os 💘
Nå, men jeg vil sætte gang i lidt aftensmad. Tænker madpandekager. Nammenam 😋
Love to all 💜💜💜
Yes! Der er stadig puls 💓
Men for helvede, hvor er jeg træt. Sådan er det altid, når jeg har sat mig helt vildt op til noget og så når om på den anden side.
Så går gassen af ballonen 🎈
I dag har jeg været gæsteunderviser på lærerseminariet. Det skrev jeg om i går.
Jeg havde det, som om jeg skulle til eksamen. Hate it!
Og det er i virkeligheden irrationelt.
For jeg VED jo godt, at jeg ikke bliver inviteret ind for at forelæse på lærerseminariet for anden gang, hvis ikke jeg har styr på mit shit og performer nogenlunde.
MEN: internationalt skolesamarbejde som emne, PÅ fucking engelsk og med min tidligere underviser, som jeg har stor respekt for, blandt publikum.
Pis.
Det var faktisk hende, som hyrede mig, og jeg vidste, at hun havde enorme forventninger til mig.
Pis igen.
Men det gik selvfølgelig fint 😃
Jeg fik masser af positiv feedback, og jeg tror sgu, jeg fik smittet nogle af de studerende på holdet med min entusiasme ud i internationale elevprojekter.
Tiden fløj, og jeg nåede faktisk ikke en gang gennem hele mit program.
Men fuck, hvor var jeg nervøs (og glad, da det var overstået):
Så nervøs faktisk, at jeg efter de studerendes slutapplaus måtte skynde mig at pakke mig ind i min vinterfrakke, fordi jeg havde på fornemmelsen, at min tidligere underviser ville kramme. Og det er ikke særligt rart at kramme, når krammepartneren (mig), stinker af angstens sved under armene.
Så jeg tænkte, at hvis nu jeg polstrede mig med et ekstra lag tekstil inden krammeseancen, så øh ...
Oh my god.
Og hør så lige her (you'll love this):
Hvad tror du, jeg svarede, da denne tidligere underviser på vejen ud af lokalet spurgte mig, om jeg dog ikke havde lyst til at komme tilbage med samme show til efteråret?
Yep! Rigtigt gættet!
Jeg sagde selvfølgelig: "Joda! Det vil jeg sandelig gerne!"
Jeg bliver fucking ALDRIG klogere 😂
Nå, men det er selvfølgelig ikke det eneste, der er hændt i mit liv i dag.
Faktisk startede dagen med en høflig forespørgsel fra min ven, Sir Eyeball, klokken 06.13:
"Må jeg knep dig nu" (fantastisk dansk retskrivning).
Hvortil jeg svarede:
"Ja, okay. Så kom ...
Eller ... øh ... NEJ, DU MÅ SGU EJ! Jeg knepper kun kvinder. Sorry."
Hvortil HAN svarede:
"Bare oral"
Hvortil jeg ikke svarede.
Meget kan man sige om Sir Eyeball, men vedholdende, DET er han 😂
Og her til aften er dagen så blevet yderligere spiffet op. Ikke af flere beskeder fra hr. Øjeæble, men derimod fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Som da lige ville oplyse, at årets bibliotekspenge går ind ... I MORGEN. Woop, woop! 💃💃💃
24.000 gode, danske kroner lige ned i foret. Og jeg siger af hjertet tak til alle skatteydere 💜😉
Endelig kan jeg fortælle, at jeg i aften vil nyde min alenehed. Ikke at yngste datter og sidste hjemmeboende barn ikke er en velsignelse at være sammen med, men hun er til sleepover på skolen.
Og det er HELT okay med mig, hehe.
Så nu tager jeg mig et velfortjent glas rødvin på en veloverstået dag, og så vil jeg nyde, at jeg SELV bestemmer, hvad jeg skal se på min 60-tommer.
Take care now 💜💜💜
Nu tror du, der kommer en lang smøre.
For jeg plejer jo på ingen måde at kunne begrænse mig, når jeg skriver.
Og DU plejer sgu nok at blive både træt og tør i øjnene, inden du når til bunden af et af mine sædvanlige indlæg 😂
Well, not today.
Jeg skriver KUN som en overspringshandling. For jeg har fucking ikke TID til at skrive.
Jeg sidder og roder med en PowerPoint. Og er ved at blive nervøs.
For jeg skal på læreruddannelsen som gæsteunderviser i morgen.
Shit!
Det var jeg også i efteråret. Og ved den lejlighed sagde jeg til mig selv, at det havde bragt mig ud af min comfort zone. Og at den slags kan være meget sundt. Men at jeg nok ville takke nej næste gang.
For dengang stod jeg i et stort auditorium. Med studerende i en skrå vinkel helt op til loftet. Og alt muligt audio-visuelt udstyr.
Helt og aldeles angstprovokerende 😱
Og mine forelæsninger på læreruddannelsen skal foregå på engelsk, for det er engelskstuderende, der er mit publikum.
Og jeg kan jo fucking ikke HUSKE den engelske terminologi, man bruger på læreruddannelsen. Jeg kan bare sige så meget, som at det altså ikke er den samme terminologi, jeg bruger, når jeg underviser 6D 😉
Så jeg var fast besluttet på at takke nej næste gang.
Well, så blev jeg selvfølgelig spurgt for nogle måneder siden.
"Jada," kvidrede jeg fuldstændig ubegribeligt. "Det skal jeg da nok."
For der var jo lang tid til.
Haha. Stupid me 😂
Det er I FUCKING MORGEN.
Yikes!
Så jeg smutter lige tilbage til min PowerPoint.
Wish me luck.
Og take care 💜💜💜
Jeg skriver med en 😊 Altså på det der dating-site. Boyfriend (som jeg har kastet et par fatwaer over ved en tidligere lejlighed).
Og nej, det er ikke kvinderne på henholdsvis 19, 23 og 24, jeg skriver med.
For helvede altså. Jeg har jo fucking BØRN, som er ældre end dem. Ved sgu ikke, hvorfor de synes, det kunne være interessant at skrive med en, der er mere end dobbelt så gammel. Måske er det en mor, de søger?
Nå, men det vil jeg ikke rode mig ud i ret mange refleksioner over. Det er sikkert komplekst.
Til de unge damer skriver jeg pænt tilbage og spørger, om de mon HAVDE tjekket min alder, inden de henvendte sig 😂
Den anden dame, jeg skriver med. Altså hende i første linje. Hun spurgte mig forleden dag om mine karaktertræk.
Og jeg skrev, at jeg kan være lidt forsigtig og observerende, første gang jeg møder folk. Men at jeg hurtigt får tillid, når jeg har set dem lidt an.
At jeg er åben og villigt deler dybe ting, men også gerne lytter. Gensidig fortrolighed, you know.
Og så skrev jeg, at jeg i regelen bliver behandlet med stor respekt. Ikke fordi jeg tiltvinger mig den, men fordi andre synes, jeg er megasød, og ikke kan fordrage at se mig såret eller ked af det.
Jeg nævnte også lige, at jeg somme tider ER sårbar. At jeg kan tage ting lidt for nært. Måske fordi jeg er meget reflekterende. Og kan vende og dreje en problemstilling i tankerne 10.000 gange.
Kan for eksempel blive berørt, hvis jeg ser progeriabørn i fjernsynet.
Eller hvis nogle af mine elever bliver uretfærdigt behandlet.
Jeg bliver også pisse ked af det, hvis nogen siger noget grimt til mig. Eller noget usandt.
Og i onsdags kom jeg til at sidde og småtude lidt på lærerværelset, fordi jeg følte, at min tryghed i jobbet var blevet undermineret af de der fyringer dagen forinden. Jeg har aldrig før følt mig fristet til at læse stillingsannoncer, og jeg er rystet over at opleve, at det kan blive nødvendigt nu. Jeg har ikke LYST til at arbejde andre steder. Men det forlyder jo, at vi måske ikke er færdige med fyringerne.
Og hvad sker der, når fruen sidder på lærerværelset og hænger med skuffen? Ja, så kommer alle mine skønne, empatiske kolleger farende og giver krammere og omsorg.
Men jeg ville hellere være fri. Altså ikke fri for skønne kolleger eller omsorg. Men fri for at være så fucking sårbar.
Det er ikke fedt at sidde der ude af stand til at holde på sin muntre facade. Så jeg er nødt til altid at rende rundt med en eyeliner i lommen, i fald det bliver nødvendigt at foretage et par småreparationer i dagens løb.
Heldigvis sker det kun en gang måske hvert andet år. Men det er bare en gang hvert andet år for meget.
Så jeg ville ønske, jeg var beklædt med mere teflon. Så ting prellede af. Og jeg ikke blev så skide følelsesmæssigt berørt.
Hvortil damen svarede, at jeg ikke skulle være ked af min sårbarhed. At sårbarhed er tegn på, at man involverer sig, at noget er vigtigt, at man er i stand til at føle. Og at man ikke bare er kold i røven.
Det er fandme en god dame, jeg skriver med. For sådan har jeg aldrig anskuet min sårbarhed før. Jeg har mest bare være pisseirriteret.
Og hvis du også render rundt derude og føler alt for meget, så kan du måske læne dig lidt op ad DEN melding 😉
Nu skal jeg spise. Falafel og salat. Og dermed fuldkommen politisk korrekt.
Take care 💜💜💜
Nå, men jeg fik jo pludselig en ekstra weekend 😊 I den forstand, at de planer, jeg havde for indeværende weekend, blev aflyst.
Så jeg er både hjemme. Og børnefri. Og har ligesom fået to ekstra dage foræret. Tid, som, lidt uventet, er til fuldkommen fri disposition for ... mig selv.
Hehe.
Og jeg får således udrettet nogle ting, som jeg ikke anede, jeg ville nå.
For eksempel anede jeg ikke, at jeg endelig ville få købt mig et par Skechers:
Sådan et par havde jeg ønsket mig i lang tid. Men jeg har ganske simpelt været for nærig.
Fucking 750 gode, danske kroner for sådan et par! Det er jo fuldkommen opskruet 😡
Tilsammen vejer de jo ikke mere end et stykke ristet toastbrød. Så shit, for en kilopris! Og så er de ikke engang belagt med bladguld.
Er virkelig, virkelig spændt på, om der kan være kvalitet i sådan et par fjervægtere.
Nå, men nu har jeg brugt indtil flere linjer på at sable mine nye sko ned. Der er dog en grund til, at jeg har købt dem:
Indersålen.
For et par indlæg siden jamrede jeg lidt over, at jeg var kommet til skade med min fod en aften, hvor jeg var til tennis.
Well, en del af problemet med den idiotiske fod er, at jeg har en hælspore (som jeg naturligvis har ignoreret i lang tid). Sådan en motherfucker er i virkeligheden en inflammationstilstand. I senerne under foden. Forårsaget af overbelastning.
Det gør pisseondt at gå. Navnlig på et hårdt underlag. Og det begynder at blive lidt svært at ignorere smerten.
Men så snakkede jeg med faren til en af mine elever, som jeg løb ind i, da vi havde skolefest på min skole i forrige uge.
Han havde også haft en hælspore engang. Og han havde købt et par Skechers. Og det havde hjulpet. For de har en meget blød indersål.
Endelig et stykke forældresamarbejde, der kan bruges til noget 😂
Nu har jeg høje forventninger.
Wish me luck!
Jeg anede heller ikke, at jeg skulle i haven i denne weekend.
Jeg er ellers ikke den store sucker for havearbejde. Hader det faktisk. Og set i det lys er det måske lidt bizart, at jeg har købt et hus med en have på fucking 1100 kvadratmeter.
I går kom jeg til at kigge ind i mit drivhus. Det så sådan ud:
Og til det er der kun én ting at sige:
Fuck.
Jeg blev ramt af den lidelsesfulde erkendelse, at hvis jeg vil have friske, hjemmedyrkede tomater og agurker i år, må jeg hellere se at få ... øh ... justeret drivhuset lidt 😂
Tænker også, det bliver til en tur på genbrugspladsen i dag. It's my lucky day.
Nå, men for nu at runde af i et opstemt hjørne, så anede jeg heller ikke, at jeg i denne weekend skulle få taget hul på at se Borgen.
Af en eller anden årsag er det lykkedes mig aldrig nogensinde at få set hverken Borgen eller Krøniken, selv om de to serier ellers har fået masser af hype.
Men NU.
Jeg så sidste afsnit af Krøniken fredag aften. Og nu er jeg kommet til afsnit fem i Borgen.
Nice 👍
Nå, men jeg har lige en smule mailkorrespondance, som jeg skal have fra hånden 😉 Så jeg vil slippe dig for en stund, kære bloglæser.
Husk nu at nyde det dejlige vejr i dag 🌞🌞🌞
