Sådan skrev jeg på Facebook i går.
Og der ligger han sandelig. Den ene af de misser i husstanden, der rent faktisk er en kat. Lige midt på bordet. Omgivet af alle mine skolesager.
"Hold så påskeferie, Hanne 👍🐣🌷😘" lød den første kommentar. Fra en sød, gammel kollega.
Og det havde hun måske ret i. For det VAR jo palmesøndag. Og jeg ER jo meget gudfrygtig 😉 (når man altså lige ser bort fra, at jeg har meldt mig ud af folkekirken og ikke tror en skid på Gud).
Jeg svarede imidlertid, at hun hellere måtte skynde sig at tie stille. Jeg VED jo godt, at jeg ikke må arbejde i påskeferien, og der er selvfølgelig helst ingen, der må vide det. Men jeg KAN være en lille rebel. "Living on the edge, you know 😉😂", som jeg skrev til den søde dame.
Hvorpå den NÆSTE kollega greb bolden og skrev:
"Jeg håber ikke, din tillidsrepræsentant finder ud af det ..."
Hvilket var ret sjovt. Fordi det jo VAR min tillidsrepræsentant, der skrev sådan 😂
Og hvortil jeg svarede:
"Rest assured, søde. Jeg ville da aldrig røbe noget for min tillidsrepræsentant. Hende har jeg dælme respekt for 😱".
Hvorpå den NÆSTE kollega greb bolden og skrev:
"Pæn skål."
Og det er den da. Min skål. Pæn. (Og nu scroller du garanteret op for at tage den i nærmere øjesyn 😂)
Jeg kan jo ikke stå for noget med farver og mønstre, så da jeg faldt over den på et marked i London i julen, greb jeg omgående til lommen.
Den egner sig fantastisk til gode nødder, som jeg jo er meget glad for, høhø 😋. Men lige nu indeholdt den affaldet fra mine seneste blyantspidsninger.
Og det skyldes, at jeg retter mine elevers skriftlige opgaver med blyant.
Yes, det er håbløst analogt og old-school, I know. Men det er også det eneste, der spiller. Det tager nemlig ALT for lang tid at rette opgaverne digitalt med en dialogboks for hver fejl. Med blyant frem for kuglepen kan man ligeledes fortryde og viske ud, hvis man skulle have skrevet noget ævl.
Og, SURPRISE, somme tider skriver jeg noget ævl.
Blyant har også den klare fordel, at mine elever ikke dør af chok, når de ser mine rettelser. For de springer ikke så nådesløst i øjnene som den RØDE PEN 😱😱😱 Deres opgaver beholder kort fortalt nogenlunde den samme farvenuance, som da de afleverede dem.
Nå, men det var en lang indledning til det, jeg egentlig ville sige:
Jeg arbejder altså i påsken. There you have it.
Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg synes, det er specielt morsomt at sidde otte timer palmesøndag og rette tyskopgaver.
Det er, fordi jeg har brug for at komme på forkant.
Jeg er så ked af, at regeringen ikke har løftet bare en lille del af sløret for, hvordan de vil åbne samfundet igen efter coronakarantænen.
Jeg underviser nemlig 9. årgang. Tre klasser. I tysk og engelsk.
Og her er min situation:
Jeg har hele tiden vidst, at jeg skal føre mine elever til prøve i mundtlig engelsk. For mundtlig engelsk er et obligatorisk prøvefag.
Derfor har vi også arbejdet målrettet hele skoleåret igennem på at opfylde kravene i ministeriets prøvebekendtgørelse. Og da skolerne lukkede ned, var jeg tæt på at have gennemgået alle de tekster og andet materiale, som jeg havde planlagt, at vi skulle arbejde med i år. Jeg er også så småt ved at køre eleverne i stilling til at lave den disposition, som de må have med til prøven, og som skal være dem en støtte, når de skal fremlægge et selvvalgt emne ved det grønne bord.
So far, so good.
Men jeg har stadig meget arbejde at udrette, inden vi er klar til prøven.
Jeg skal for eksempel lave tekstopgivelser, som jeg skal sende til censor. Jeg skal lave prøveplan for, hvornår eleverne skal op. Jeg skal også lave prøvespørgsmål til hvert enkelt af de fire temaer, vi har gennemgået i år. Det er 25-30 prøvespørgsmål. Og hvert prøvespørgsmål skal forsynes med 15-20 underspørgsmål, som jeg kan stille englebasserne, hvis de skulle gå i stå under den spontane samtale, jeg skal hjælpe dem igennem.
Og det er et problem, hvis ikke vi får lov at komme i skole i næste uge, så jeg kan hjælpe dem face to face med deres dispositioner.
Faktisk var hele tirsdag den 14. april ryddet for almindelige lektioner og sat af til arbejdet med at forberede prøven i mundtlig engelsk. Og hvis vi ikke kommer i skole den 14. april, er vi fucked.
Det var engelsk.
Men så har jeg jo sådan set også tysk.
Tysk er et udtræksfag. Både mundtlig og skriftlig tysk (og skriftlig engelsk for den sags skyld). Det betyder, at vi ikke ved, om eleverne skal til prøve i det. Det får vi først at vide den 27. april.
Og her er vi ikke helt så godt med i pensum. Det skyldes jo i væsentlig grad, at faget er svært, og jeg har ikke set mine elever i ugevis. Derfor er det også i den seneste måned gået lidt langsomt med at få gennemgået de sidste tekster. Det ER jo nemlig ikke pissenemt over et videomøde. Og faktisk er vi ikke helt i mål.
Nu er problemet så, at jeg ikke ANER, hvilket prøvescenarie jeg har i udsigt.
Anders Bondo har i går foreslået, at vi helt dropper afgangsprøverne i år og bare overfører årskaraktererne til elevernes afgangsbeviser. Og hans holdning deles åbenbart af gymnasierne.
I givet fald skal jeg have nul hold til prøve.
Selv synes jeg, at man bør bevare de obligatoriske prøver og droppe udtræksfagene. For så får eleverne prøvet at gå til prøve, men de bliver ikke kastet ud i noget, som de er dårligt forberedt på.
I givet fald skal jeg have tre hold til prøve (tre klasser til den obligatoriske prøve i mundtlig engelsk)
Så kom skoleelevernes forperson imidlertid på banen og mente, at alle prøverne skal gennemføres som planlagt.
MEN nu er Frøken Forperson jo formentlig SELV en ressourcestærk elev uden de store faglige udfordringer. Hun glemmer sådan set at tænke på alle de sårbare og fagligt udfordrede elever, som sidder rundt omkring og altså IKKE har deltaget i den fjernundervisning, de er blevet tilbudt.
Jeg har i hvert fald nogle stykker. Som IKKE er tjekket ind til vores videomøder. Som IKKE har afleveret deres opgaver. Og som til gengæld IKKE tager deres telefon, når man ringer. Og hvis forældre måske IKKE taler dansk, så man heller ikke kan kontakte dem. De elever, som ikke har overskud og ressourcer til at deltage i fjernundervisningen, og som ikke kan få hjælp til skolearbejdet derhjemme.
DEM tror jeg, Frøken Forperson glemmer. Og DE er kort fortalt på røven i hendes scenarie.
Nå, men hvis Frøken Forperson får det, som hun ønsker det, skal jeg have enten tre hold til prøve (tre klasser til den obligatoriske prøve i mundtlig engelsk). Eller fire hold. Eller fem hold. Eller seks hold. Afhængigt af, hvad der er trukket ud til de enkelte klasser.
Afhængigt af scenariet skal jeg altså have mellem nul og seks hold op, men har til gengæld ikke set englebasserne i rigtig lang tid.
Og mens en en del mere eller mindre selvbestaltede eksperter har udtrykt en mening om, hvad der bør ske med prøverne til sommer, mangler jeg input fra den vigtigste:
Undervisningsministeren.
HUN udtrykker til gengæld lige så meget som en IKEA-klapstol.
Det er faktisk ved at tage pippet fra mig, at hun ikke har givet en eller anden form for pejling. Hun HAR jo sikret sig mandat til at beslutte at droppe prøverne.
Og jaja. Jeg er HELT med på, at vi står i en situation, hvor ingen ved ret meget om fremtiden. Heller ikke ministeren. Men jeg har altså behov for at lufte min frustration.
Jeg kommer til at bruge det meste af påsken på at forberede mig så godt, jeg kan, på enhver eventualitet.
Jeg er NØDT til at bringe mig på forkant og forberede prøver i BÅDE engelsk og tysk. Selv om jeg ikke ved, om eleverne overhovedet skal op, og arbejdet måske derfor er spildt.
Selv i bedste fald er der ikke mange regulære skoledage tilbage. Og jeg fornemmer, at tiden allerede ER løbet fra mig. Og englebasserne.
Nå, men dette blev ikke det muntreste indlæg, jeg nogensinde har tastet. Og det beklager jeg. Men du kan altid vende tilbage til toppen og nyde synet af Erling 💘
Håber, du også får nydt det gode vejr i dag. Take care 💜
Ingen kommentarer:
Send en kommentar