mandag den 1. juli 2019

Erling på springtur

Her er Erling:



Han er lækker, ikke?

Kulsort. Blank i pelsen. Slank. Adræt. Kælen.

Hvis jeg var en heteroseksuel hunmis (eller en homohan), ville jeg synes, Erling er vildt sexet. 

Især som han ligger der på lammeskindet i mors gyngestol.

Jeg behøver imidlertid ikke være mis for at holde umanerlig meget af Erling. Han er SÅ sød.

Og natten til tirsdag blev han SÅ væk. 

Og jeg blev SÅ ked af det.

Se, her i huset har vi et par uheldige erfaringer med misser. Sidste år mistede vi for eksempel to: 

Skønne, dejlige Hilmer blev ramt af en bil i juli måned og døde desværre af det. Tilmed i en grad, så alle i familien var helt ødelagt. Sjovt, som man kan knytte sig til sådan en lille fyr.

Tilbage havde vi Hilmers søster, Tove. En lille hun med fine træk og psykopatmorderiske tendenser om natten. Med Tove på matriklen ville man aldrig ønske sig at være hverken fugl eller mus. I tell you! (Du kan læse om Tove og Hilmer under "Babyerne".)

Nå, men Tove så sgu lidt ensom ud, da Hilmer var borte. Og vi syntes også, det var lidt fesent kun at have én kat, når vi var vant til to. 

Så i august købte vi lille Erling. Smukke Erling 💘 Og kosmos var genoprettet 😄

Oh, happy days 💃

Indtil oktober.

For en nat i oktober hoppede Tove ud ad mit soveværelsesvindue. Og forsvandt. For aldrig at vende hjem igen. Til trods for, at vi fortvivlet ledte højt og lavt. Gik og kørte rundt i byen. Meldte hende savnet seks forskellige steder på nettet. Og printede efterlysninger på papir, som vi smed i postkasserne i hele nabolaget.

Men lige lidt hjalp det. Vores Tove kom ikke tilbage 😢

Så fik vi Anker. Og kosmos på ny.

Anker var en vildkat, da vi tog ham ind. Og det krævede en vis ihærdighed at vænne ham til mennesker, men nu er han blevet tam. Han er fuldkommen kikset at se på. Og ikke på NOGEN måde smuk. Sådan fysisk. Men han er SÅ glad for at se os hver morgen, og han er SÅ utjekket, at man ikke kan lade være med at holde af ham.

Erling og Anker har været indekatte indtil for få uger siden. For jeg havde hørt, at hankatte kan finde på at strejfe, hvis de ikke er kastreret, og det var Erling og Anker ikke. Indtil for få uger siden altså.

Og SÅ fik de lov at komme ud.

Og deres lykke var gjort 😄💃😄

De har SÅ tit stået ved døren og tigget om at komme ud, og jeg mener helt klart, at indekatte er en misforståelse 😉 (Get it? En MISforståelse 😂)

Katte er udedyr, og de skal have lov at komme ud.

Så efter vi fik dem kastreret i begyndelsen af juni, fik de lov at møde outdoor-livet.

One tiny problem though: 

Erling sprang ud af mit soveværelsesvindue natten til i tirsdags ...

... og VENDTE FUCKING IKKE HJEM 😱

Oh my god!

Det var jo Tove om igen. 

Det blev tirsdag morgen. Det blev onsdag. Det blev torsdag. Og vi ledte og efterlyste højt og lavt og i alle kroge og sprækker.

Alt imens vi blev mere og mere modløse. For al vores erfaring sagde os jo, at vi havde set søde lille Erling for sidste gang 😢 

For helvede altså, hvor man bare kommer til at holde af de satans kræ!

Nå, men jeg havde indstillet mig på, at vi fremover kun ville have Anker at klø bag ørerne. Og jeg var allerede begyndt at blive tæppebombet med krav fra yngstedatteren om en ny killing, hvis ikke Erling vendte hjem. 

Hvilket jeg på det bestemteste afviste. Jeg syntes nemlig, at vi efterhånden havde mistet katte nok. For når en kat flytter ind hos os, er det åbenbart det samme som at eksekvere en dødsdom 💀🔪💀

Men, folkens, miraklernes tid er fandme ikke forbi!

Klokken halv tre natten til fredag ...

... HOPPEDE ERLING IND AD MIT VINDUE IGEN!

Woop, woop!!! 💃💃💃

Og jeg var fucking LYKKELIG for at se den lille fyr. Netop som jeg var ved at opgive det sidste håb.

Erling var til gengæld fucking lykkelig for at se sin madskål.

Jeg tror ikke, han havde spist, siden han tog på udflugt. Og jeg syntes også, jeg kunne se, at han var blevet endnu tyndere. Lille pus.

Mit allerbedste bud er, at han simpelt han var faret vild. Kommet så langt væk, at han ikke kunne finde hjem. Og så har han brugt tre døgn på at gå og lede.

Nååååårh 😢

Men nu er han hjemme 😄 Han er mere kontaktsøgende end nogensinde før, og det er sødt 💘 

Jeg ved bare ikke, hvornår jeg tør lukke ham ud næste gang 😱

Det var meldingen for i dag. 

I morgen går jeg på ferie. Så får jeg mere tid til at skrive til netop dig 💜💜💜 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar