Om at møde nogen i byen

Der er en vis uenighed om det på lærerværelset. For nogle synes, det er praktisk.

Jeg vil imidlertid være helt klar i spyttet:

Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke bor i den by, hvor jeg arbejder.

Bum!

Og så skidt med, at jeg dagligt må transportere mig 120 kilometer til og fra job. Så er jeg da på sikker afstand af mine elever. Og ikke mindst deres forældre. 

For det ER fandme somme tider forældrene, der kan gøre livet pissesurt for en hårdtarbejdende folkeskolelærer.

Krævende og snotforkælede har nogle af dem for eksempel svært ved at respektere lærernes arbejdstider. Jeg hører somme tider fra lokalt bosatte kolleger, at de bliver passet op på gaden af forældre til uformelle skole hjem-samtaler. 

Som om det ikke er slemt nok, at jeg nu og da må lade mig ekspedere i Rema 1000 af en elev (handler som regel INDEN jeg forlader den by, jeg arbejder i, for jeg gider sgu ikke i min lokale Rema, når jeg først har luntet af sted i myldretrafikken på E45 i den bedste del af en time). 

For det ER slemt. Det kommer nemlig ikke mine elever ved, hvad jeg putter i indkøbskurven.

Jeg vil faktisk gerne have mine bind og tamponer og min rødvin og mine chips og mit bland selv-slik i fred for nysgerrige elevøjne.

Og hvis jeg var heteroseksuel sikkert også mine kondomer.

Så nej tak.

Jeg vil gerne være omsorgsfuld og nærværende og lyttende og empatisk og konfliktløsende i arbejdstiden. Men jeg vil også have fri, når jeg har fri. 

Helt fri.

Og det indbefatter fri for at møde elever i bylivet.

Hvilket jeg tydeligvis alligevel ikke helt kan undgå. 

For eksempel er det pissepopulært blandt mine elever at tage på shopping i Århus midtby i weekenden. 

Det kan jeg godt følge dem i. Det gør jeg jo også selv.

I lørdags var jeg i Århus midtby med min søster. Det har jeg skrevet om in another afsnit.

Og hvem, tror du, render vi ind i på en af rulletrapperne i Magasin?

Jeps: en gammel elev.

En COOL gammel elev. Som sprang ud som lesbisk i 8. klasse. Og som gik all in på alt det der stereotype lesbiske: megakort hår, regnbuesymboler overalt, og jævnlig omgang med homoseksuelle ungdomsgrupper.

Fedt! Modigt!

Nå, men denne elev mødte jeg altså, mens jeg var i selskab med min lillesøster på rulletrappen i Magasin sidste lørdag.

Eleven hilste pænt på sin tidligere engelsklærer. Og jeg hilste selvfølgelig pænt igen. Så kastede hun et blik på min søster. Et lidt for langt blik.

Oh dear.

Der gik ikke mange sekunder, før jeg havde et par bud på årsagen til dette lange blik:

Enten syntes hun, at min søster var en lille lækkermås. Eller også gættede hun på, at vi var kærester (til nye læsere: jeg er i et homoseksuelt forhold til en laber kvinde :-)). Jeg hælder mest til det sidste.

Haha, OMG, jeg ørler af grin :-D

Det er altså risikoen, hvis man som kvinde færdes med mig i Århus midtby:

AT BLIVE OPFATTET SOM LESBISK.

Det guldkorn kunne jeg naturligvis ikke holde for mig selv.

Og min søster tog det heldigvis pænt. Hun er ikke helt humorforladt ;-)