Bliver tæppebombet ...

... med notifikationer fra Google og Facebook for tiden: "Genoplev denne dag".

Og hvis jeg klikker på notifikationerne, åbner jeg en hel masse billeder, som jeg har taget med min mobiltelefon og/eller lagt på Facebook sidste sommer. Eller sommeren før. Eller sommeren før den. Eller ... ja, fortsæt selv 😉

Det er fine, glade sommerferiebilleder. Med sol, kølige drinks på terrasser, storslåede naturscenerier i fremmede lande. Skønne minder 💘

Men det er OGSÅ en nekrolog over mit forliste parforhold.

For gæt selv, hvem der toner frem på mange af billederne.

Jepper: ekskæresten. 

Eller The Woman Formerly Known As Lady Godiva (indtil hun blev pissed over, at jeg somme tider omtalte hende her på Dropsene, og jeg som reaktion fjernede alle indlæg, hvor hun optrådte).

Suk.

Det giver altså en vis ambivalens, kan jeg så fortælle.

Nu er der gået mere end et halvt år, siden jeg forlod hende, og jeg er for længst kommet videre. Jeg dater et udvalg af kvinder (hehe 😋) og har allerede haft et temmelig heftigt crush på en anden.

Derudover stornyder jeg min singletilværelse og kan somme tider mærke en varm lykkefølelse over, at jeg ikke skal stå til regnskab. 

Her i ferien er det blevet meget tydeligt for mig: 

Rotterne er hos deres far i disse uger, og jeg behøver ikke foretage mig andet end det, der falder mig ind. Jeg skal ikke gøre rede for, hvad jeg bruger tiden på, eller hvem jeg tilbringer den med. Jeg skal ikke være noget sted på noget bestemt tidspunkt. Jeg kan takke ja til spontane invitationer. Og jeg oplever en fuldkommen uvant, uforpligtende frihed.

Det er completely priceless 💘

Så nej, denne Godiva fylder ikke ret meget.

Men ... det sørger Google og Facebook så for, at hun gør alligevel.

Med alle disse fantastiske sommerminder, som de nådesløst og uophørligt kaster i min retning.

Og det i en grad, så jeg faktisk kom til at savne hende lidt forleden dag. 

Pis! Og NOT by intention, kan jeg roligt sige 😡

Men indtil vi ikke var det mere, var vi virkelig et lækkert match. In sync på langt de fleste områder i livet. Vi gik godt i "indhak", som hun sagde.

Og det var sgudda også lidt af en rejse, vi foretog sammen. 

I de første år var vi hinandens faste støtter igennem krise efter krise. Udspring, skilsmisse, retssager, politiransagninger, ledighed, forældres intolerance. You name it.

Og så den lange række af skønne, lykkebringende oplevelser. Lækker damesex, vandreture, rejser, kulturoplevelser i næsten enhver afskygning, daseaftener med Netflix, grillhygge, lange, lange, dybe samtaler, fingerflet i biffen.

Så ja, der VAR mange gode ting. Og det er velsagtens naturligt fra tid til anden at kunne blive ramt af et stik af savn og sorg over, at det ikke længere ER sådan. 

I løbet af de 8½ år vi var sammen, har vi jo også været med til at gøre hinanden til de mennesker, vi er i dag. For vi er jo alle summen af vores fortid.

Når jeg lader mig lokke for langt ud ad den tangent og ønsker at vende tilbage til virkeligheden og lyksaligheden over at have det, præcis som jeg har det lige nu, kender jeg heldigvis et simpelt trick, der virker hver gang:

Jeg tænker bare på hendes reaktioner, da jeg gik fra hende. Det er navnlig to ting, der effektivt bringer mig ud af mit savn:

1. Da jeg ville hente de ejendele, jeg havde liggende hos hende, havde hun lagt dem udenfor i decemberregnen. Sådan lidt ligesom Sys Bjerre, der synger om en X-Box på Enghavevej 😂 
2. Da jeg bad om afregning for nogle flybilletter, jeg havde lagt ud for, ville hun modregne det, som det nok havde kostet hende i ekstra el, vand og varme de gange, jeg havde overnattet hos hende. Så jeg så selvfølgelig aldrig en krone.

Det var arrogant og respektløst og minder mig om andre uheldige oplevelser i samme kategori. Og når tankerne er tænkt til ende, bliver mit savn hurtigt erstattet af lettelse over at være fri af damen. 

Sådan kan jeg heldigvis manipulere mig selv. Og det har jeg god brug for under bombardementet fra Google og Facebook.

Nå, men det var dagens strøtanker. Jeg må hellere liste ud i haven. Der er et par opgaver at løse derude 😉

Take care og vi høres ved 💜💜💜