Nu fortæller jeg lige om en rejse. For en gangs skyld.
Det har jeg jo truet med i et indlæg ;-)
For at gøre en lang historie kort, hvad jeg ellers ikke er særlig god til (jeg brillerer snarere i at gøre korte historier lange), så kaster jeg mig ud på den tætpakkede Autobahn (woop, woop!) på fredag og kører til Sydfrankrig.
Men nu har jeg jo også været hjemme i halvanden uge. Så er det vel klart, man trænger til en smule afveksling.
Med mig vil jeg have mine to døtre, M på 13 og M på 24.
Men ... øh ... tænker nu den opmærksomme bloglæser. Har du ikke FIRE rotter (læs: børn, red.)? Og må de sidste to ikke komme med?
Og jo, det har jeg. Fire rotter altså. Jeg har også to sønner. M på 19 og ... nu tror du nok, at den sidste også hedder noget med M.
Men gør han bare ikke:
P på 22.
HA!
Det er nemlig for plat at lade alle sine børn begynde med det samme bogstav. Det tangerer næsten kærestepar i ens joggingdragter. Gys.
Nå, men for nu at vende tilbage til mine sønner, så rejser P på 22 til USA midt i næste uge. Her skal han læse et semester ved et universitet i New York. Og Mutti vil savne drengen, men hun klapper så højt og længe af begejstring i sine små, fede hænder, at mormorflæsket bag på overarmene gynger.
For hun har selv gået i skole i USA, og det er en ganske enkelt fuldkommen sublim og uforlignelig oplevelse med et udbytte, der er svært at slå.
Tænk, at sønnike får lov at bo og studere i en fremmed kultur.
Når han kommer hjem, vil han være en selvstændig ung mand, i stand til at overvinde mange knaster selv. Han vil betragte andre kulturer med respekt og have fået større forståelse af sin egen. Han vil kunne begå sig socialt blandt andre mennesker i langt højere grad, end hvis han blot havde læst videre herhjemme. Han vil mestre det engelske sprog. Han vil have fået et internationalt netværk. Og han vil have nogle fede ting at skrive på sit CV.
YES!
Så han er altså anderswo engagiert, mens Mutti sidder i Sydfrankrig i næste uge.
Og M på 19 fik tilbuddet.
MEN.
Han er spejderleder. Og i spejderkredse er man i netop disse dage temmelig optaget af en event i Sønderborg. Som omfatter 37.000 deltagere.
Det er åbenbart en spitzenklasse-oplevelse not to be missed.
Så da han blev forelagt valget mellem Sydfrankrig og Sønderborg, var beslutningen forholdsvis ligetil:
Sønderborg naturligvis!
Besøgte ham i øvrigt dernede i går.
For satan en mudderpøl, de 37.000 ruller rundt i dernede. Lidt svært at holde af. Medmindre man er spejder selvfølgelig.
Så det bliver en pigetur til det sydfranske.
Og vi skal bo i en lille hobbitbolig i nærheden af Pont du Gard:
Må sgu hellere få sat en vask over.
Take care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar