Om ænder og tommestokke med navn

De er godt nok skøre, dem i Føtex.

Se nu bare her for et skilt, jeg løb på i dag:

Øh ... fritgående ... hvaffornoget?

HAHAHAAARH :-D

Gad dælme godt se en mark fuld af omkringvandrende brystpartier ;-) Selv om det selvfølgelig ikke er så mærkeligt, at disse bryster kan gå, når de ligefrem har ben at gøre det på. Eller i hvert fald lår.

Men helt ærligt, så tror jeg, det er en and ;-)

Følte mig selvfølgelig fristet af dette lidt bizarre tilbud, men nøjedes alligevel med at købe fire lune fiskefileter og en bakke bredbladet persille. For det var det, jeg var kommet for.

Bagefter var jeg i Silvan.

Der blev jeg mødt af denne vareopstilling:

Hold op, hvor smart! 

Og øverst på stativet stod, at man bare skulle finde sit navn og vupti, så havde man sin egen personlige tommestok for 59,95.

Jeg var nu ikke specielt interesseret. Jeg har allerede en tommestok. Og jeg behøver ikke en med navn på. For jeg er den eneste på min matrikel, der ejer sådan en motherfucker.

Eller ... øh ... til at BEGYNDE MED behøvede jeg ikke en med navn på.

Men så nærlæste jeg tommestokkene, og der gik ikke mange minutter, før jeg havde været hele vejen rundt om stativet og konstateret ... at ... ALLE NAVNENE VAR FUCKING DRENGENAVNE.

Hvad helvede var nu DET for noget pis? Altså skulle det forstås sådan, at Silvan ikke tror på, kvinder kan finde ud af at gøre det selv?

At man er håndværkerdilettant, hvis man ikke har en tissemand slaskende mellem benene?

Sikke noget sexistisk, klichéagtigt crap!

Og fra at have syntes, den personlige tommestok var et ret stupidt og overflødigt produkt, oplevede jeg nu pludselig en instant craving.

Som offer for den psykologiske kendsgerning, at vi ofte vil have, præcis hvad vi ikke kan få, OG i irritation over Silvans manglende tiltro til kvinder og værktøj MÅTTE jeg ganske simpelt eje sådan en. Med mit smukke pigenavn trykt med knaldrøde bogstaver.

Så nu står den på min ønskeseddel.

Stupidt, men sandt.