Crush

Jeg har et crush 💘

På en skøn kvinde. 

Hvem hun er, og hvor jeg har mødt hende, holder jeg for mig selv.

Men jeg kan fortælle, at hun fascinerer mig (sjovt nok). For hun har temmelig mange kvaliteter, som gør mig våd i trussen.

For eksempel har hun et højt intellekt.

For ikke længe siden blev jeg spurgt om, hvad der tænder mig ved en potentiel partner. Og mit svar var, at sådan en skal kunne stimulere mit intellekt. 

Det var ikke et svar, der faldt i den allerbedste jord i det selskab, jeg befandt mig i. 

Tror nok, det blev tolket sådan, at jeg selv føler mig hævet over andre, så jeg landede i en ubehagelig krydsild, som jeg måske fortæller om ved en anden lejlighed (og bliver jeg stillet spørgsmålet igen, siger jeg bryster 😉).

Men det var nu mere ment således, at hvis ikke der er et match på det intellektuelle, tror jeg ikke, der er grobund for noget varigt. Og det gælder, uanset hvor højt eller knap så højt et intellekt man er udstyret med.

Denne kvinde kan sagtens stimulere mig på det intellektuelle plan.

Hun interesserer sig meget for filosofi, litteratur og fremmede ideologier. Og støder hun på et begreb, hun finder interessant, fordyber hun sig i det med et misundelsesværdigt engagement. 

Hun er videbegærlig og reflekteret. 

Hun er empatisk og hjælpsom. Varmhjertet.

Og så er hun karismatisk og sjov.

Aldeles henførende.

I sidste uge kastede vi os ud i en glødende chatkorrespondance. Så glødende, at jeg følte, luften omkring mig var ladet med en intens elektricitet. 

Jeg var en lortelærer hele ugen, for jeg kunne ikke fokusere på andet. Jeg MÅTTE på Messenger hele tiden. Og kunne bare krydse fingre for, at ingen af mine elever opdagede, præcis HVOR optaget jeg var af det i timerne så forbudte sociale medie.

Og jeg gik uafbrudt rundt og smilede bredt og åndsfraværende. Så åndsfraværende, at jeg flere gange blev totalt til grin på lærerværelset, når nogen sagde noget til mig, som jeg overhovedet ikke hørte. 

Fuldstændig tabt for omverdenen. Prisgivet.

Samtidig følte jeg, at hun havde det på samme måde.

Og jeg elskede det 💃💃💃

Det var kun anden gang i mit liv, at jeg havde prøvet at føle mig så tiltrukket af en anden kvinde, som lod til at føle sig lige så tiltrukket af mig.

Hun besøgte mig i weekenden. Og vi havde et par skønne dage. 

Vi snakkede og grinede og spiste sushi og bland selv-slik og drak hvidvin. Og snakkede og snakkede og snakkede. Time efter time. 

Og da hun i søndags kørte hjem, var det med den forståelse ... at det ikke skulle være os. 

Skulle vi fortsætte, måtte det være som venner.

Så mit crush blev til et crash.

Hvorfor kan være lige meget. 

Men jeg blev selvfølgelig ret skuffet og trist 😢

For jeg havde bragt mig selv helt op at køre. I 12. gear og i medvind. 120 i timen. Og jeg havde været blind for alt andet end suset. For eksempel blind for, at det slet ikke var realistisk.

Det sidste, hun sagde, inden hun kørte, var: "Vi ses." Ledsaget af et varmt smil og et glimt i de smukke øjne.

Det må vi så se, om vi gør.

Jeg vil i hvert fald gerne først have fundet min de-crush-knap. For jeg har brugt alt, alt, ALT for meget af mit liv på ulykkelige forelskelser.

Til gengæld fortryder jeg ikke min stormfulde sidste uge i så meget som et sekund. For det er præcis den følelse af gengældt affektion, jeg har længtes efter altid. Og den kan ingen tage fra mig. Den VAR der. 

For den gave vil denne skønne kvinde have en plads i mit hjerte temmelig længe 💘

And what's almost as good: Jeg blev i processen opmærksom på, at jeg er kommet HELT over min ekskæreste, som jeg gik fra før jul.

Jeg er SÅ klar til endnu et kærlighedseventyr, og det skal nok komme.

Wish me luck 😊