Shit

Bogstavelig talt noget værre lort.

Og ikke blot det. Men også virkelig pinligt.

Faktisk så pinligt, at jeg ikke har den ringeste lyst til at skrive om det. Det forbyder min forfængelighed ganske enkelt.

Såøh ... derfor gør jeg det selvfølgelig alligevel. For hvornår har min forfængelighed måske sidst afholdt mig fra at skrive noget her på bloggen?

So here it is:

Et af toiletterne på jobbet er stoppet.

Det opdagede jeg i dag. 

Bedst som jeg lige havde lagt en ordentlig dej i kummen, løftet måsen fra sædet, tørret mig ... og trykket på skyl. 

STORT skyl, vel at mærke.

Meget tilfredsstillende at se vandet fosse løs dernede og skylle alt det klamme væk.

Øh ... indtil det ikke var tilfredsstillende mere ... 

... fordi alt det klamme faktisk blev hængende i synsfeltet, mens vandet i kummen bare steg og steg. Indtil fruen næsten fik hårrejsninger af rædsel, da det en overgang så ud, som om der ville gå tsunami i lortet, og det hele ville flyde over og ud på gulvet.

Fuck!

Fuck, fuck, FUCK!

Cigaren havde åbenbart besluttet sig for at blive hængende i askebægeret. Hvad fanden skulle jeg gøre? 

Nå, men vandet standsede nådigt en tre-fire centimeter fra katastrofen. Og jeg tørrede angstens sved af panden, slap den indånding, jeg havde holdt tilbage, og overvejede mine options:

1. hente pedellen, pege på min svømmende lort i toilettet og bede ham om at fikse den (GYS)
2. vente på, at INGEN var i nærheden, og liste mig uset væk
3. håbe, at den flydende, ulækre substans i kummen langsomt ville synke så meget, at jeg fik en chance til og måske selv kunne løse problemet med et ekstra skyl.

Damn.

Jeg valgte nummer tre og stillede mig tålmodigt til at vente.

Og hey! Miraklernes tid er ikke forbi. For efter cirka ti minutter, stod vandspejlet så lavt, at jeg godt turde forsøge mig med endnu et skyl. 

Og for at øge chancen for succes fik jeg den brillante idé at prøve ligesom at presse lorten længere ned i systemet med toiletbørsten.

Som sagt, så gjort. Toiletbørsten sank gnidningsløst ned i dejblandingen, som til gengæld gled tættere på vandlåsen. Meget tilfredsstillende.

(Øh ... bortset fra, at toiletbørsten var virkelig klam, da jeg hev den ud af sumpen igen. But that's a minor detail.)

Jeg var således fuld af optimisme, da jeg endnu en gang trykkede på det store skyl.

Men blev desværre atter skuffet. 

Dejen havde ikke flyttet sig en skid. Og jeg havde spildt ti minutter og spoleret en udmærket toiletbørste i samme hug.

Hændervridende forstod jeg, at jeg kun havde to options tilbage.

Eller rettere sagt: Én option.

For jeg betragter i almindelighed mig selv som et anstændigt menneske, og det udelukker beklageligvis option nummer to: at stikke halen mellem benene.

Oh dear :-(

Jeg måtte altså sluge min forfængelighed og have fat i pedellen. YIKES!

Duknakket og med tunge skridt gik jeg ned i kælderen, hvor pedellen hænger ud, for at lede efter ham. 

Undervejs overvejede jeg, hvordan jeg mon kunne formulere mig, så det for alt i verden lød, som om det ikke var MIN lort, der svømmede i toilettet. Jeg havde nærmest været villig til at give ham et blowjob, hvis blot det kunne garantere, at han fik det indtryk. 

Men uanset hvordan jeg vendte og drejede ordene, blev det ved med at lyde fucking falsk. Så jeg havde mere eller mindre indstillet mig på ydmygelsen.

Nå, men jeg nåede ned i kælderen og begyndte at lede efter manden ...

... da ... (HALLELUJA!) ... det gradvist gik op for mig, at han slet ikke VAR i kælderen. Pedellen var faktisk som evaporeret. Pist væk.

Hvor heldig har man lige lov at være, guys?!

Jeg skyndte mig at holde op med at lede (ingen grund til at være for omhyggelig der), bildte med forholdsvis god samvittighed mig selv ind, at jeg ville opsøge manden på et andet tidspunkt, og hastede derpå videre til det møde i vores internationale udvalg, som jeg var ved at komme for sent til.

Da jeg senere kom forbi toiletterne havde nogen sat en seddel på døren. 

Out of order. 

Surprise!

Og så blev det alligevel option nummer to.

Shame on me.